Oplev Københavns 1000 års historie på gåtur. Tur 4: Fra Nyhavn over Frederiksstaden til Kastellet

Tekst og billeder Erik K Abrahamsen

Københavns historie er hele Danmarks historie præget af op- og nedgangsperioder. Lange perioder med økonomisk opblomstring i Middelalderen og i 16-17 tallet med en mægtig byggeaktivitet af kirker, klostre, slotte, palæer, vold-og fæstningsanlæg, torve og smukke borgerhuse. Noget er borte, man utroligt meget er bevaret til idag. Åbn dine øjne på vid gab – byen og dens historie ligger for dine fødder, under dig og omkring dig, lige til at indtage!

Jeg vil lede dig gennem byens historie på små guidede gåture igennem udvalgte dele af det ældste København indenfor byens volde. Det er ture, hvor du skal bruge øjnene og din fantasi for at fornemme og opleve historiens drama, som den udspillede sig netop de steder, som vil vil besøge.

Kort over København, Indre by:

Kort over København City. Klik på kortet og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsen, den 10. oktober 2012

København i midten af 1600-tallet. Til venstre i blledet og længst borte ud til Øresund udgravningen af Nyhavn Kanal fra Øresund og helt frem til det der i 1670 bliver til Kongens Nytorv. Også til venstre ligger Rosenborg have anlagt af Christian den 4 1606  mens Rosenborg Slot er fuldt udbygget 1638.

København i midten af 1600-tallet. Til venstre i billedet og længst borte ud til Øresund udgravningen af Nyhavn Kanal fra Øresund og helt frem til det der i 1670 bliver til Kongens Nytorv. Også til venstre ligger Rosenborg Have anlagt af Christian den 4 i 1606,  mens Rosenborg Slot er fuldt udbygget 1638. Midt i billedet Købmagergade med Rundetårn og Trinitatis Kirke. Til højre København Domkirke  Vor Frue Kirke bygget i Middelalderen i 1316 i gotisk stil. Kirken brændte ved den store Københavnerbrand i 1728 og hvor hundredvis af huse mellem Rundetårn og Vesterport nedbrændte. Til højre herfor Sct. Petri Kirke og Gammel/ Nytorv med Rådhuset midt på pladsen. Bagest i billedet København Slot med tilbygninger fra 1300-tallet indtil det blev nedrevet i 1730, hvor kong Christian den 6 1733-49 opfører det 1. Christiansborg Slot i barok-rokoko  stil og Nordeuropas ypperste indtil det brændte i 1794. Som nabo til slottet Provianthavnen og Børsen bygget af Christian den 4 i 162o´erne. Samme år opførte Christian den 4 også Fæstningen Christianshavn som bydel efter hollandsk mønster med lange lige kanaler. I  Strandgade byggedes store købmandspalæer ud til havnen. Langs kanalernes bolværker opførtes pakhuse. Christianshavn var både en bydel og  forsvarsværk til beskyttelse af København og dens Slot imod invasion fra Amager. Model på Københavns Bymuseum. Foto. 3. maj 2009.

Tur 4 : Nyhavn over Frederiksstaden til Kastellet

Vi starter turen ved Nyhavns Anker, hvor Nyhavns havneanlæg møder Kongens Nytorv.

Alle billeder har jeg optaget i maj 2009 og april-maj 2010.

Nuhavns Anker. Mindesmærke for de mere ende 2300 danske søfolk der omkom under 2. verdenskrig 1939-45 i dansk og allieret tejeneste.

Nyhavns Anker. Mindesmærke for de mere ende 2300 danske søfolk, der omkom under 2. verdenskrig 1939-45 i dansk og allieret tjeneste. Foto: 15. maj 2009.

Nyhavns Anker. Kranse og blomster på 65 – års dagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945. 2. verdenskrig fra 3. september 1939 til 15. august 1945 var historiens mest brutale og meningsløse krig nogensinde med mere end 50 millioner civile og soldater dræbt. Aldrig før i historien er så mange civile dræbt i krig. Ca. 500.000 amerikanske soldater blev dræbt, mens Sovjetunionen mistede ca. 27 millioner soldater og civile. Det er menneskehedens histories mørkeste kapitel. Klik på billedet og du ser i lidt større format. Foto: 5. maj 2010. 

Nyhavn.

Nyhavn med Kongens Nytorv længst borte i billedet. Nyhavns Anker er til minde om de faldne og druknede søfolk i allieret tjeneste under 2. verdenskrig 1940-45. Til venstre Charlottenborg Slot opført 1772-87 af Ulrik Fred. Gyldenløve (1638-1704), Norges Statholder, halvbror til kong Christian den 5 og søn af Kong Christian den 4. med frille Vibeke Kruse. I 1700 blev slottet solgt til Kong Christian den 5. s enke Charlotte Amalie. Midt i billedet Kanal udflugtsbåde. Foto: 2. maj 2009.

Vi fortsætter langs solsiden (østsiden) mellem huse og bolværk af den kanal, som Christian den 5. i 1671 lod bygge  for at få direkte havneadgang til byens nye torv. Kanalen er 400 m lang, 25 m bred og 3 m dyb. Den blev på solsiden bebygget fra 1773-1700 med 35 huse.

Christian den 5. forordner, at alle husejere, der har grund til kanalen, skal lade den indpæle ud for deres ejendom. Kongen ønsker købmænd til området for at styrke handelen. Så kunne købmændene få deres varer sejlet direkte til Købmandsgården og få skibene lodset og lastet. I 1700- tallet blev mange af husene forhøjet og ved kanalens udspring i Øresund opførtes pakhuse bl. a. nr.71, som er hotel idag.

Nuhavn. Solsiden (østsiden) ses til venstre. Nyhavs "pæne" side med Charlottenborg til højre. Afgang for kanalturbådene.

Nyhavn. Solsiden (østsiden) ses til venstre. Nyhavns “pæne” side med Charlottenborg Slot til højre. Afgang for kanal-turbådene. Foto: 2. maj 2009

Nyhavns ældste hus er nr.9 bygget i 1681. Foto. 2. maj 2009

Nyhavns ældste hus er nr.9, bygget i 1681. Foto. 2. maj 2009

Nyhavn, Solsiden. Mennesker slapper af, nyder solen og liver på Nyhavns bolværk.

Nyhavn, Solsiden. Mennesker slapper af, nyder solen og livet på Nyhavns bolværk. Foto. 2. maj 2009.

Idag er Nyhavn et af byens mest populære udflugtsmål med fortovscafeer, maleriske husfacader og gamlet træskibe lang bolværket.

Fortovsrestauranter i Nyhavn. Solsien. Foto: 2. maj 2009

Fortovsrestauranter i Nyhavn. Solsiden. Foto: 2. maj 2009

Nyhavns solside med ungdom og gamle træskibe. Foto: 2.maj 2009

Nyhavns solside med ungdom og gamle træskibe og udsigt til Nyhavns “pæne side”, eller de lige numre. Foto: 2.maj 2009

I 1771 udsteder kong Christian den 5. en forordning om af alle huse i byen skulle påmales deres matrikelnummer. Først i 1859 blev gadenumre indført i København.

Tidligere kendetegnedes mange ejendomme ved indskrifttavler med gengivelse af et dyr, plante, redskab eller andet der adskilte ejendommen fra andre i kvarteret. Oven over hoveddøren på mange af husene på både sol- og “den pæne” side i Nyhavn er der idag disse indskriftstavler.

Nyhavn. Solsiden. Indskrifttavle over husets hoveddør. Foto: 2. maj 2009.

Nyhavn. Solsiden. Indskrifttavle over husets hoveddør. Foto: 2. maj 2009.

Nyhavn. Solsiden. Indskrifttavle over husets hoveddør.

Nyhavn. Solsiden. Indskrifttavle over husets hoveddør. Foto: 2. maj 2009.

Nyhavn 67 her på solsiden og tæt på det gamle røde 14-fags pakhus opført 1805 og i 1971 ombygget til hotel Nyhavn 71. Nyhavn 67 er det smalle hvide 5-etages hus. (nummer to hus fra venstre). Huset er opført i 3 etager i 1737 og 1846 påbygget de to øverste etager, hvor digteren H.C. Andersen ( 1805-75) boede  fra 1845 til 1864. Til højre ses Københavns havneløb og indsejlingen til Nyhavns Kanal. Klik på billedet og du ser det i et lidt større format. Foto: 26. april 2010.

Hvor Nyhavn ender mod Øresund ( havneløbet mellem Sjælland og Amager) og som nabo til Pakhus nr.71 ligger det Ny Kongelig Skuespilhus tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranbjerg. Det er indviet i 2007 og breder sig smukt og elegant langs Havnefronten. Skuespilhusets to arkitekter har etableret en stor træpromenade foran huset, hvorfra der er passage for gående og cyklister.

Herfra er der en enstående smuk udsigt i alle retninger :

Mod syd til Christianshavn med Vor Frelsers Kirkes tårn og spir af Laurids de Thurah, hvor  den 3 m høje Kristus-figur  står på toppen med sejrsfane på en mægtig kugle, der forestiller vor jordklode, Islands- og Grønlandske Handels Pakhuse,

mod øst til Dokøen med Operaen indviet i 2005 med tidligere Orlogsværft med kranbaner, Pumpehus og Nye dok  fra 1858 som nabo, de 7 røde masteskure fra 1750 ´erne, netop nyrenoverede,  de to Magasinbygninger fra 1774 bag Operaen , idag privatboliger og del af Arkitektskolen på Holmen, Nyholm Mastekran fra 1748, Hovedvagten fra 1745 og Sixtus Batteri,

mod nord Trekroner, Langelinie, Pakhusene, Toldboden, A.P. Møller- Mærsk Hovedsæde, Amalienborg og Amaliehaven,

og mod vest mod Knippelsbro, Eigtveds Pakhus med Udenrigsministeriet og Gammel Dok som nabo. Gammel Dok  blev indviet i 1739 af Kong Christian den 6. og fungerede indtil 1918, hvor den blev opfyldt . Idag ligger Arkitekternes Hus på grunden. Den daværende Gammel Doks beliggenhed og størrelse er aftegnet på parkeringspladsen mellem Gammel Doks Pakhus, idag Dansk Arkitektur Center ( Scharlings Pakhus fra 1882) og Eigtveds Pakhus.

Det kongekige teater. Det ny Skuespilhus indviet 2007. Udsigt mod nord mod Holmen og Øresund. Foto: 2. maj 2009

Det kongelige Teater. Det ny Skuespilhus indviet 2007. Udsigt mod nord mod Nyholm, Mastekranen og Øresund. Foto: 2. maj 2009

Det ny Skuespilhus. Træpromenaden foran husets glasparti mod Havneløbet. Udsigt mod Christianshavn med Grønlandske Handels Pakhus og Vor Frelsers Kirkes ( Opført i 1680 ´erne af Laurids de Thurah) snoede tårn med Christus figuren på toppen

Det ny Skuespilhus. Træpromenaden foran husets glasparti mod Havneløbet. Udsigt mod Christianshavn med Grønlandske Handels Pakhus og Vor Frelsers Kirkes ( Opført i 1682-96 af Lambert van Haven) med det snoede spir af Laurids de Thurah fra 1750 med Kristus figuren på toppen. Foto: 2. maj 2009.

Udsigt fra det ny Skuespilhus mod Dokøen, Operaen, Pumpehus, Tørdok, Kranbaner fraa Orlogsværftet og landøen med de to magasinbygninger og de nyrenoverede Masteskure fra 1754. Foto sept. 2008.

Udsigt fra Det ny Skuespilhus mod Dokøen, Operaen, Pumpehus og Ny Tørdok fra 1858,  Orlogsværftets 2 kranbaner fra 1927 og Langøen med de to Magasinbygninger fra 1770 ´erne og de nyrenoverede røde Masteskure fra 1750 ´erne. Længst borte og til venstre i billedet Mastekranen fra 1748 på Nyholm. Foto sept. 2008.

Udsigt fra Det ny Skuespilhus mod Inderhavnen mellem Amalienborg og Operaen. Til venstre Amaliehaven, de 3 pakuse, Toldbygningen, A.P Møller Hovedsæde. Midt i billedet længst ude Øresund med Trekroner Fort. Til højre Nyholm med fregat Herluf Trolle og tidl. B & W Skibsværft. Foto: sept. 2008.

Udsigt fra Det ny Skuespilhus mod Inderhavnen mellem Amalienborg og Operaen. Til venstre Kvæsthusbroen, Amaliehaven, de 3 pakhuse, Toldbygningen, A.P. Møller – Maersk´s Hovedsæde. Midt i billedet længst ude Øresund med Trekroner Fort. Til højre Nyholm med fregatten Peder Skram, Mastekranen og bag Nyholm tidl. B & W Skibsværft. Foto: sept. 2008.

Nu er vi på vej ind i det store område Ny-København, som kong Christian den 4 købte for at København kunne få udvidelsesmuligheder og for at skabe et bedre forsvar for byen. Fra 1606 -31 anlægges i Ny-København Rosenborg Slot og Have samt Nyboder, som indkvartering for Søværnets Personel. Kongen havde i 1627 anlagt Ny Toldbod tæt ved Sct Anna Skanse, som  1626-39 anlægges med 3 bastioner. Det er dette anlæg der i 1661-65 udvides til det nuværende Kastellet.

Fra Sct. Anna Gade går vi gennem Amaliegade, som er anlagt som den dominerende gade i den bydel som Frederik den 5 beslutter at bygge omkring 1750. I 1667-73 byggede enkedronning Sofie Amalie et lystslot Sofie Amalienborg her. Det brændte i 1689 under ulykkelige omstændigheder, hvor adelen og borgerskabet under en stor teaterforestilling på slottet mistede 300 familemedlemmer fortrinsvis børn.

I 1749 beslutter Frederik den 5 at sætte et evigt minde over det oldenborgske kongehus´s 300 års jubilæum ved i en ny bydel Frederiksstaden at lade opføre 4 palæer omkring Amalienborg Slotsplads. Hofbygmester Nicolai Eigtved udarbejder en generalplan for hele kvarteret, hvis centrum bliver den ottekantede plads inspireret af fransk barok med en central rytterstatue og en mægtig kirkebygning som afslutning af den ene af anlæggets diagonaler. I dag fremstår pladsen i en enestående helhed som en af de smukkeste i verden: Centralt Jacques Salys rytterstatue af Frederik den 5 afsløret 1771 omgivet af 4 pragtpalæer med balkoner og joniske søjler. Moltkes palæ ( Christian den 7 palæ ) blev i 1996 genåbnet efter en komplet restaurering. Bygningens interiører fremstår nu i fordums glans : Vestibule i marmor, riddersal i rokoko stil og en spisesal i den ved indvielsen  i 1754 mest populære smag: nyklassicismen.

Alle palæer har tilhørt og været beboet af Kongehuset siden Kong Christian den 7 blev hjemløs efter  at det 1. Christiansborg brændte i 1794.

Amaliegade 15 og 17. Tegnet af Nicolai Eigtved og opført 1754-56 som nabo til Moltkes Palæ (Christian den 7. palæ) og Kolonadden, en lav løngang uden vinduer båret af 8 søjler opført 1794 efter tegning af c.F. Harsdorff. Den forbinder Moltkes Palø med Schacks Palæ tværs over Amaliegade.

Amaliegade 15 og 17. Tegnet af Nicolai Eigtved (1701-54) og opført 1754-56 som nabo til Moltkes Palæ (Christian den 7 palæ) og Kolonnaden, en lav løngang uden vinduer båret af 8 søjler opført 1794 efter tegning af C.F. Harsdorff. Den forbinder Moltkes Palæ med Schacks Palæ tværs over Amaliegade. Foto: 15. maj 2009.

Kig ned gennem Amaliegade gennem Kolonnadens 8 søjler i retning mod Sct. Annæ Plads. Der flages på 65-årsdagen for Danmarks befrielse 5. maj 1945. Til venstre ses ” Det gule Palæ ” og til højre Amaliegade 15-17 tegnet af Nicolai Eigtved. Klik på billedet og du ser det i et lidt større format. Foto: 5. maj 2010.

Amaliegade 18. Det gule Palæ, opført 1764-56 under opsyn af Jardin, som nabo til Schacks Palæ, hvor Dronning Margrethe og Prins henrik bor på Amaienborg.

Amaliegade 18. Det gule Palæ, opført 1764-56 under opsyn af Jardin, som nabo til Schacks Palæ, hvor Dronning Margrethe og Prins Henrik bor på Amalienborg. Det gule Palæ er bygger af storkøbmanden Frederik Bargum, som havde tjent en formue på handel i Afrika med guld, elfenben og slaver. Han går imidlertid fallit og huset bliver Statens ejendom i 1775. Prins Christian af Glucksborg boede her fra 1837-65 indtil han som Kong Christian den 9. flytter ind i Schacks Palæ på Amalienborg. Foto: 15. maj 2009.

Kolonnaden opført af arkitekt Caspar Frederik Harsdorff (1735-99) i 1794. Kolonnaden består af 8 søjler som blev opført i træ, måske af økonomiske grunde eller fordi det kun var planen, at denne løngang uden vinduer som forbindelssebygning mellen Moltkes og Schacks Palæer kun skulle stå i 10-20 år indtil det nedbrændte Christiansborg ( brændt i 1794) ville står færdigt i ny udgave. Moltke Palæ (Christian den 7´s Palæ) anes til venstre forrest i billedet, mens Schacks Palæ anes forrest til højre. Schacks Palæ har siden 1967 været bolig for Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2 og Prinsgemalen. Billedet er set fra Amaliegade i retning nord med udsigt tværs over Amalienborg Slotsplads med Rytterstatuen af kong Frederik den 5. Amaliegade fortsætter her mod nord til Gefionspringvandet og Kastellet og er een af arkitekt Nicolai Eigtved hoveddiagonaler i dette arkitektoniske barokke mesterværk som Frederiksstaden udgør med den 8-kantede Slotsplads som centrum. Klik på billedet og du ser det i et lidt større format.  Foto: 5. maj 2010 

Amalienborg Slotsplads, ottekantet med en central rytterstatue omgivet af 4 palæer: Moltkes palæ, Levetzaus Palæ, Schacks Palæ og Brockdorffs Palæ:

Tegnet af arkitekt Nicolai Eigtved i 1749 og opført  1750 -60.

Inspireret af fransk barok og et udtryk for Enevælden med Monarken som det absolutte centrum for udøvende og samlende politisk magt.


I Danmark  blev Enevælden indført under kong Frederik den 3 i 1660 og udtrykt gennem Kongeloven af 1665, udarbejdet af Peder Griffenfeld.

Enevælden blev afskaffet af Kong Frederik den 7  og erstattet af Junigrundloven, Det danske Riges Grundlov af 5. juni 1849.

Grundloven af 1849 med senere ændringer (i 1866, 1915 og 1953) er det politike fundament for det danske demokrati og det danske folks frihedsrettigheder.

Amalienborg Slotsplads. Opført som central del af Frederiksstaden i 1750 med 4 palæer: Moltkes Palæ og Levetzaus Palæ mod kirkesiden og Schacks Palæ og Brockdorffs Palæ med havnefronten. Foto: 15 . maj 2009.

Amalienborg Slotsplads. Opført som central del af Frederiksstaden i 1750 med 4 palæer: Moltkes Palæ og Levetzaus Palæ mod kirkesiden og Schacks Palæ og Brockdorffs Palæ mod havnefronten. Her centralt Salys rytterstatue af Frederik den 5. opstillet 1771. Til højre herfor Moltkes Palæ og til venstre Kolonnaden med de 8 søjler, som forbinder Moltkes og Schacks Palæer. Foto: 15 . maj 2009.

Amalienborg Slots Museum, Levetzaus Palæ:

Levetzaus Palæ ( Kong Christian den 10´s Palæ) opført af Greve Christian Frederik von Levetzau (1682-1756). Palæet stod færdigt i 1760, 4 år efter bygherrens død! Domicil for Kong Christian den 10 indtil kongens død i 1947. Er i dag museum, hvis indgang ses yderst i billedets venstre side. Palæet ligger overfor Moltkes Palæ på Amaliensborg Slotsplads “kirkeside”. Det flages i anledning af 65 – årsdagen for Danmarks Befrielse den 5. maj 1945. På billedet soldat fra Livgarden på vagt. Livgarden oprettedes 30 juni 1658 under navnet Kongens Livregiment. Klik på billedet og du ser det i et lidt større format. Foto: 5. maj 2010.

Amalienborg. Frederiksstaden. Kong Frederik den 5. rider på vej til kirke!. I baggrunden Frederikskirken, Marmorkirken. Til venstre Moltkes Palæ (Christian den 7. palæ). Foto. 2. maj 2009..

Amalienborg. Frederiksstaden. Kong Frederik den 5. rider på vej til kirke!. I baggrunden Frederikskirken, Marmorkirken. Til venstre Moltkes Palæ (Christian den 7 palæ). Foto. 2. maj 2009.

Rytterstatuen af Frederik 5 er udført af den franske billedhugger Jacques-Francois-Joseph Saly fra 1754 til dens afsløring i 1771. Saly blev efter Nicolai Eigtved død i 1754 udnævnt til professor og direktør for det nystiftede Kunstakademi. Statuen er financieret af Asiatisk Kompagni, som her midt på Amalienborg Slotsplads har sat sit aftryk med nok Europas flotteste rytterstatue. I baggrunden Frederik den 8 palæ. Foto: 2. maj 2009.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary´s kommende domicil:

Åbent hus: 27. februar til 30. maj 2010

Frederik den 8´s Palæ. Amalienborg Slotsplads. I billedets baggrund ses Brockdorffs Palæ, også kaldet Frederik den 8´s Palæ. Til højre for Palæet og som nabo ligger Amaliehaven ud til Københavns Havnefront. Amaliegade fortsætter til venstre i billedet ud til Gefion springvandet tæt på Kastellet. Palæet er gennemrenoveret ind- og udvendigt 2004-09 med henblik på permanent bolig for Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary og deres 2 børn.  Foto: 13. april 2010

Brockdorffs Palæ flager på 65- års dagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945. Frederik den 8 palæ. Amalienborg Slotsplads. Det ligger ud mod Havnefronten og kan kendes fra de 3 andre palæer ved sit store ur på frontispicen over de store søjler. Det ur hjalp garderne til at overholde vagtskifter! Kong Frederik den 8 boede i huset fra 1869 til sin død i 1912. Palæet har haft en omtumlet tilværelse. Bygget af baron Joachim von Brockdorff fra 1754-60. Købt af greve A.G.Moltke i 1763 og solgt videre til kong Frederik den 5 i 1765. Kongen dør i 1766 og hans søn Christian den 7 overdrager Palæet i 1768 til Landkadetakademiet. Fra 1788 til 1827 holder søkadetterne til i palæet. I 1826 må Søkadetskolen flytte til Bredgade 76 ( en bygning som idag huser Østre Landsret) og efter en omfattende restaurering af arkitekt Jørgen Hansen Koch flytter kronprins Frederik (7) ind med sin hustru Vilhelmine fra 1826-28, et ægteskab der kun varede i 2 år! Fra 1839-67 var palæet udlånt til Christian den 9´s svigerforældre. Efter kong Frederik den 8 død i 1912 boede hans enke dronning Lovisa i palæet til sin død i 1926. I 1935 sættes palæet istand og kronprins Frederik (9) og kronprinsesse Ingrid flytter ind. Efter kong Frederiks 9 død i 1972 bor dronning Ingrid i palæet til sin død i 2000. I 2004 beslutter Folketinget en bevilling på ca. 100 mill. til en omfattende renovering af palæets indre og ydre. Dette sker i tæt samarbejde med og ud fra ønskerne fra kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Hele ombygningen forventes afsluttet i 2010 og bliver åbent for offentligheden i en periode frem til kronprinseparrets permanente indflytning. (Kilde: København før og nu – og aldrig, Redaktion og billedtekster Bo Bramsen, Bind 6: Frederiksstaden og Nyhavn af Tobias Faber, 1989 Forlaget Palle Fogtdal). Denne onsdag den 5 maj er der mere end 100 m kø af personer, der ønsker at se det nyrenoverede palæ indefra. Køen på billedet fortsætter langt ned ad Amaliegade. Siden åbningen den 27 februar i år har det været et tilløbstykke. Jeg vil gætte på, at når det åbne arrangement slutter 30 maj i år vil flere hundrede tusinder have betrådt de kongelige gulve i kronprinsesparrets nye smukke bolig financieret som en gave til dem af det danske folk. Som tak har kronprinseparret nu holdt åbent hus i 2-3 måneder. Klik på billedet og du ser det i et lidt større format. Foto: 5. maj 2010.

Marmorkirken, Frederikskirken opført efter tegninger af Ferdinand Meldahl 1875-94 i klassisk barokstil med en 60 m høj kuppel efter inspiration fra Peterskirken i Rom. Kirken påbegyndtes af Nicolai Eigtved og Nicolas Henry Jardin som en del af Frederiksstaden. Da bygningen nåede 19 m op med norsk marmor standese Struense byggerriet på vegne af Christian den 7 på grund af pengemangel. Herefter lå bygningen som et yndet ruin-motiv for Guldaldermalerne indtil finansfyrsten C.F. Tietgen financiered fædiggørelsen af Kirken

Marmorkirken, Frederikskirken opført efter tegninger af Ferdinand Meldahl 1875-94 i klassisk barokstil med en 60 m høj kuppel efter inspiration fra Peterskirken i Rom. Kirken påbegyndtes af Nicolai Eigtved og Nicolas Henry Jardin (1720-99) som en del af Frederiksstaden. Da bygningen var nået 19 m op udført i importeret norsk marmor standsede Struense byggerriet på vegne af Christian den 7 på grund af pengemangel. Herefter lå bygningen som et yndet ruin-motiv for bl. a. Guldaldermalerne indtil finansfyrsten C. F. Tietgen financierede fædiggørelsen af kirken 1875-94.

Vi er nu fremme ved Bredgade, der går fra Kongens Nytorv til Esplanaden ved Kastellet.

I 16oo- tallet udgjorde  Bredgade sammen med Store- og Lillestrandstræde udfaldsvejene fra Københavns Østerport mod nord-øst til Sct Anna Skanse og det senere Østerbro. Senere i 1670 ´erne blev Kongens Nytorv anlagt og de 3 gader bliver hovedfærdselsårer øst- og nordpå langs Øresund.

I Bredgade møder vi 3 kristne kirker: en dansk folkekirke (Marmorkirken), en russisk ortodoks kirke og en romersk Katolsk kirke:

Alexander Newsky- Kirken, Russisk- ortodoks Kirke indviet i 1883.Foto: 2. maj 2009

Alexander Newsky – Kirken, russisk- ortodoks kirke indviet i 1883. Bredgade 53. Foto: 2. maj 2009

Den romersk katolsk domkirke i Danmark, Sct. Ansgar Kirke fra 1842.Bredgade 64. Til venstre herfor Frederiks Hospital opført som en del af Nicolai Eigtved planfor Frederiksstaden, Danmarks første egentlige sygehus med undervisning for medicinske studerende. Plads til 300 patienter i store pavilloner opført af de Thurah omkring et stor grønnegård

Den romersk katolsk domkirke i Danmark, Sct. Ansgar Kirke fra 1842.Bredgade 64. Til venstre herfor Frederiks Hospital opført som en del af Nicolai Eigtved plan for Frederiksstaden, Danmarks første egentlige sygehus med undervisning for medicinske studerende. Plads til 300 patienter i store pavilloner opført af de Thurah omkring et stor grønnegård. Foto: 2. maj 2009

Frederiks Hospital, Bredgade. Den indre grønnegård mellem hospitalet pavilloner. Hospitalet opfylder et stort areal mellem Bredgade og Amaliegade og var lidt af kronen på værker at Frederiks den 5.´s Frederiksstaden. Da Hospitalet overgår som Kunstindustrimuseet blev grundstenen fundet hvorpå der b. a. står:

Frederiks Hospital, Bredgade.Opført 1750. Den indre grønnegård mellem hospitalets pavilloner. Hospitalet opfylder et stort areal mellem Bredgade og Amaliegade og var lidt af kronen på værket at Frederiks den 5.´s Frederiksstaden. Hospitalet afløstes i 1910 af Rigshospitalet på Blegdamsvej og Tagensvej i København. Idag og siden 1920´erne er bygningerne Kunstindustrimuseum. Foto: 2. maj 2009. 

Bredgade fortsætter i Esplanaden omkring Kastellets Fæstningsanlæg.

Kastellet, opført 1661-65. Indgang gennem Kongeporten med buste af Frederik den 3. Til vensyte mindesmærke for faldne danske soldater under den danske besættelse 1940-45..

Kastellet, opført 1661-65. Indgang gennem Kongeporten med buste af Frederik den 3. Til venstre mindesmærke for faldne danske soldater i Dansk og i allieret tjeneste under den danske besættelse 1940-45. Foto: 2. maj 2009

Som nabo til kastellet ligger  den anglikanske kirke Sct. Albans Church, opført 1882 og Gefionspringvandet indviet i 1909.

Sct. Alban Church. Til venstre Gefion-springvandet og til højre i billdet er Kongeporten, som indgang til Kastellet, Citadellet F.rederikshavn fra indviet 28 oktober 1664.

Sct. Alban Church. Til venstre Gefion-springvandet og til højre i billedet er træbroen over voldgraven til Kongeporten, som indgang til Kastellet, Citadellet Frederikshavn  indviet 28 oktober 1664. Foto: 2. maj 2009

Gefion-springvandet er Københavns største springvand. Det er skabt over et oldnordisk sagn, hvor gudinden Gefion forvandlede sine 4 sønner til okser og pløjede et mægtigt område ud af den svenske jord, hvor nu søen Vænern ligger. Dtte landområde føre gefion med sit oksespand ud i havet og trak det mod syd, hvor Sjælland nu ligger! Foto: 2. maj 2009.

Gefion-springvandet er Københavns største springvand. Det er skabt over et oldnordisk sagn, hvor gudinden Gefion forvandlede sine 4 sønner til okser og pløjede et mægtigt område ud af den svenske jord, hvor nu søen Vænern ligger. Dette landområde førte Gefion med sit oksespand ud i havet og trak det mod syd, hvor Sjælland nu ligger! Foto: 2. maj 2009.


Oversigt over Tur 4:

Nyhavn over Frederiksstaden til Kastellet

Nyhavns Anker, Nyhavns solside (de ulige numre), Det ny Skuespilhus (Det kongelige teater), Inderhavnen, Kvæsthusbroen, Sct. Anna Gade, Amaliegade, Amalienborg Slotsplads, Bredgade, Esplanaden, Gefion-springvandet og Kastellet.

Kort over København City. Klik på kortet og brug din zoomkontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsen, den 10. oktober 2012

Du kan læse alle 5 artikler om København 1000 årige historie på min anden hjemmeside Danculture.dk Klik på HISTORIE i den øverste bjælke.

Her i og ved Kastellet slutter  vi vor gåtur.

Jeg ønsker dig, din famile og venner en god tur og en stor oplevelse.

Du er velkommen til at printe denne artikel ud til eget brug.

Copyright Erik K Abrahamsen 2009 Billeder og tekst.

Artiklen er opdateret den 12. oktober 2012

Kærlig hilsen Erik

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: