Verdenskunst af Oluf Høst på Arken og Jens Søndergaard på Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen

Når hjemstavnskunst bliver verdenskunst.

Tekst og billeder Erik K Abrahamsen

Udstillingen  på Arken ” Mellem himmel og jord” af maleren Oluf Høst ( 1884 – 1966) og

udstillingen på Kastrupgårdsamlingen ” PASTORALE ” af maleren Jens Søndergaard ( 1895 – 1957 ):

Efterårssol, 1937. Privateje. Oluf Høst. Dette silderøgeri i Gudhjem på Bornholm er et fast og gentaget hjemstavns motiv af maleren Oluf Høst igennem hele sin kunstneriske produktion. Foto: 1. dec. 2009.

Sol efter storm, 1925. Randers kunstmuseum. Jens Søndergaard. Vesterhavets vekslende drama afhængig af vejr og vind er et gentagen hjemstavns tema for maleren Jens Søndergaard gennem hele sin kunstneriske produktion. Foto. 1. dec. 2009.

Jeg er med mine gode venner Hannah, Claus og Per taget på dobbelt kunstmuseums – udflugt til  Arken og Kastrupgårdsamlingen.

På Arken vises udstillingen “Mellem himmel og jord” af Oluf Høst og på Kastrupgårdsamlingen vises “Pastorale” af maleren Jens Søndergaard.

Begge kunstnere tager i deres motivvalg afsæt i hjemstavnen. Oluf Høst´s (1884 – 1966) motiver hentes fra Gudhjem på Bornholm, mens Jens Søndergaard ( 1895 – 1957 ) altovervejende maler ud fra sin sommerbopæl i Ferring i Nordvestjylland, Bovbjerg, Hurup og Thy.

Begge kunstnere har et enestående ekspressionistisk udtryk med en følsomhed i motiv- og farvekompostion ud over det sædvanlige. Der er drama, liv, glæde, sorg, smerte og et lys og mørke, der rammer os beskuere som en eksplosion i vort indre følelsesliv.

Lyset og kræfterne i himlen og havet gør billederne så levende, at de bemægtiger beskueren. Vi kan i vor underbevidsthed digte og opleve videre på kunstnerens eget udtryk og sanselighed. Billederne løfter os ind i dybere erkendelser af livets og naturens mysterium.

Det er virkeligheden “Mellem himmel og jord” og er som en “PASTORALE”, hvor naturens musikalske symfoni sætter vort sjælsliv toner i spil. Det er kunst, når det er bedst. Det nordiske lys og havet, der omskyller Norden på alle sider får gennem disse to kunstnere et overordnet sublimt udtryk, der når ud til jordens fjerneste egne.

Det er kunst, der rækker ud – ikke kun ind i samtiden og i den nordiske tradition, men langt ind i vor tid  og ud over den ganske verden langt væk fra de danske hjemstavne.

Det er verdenskunst, der vises på begge disse udstillinger og de burde vises i de store hovedstæder i alle 5 kontinenter.

Vort første stop er Arken, Museum for moderne kunst, Ishøj strand  ca. 20 km syd for København. Museet ligger kun 100 m  fra Køge Bugt tæt ved sandklitter og indsøer (laguner).

Ishøj Strand, Køge Bugt, 100 m fra Arken, Museum for moderne kunst. Fra venstre Per Baagøe, født i 1946, Hannah Carlsen, født i 1947 og Erik K Abrahamsen, født i 1945. Foto: 1. dec. 2009 optaget af Claus.

Billeder fra udstillingen ” Mellem himmel og  jord “,  af maleren Oluf Høst,  Arken Museum for moderne kunst:

Nat ved Havnen, 1935. Oluf Høst. Oluf Høst Museet. Gave 1997 fra Ny Carlsbergfondet. Gudhjem, Østersøen, Bornholm, Danmark. Foto: 1. dec. 2009.

Jordskygge, 1944. Privateje. Bornholm. Oluf høst. Foto: 1. dec. 2009

Sen vinteraften, 1955. Oluf Høst. Privateje. Foto: 1. dec. 2009

Silderøgeriet i Gudhjem, 1934. Oluf Høst. Malmø Konstmuseum. Foto: 1. dec. 2009

Bognemark med høstak. 1953. Privateje. Tekst af Oluf Høst over det udstillede maleri : " Mit mål er at gribe naturen på fersk gerning ". Foto: 1. dec. 2009.

Mellem Arken og klitterne ud til Køge Bugt vokser dette smukke vildkrat med efteråret og vinteren bær i alle farver, mst rødt og sort. Hannah samler grene for hjemmets dekoration op til jul i december måned på Christianshavn. Foto: 1 . dec. 2009

Mellem Arken og klitterne ud til Køge Bugt er der et stort område med krat. Her er der kviste med bær i alle efterårets og vinterens farver, mest knaldrød og sort. Her samler Hannah kviste for hjemmets dekoration i december måned op til Jul på Christianshavn. Foto: 1. dec. 2009.

4 venner - 3 mænd og en hund. Fra venstre Claus Levy, født 1939, Per Baagøe og Erik K Abrahamsen. Ishøj Strand ud til Køge bugt kun 100 m fra Arken, Museum for moderne kunst. Dagene er korte i december måned i Danmark. Her er kl. 13 tidligt på eftermiddagen og lyset ligger lavt ud over horisonten. Foto: 1. dec. 2009 optaget af Hannah.

Næste stop er Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen på Amager ca. 8 km fra København Centrum.

Kastrupgård er opført af Kgl. hofstenmester Jacob Fortling kort efter, at han fik tilladelse til at bryde kalk på Saltholm af Kong Frederik den Femte i 1747. Gården er bygget lige ud til hovedvejen, som gik igennem landsbyen Kastrup og er færdigbygget 1753. Fortling opførte Kastrup Værk  ud til Øresund allerede i 1747, hvor der blev brændt kalk og tegl. I 1755  indledte Fortling produktion af stentøj ( “Kastrupfajance”), brugs- og prydgenstande, statuetter, buster m.m.

Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen, Kastrup, Amager. Foto: 1. dec. 2009

Billeder fra udstillingen ” PASTORALE” om maleren Jens Søndergaard, Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen:

Klitlandskab, Aftensol, 1955. Vejle Kunstmuseum. Jens Søndergaard. Foto: 1. dec. 2009

Havbillede. Solnedgang, 1955. Statens Museum for Kunst. Jens Søndergaard. Foto: 1. dec. 2009

Kornmark. Høstlandskab, 1924. Museum Salling, Skive Kunstmuseum. Jens Søndergaard. Foto: 1. dec. 2009

"Pastorale" om maleren Jens Søndergaard. Museet Kastrupgårdsamlingen. Fra venstre Claus, Per og Hannah. Foto: 1. dec. 2009

Børn ser på havet. Eftermiddagssol, 1930-32. ARoS - Århus Kunstmuseum. Jens Søndergaard.Foto: 1. dec. 2009

Vinterlandskab. Thy. 1930-33. ARoS - Århus Kunstmuseum. Jens Søndergaard. Foto: 1. dec. 2009

Søndag aften. 1951. Herning Kunstmuseum. Jens Søndergaard. Foto: 1. dec. 2009

Søndag, 1922-28. Randers kunstmuseum. Jens Søndergaard. Foto: 1. dec. 2009

Mennesker ved havet, 1954-55. Lemvig Museum, Jens Søndergaard Museet. Foto. 1. dec. 2009

Hav i storm. 1946.Museum Sønderjylland - Kunstmuseet i Tønder. Jens Søndergaard. Foto: 1. dec. 2009

Hovedbygningen fra 1753 opført af Stenhugger Jacob Fortling. Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen. Foto: 1. dec. 2009

Jeg håber, at du som os har fået en enestående  oplevelse af disse to kunstneres univers og udtryk.

Glæd dig til at opleve dit eget møde med de originale værker.

Jeg kan anbefale et besøg i Jens Søndergaard Museet i Ferring. Det var Jens Søndergaards sommerbolig ganske få meter fra de store lerskrænter ud til Vesterhavet.

Alle billeder er optaget af Erik K Abrahamsen tirsdag den 1. december 2009 med skyldig tak for at kunne gengive dem her i denne artikel.

Tak til enhver der ejer det originale maleri.

Tekst og billeder: Erik K Abrahamsen Copyright 2009

Du er velkommen til at printe denne artikel til eget brug.

Med kærlig hilsen

Erik

Kort over København og Amager fra svenskernes invasion af Amager i 1658. Kort fra den permanente udstilling om Kastrups og Amagers historie i Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen. Foto: 1. dec. 2009.

Advertisements

En kommentar to “Verdenskunst af Oluf Høst på Arken og Jens Søndergaard på Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen”

  1. Anja Gaard Says:

    Jeg blev simpelthen så glad over at se billederne af jer på tur – i fuldstændigt fantastiske mennesker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: