Oplev Københavns 1000 års historie på gåtur. Tur 5: Holmen og Orlogsværftet

Besøg på Flådens Leje gennem 300 år: Nyholm, Frederiksholm, Dokøen og Arsenaløen.

Royal Danish Navy –  500 years birthday, 1510-2010.

Tekst og billeder Erik K Abrahamsen

Holmen, Flådestation København.  Til højre Torpedomissilbåden SEHESTED  ved kaj på Nyholm, som siden 1690  har været centrum for Flådestationens aktiviteter. Skibet er sammen med U-båden SÆLEN og Fregatten PEDER SKRAM et levende museum under Orlogsmuseet. Til venstre ses en af de to kraner på Dokøen, som var en del af Orlogsværftet siden 1927. Orlogsværftet stoppede sine nybygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder i 1989. I baggrunden Københavns Havneløb med udsigt til Amalienborg, Marmorkirkens kuppel, de 3 pakhuse fra 1700-tallet og A.P.Møller Maersk ´s domicil. Foto: 2009.

Der har været større skibbygnings virksomhed i Danmark i langt over 1000 år. Fundet af de 5 Skuldelev-skibe i Roskilde Fjord bekræfter det. Det er bl. a. 2 krigsskibe og 2 handelsskibe, som dokumenteret er bygget indenfor perioden 900-1000 e.Kr.


I tusindvis af krigs- og handelsskibe er bygget på private skibsværfter i perioden 700-1400 e. kr. De har været forudsætningen for det danske riges enhed og beståen som selvstændig nation og som imperie:

Dansk Nordsø-imperie i  9-1000 tallet ( Danmark, England og dele af Norge under  Svend Tveskæg  985-1014, Knud den Store  1018-1035 og Hardeknud 1035-42, som var sidste danske konge på Englands Trone ),

Østersø-imperie i 11-1200 tallet indtil 1227 ( under Valdemar den 1 Store  1157-82, Knud Valdemarssøn 1182-1202 vejledt af Biskop Absalon 1128-1201 og  Valdemar den 2 Sejr  1202 -41 ) og endelig det

Dansk-norsk Nordatlantiske imperie med Færøerne, Island og Grønland helt fra Vikingetiden til nutiden ( Norge udtræder i 1814, mens Island gør det i 1944).


Danmark og Norge har haft rigsfælleskab fra 1380 til 1814, ialt 434 år. Det opstod efter at Valdemar den 4 Atterdags (1340-75) datter Margrethe blev gift med den norske Konge Håkon. De fik sammen en søn Olav (1370-87). Han blev i 1375 valgt til konge i Danmark og efter sin fars død i 1380 valgt til konge i Norge. Margrethe blev formynderske for sønnen både i Danmark og Norge. Olav dør i  1387 og moderen Margrethe er nu dronning Margrethe den 1 over Danmark og Norge indtil 1412, hvor hun afløses af Erik af Pommern ( 1412-39).

I 14-1500 tallet bliver krigsskibsbygning så kompliceret, at Kong Hans beslutter at opbygge en rigsflåde på egne værfter. Kong Hans (1481-1513) anlægger omkring år 1500 et kongeligt orlogsværft  på Slotsholmen og dette værft er begyndelsen på nybygning, udrustning og vedligeholdelse af den kongelige danske  rigsflåde.

Søværnets officielle fødselsdag er 10. august 1510. Så netop i år 2010 fejrer Søværnet sin 500 års fødselsdag.

Til afløsning af det primitive værft på Slotsholmen anlægger Christian den 3 omkring 1550 et nyt kongeligt værft på Bremerholm med henblik på bygning, udrustning og vedligeholdelse. Dette suppleres af Tøjhusanlægget på Slotsholmen opført af Christian den 4 i årene 1598-1628 med Tøjhushavn, Proviantgård og Tøjhus.

Orlogsværftet med tilhørende maritime anlæg og bygninger på Bremerholm udbygges gennem 1600-, 1700- og 1800-tallet, indtil det nedlægges i 1867 og alle marinens faciliteter overflyttes til Holmen på den modsatte bred af Københavns Havneløb.

Jeg vil i denne artikel ganske kort berøre min egen families tilknytning til Søværnet, Holmen og Gammel Dok på Christianshavn. Begge mine tipoldefædre Kommandør Nicolai Elias Tuxen (1810-91) og Kommandør Emil Andreas Wulff (1811-90) går i samme klasse på Søkadetakademiet og udnævnes begge til Sekondløjtnanter i 1829. To af deres børnebørn bliver gift i 1915. Det er min mormor Yvonne Tuxen og morfar Flemming  Gustav Voss Wulff. Nicolai Elias Tuxens farfar kaptajnløjtnant Elias Tuxen (1755-1807) var blevet forældreløs som 5-årig efter moderens død i 1758 og faderen, der var præst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn  var død i 1760. Efter nogle år i familiepleje på Christianshavn bliver han indskrevet som vol. kadet i Søværnet i 1764 og påbegyndte sin tjeneste i 1768. Præcis 200 år efter aftjener jeg som hans tip-tip-tipoldebarn min værnepligt som marinesoldat i Søværnet fra  18. august 1964 til 25. august 1965!

Model af Flådestation København, Holmen:

Flådestation København, Holmen. Foto fra model opstillet i Grå Hal, Christiania. I forgrunden til højre Arsenaløen, dernæst Frederiksholm og længst mod nord Nyholm. Til venstre bagest i billedet er Operaen under opførelse på Dokøen 2002-05. Klik på billedet og brug din zoomkontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: 28. september 2011

Klik på fotos og kort og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Kort over Københavns gamle bydel. Nord for Christianshavn ses de 5 øer som udgør Flådestation København, Holmen siden 16oo tallet: Frederiksholm, Christiansholm, Dokøen, Arsenaløen og Nyholm længst mod nordøst. Modsat Nyholm på den anden side af Havneløbet ses Kastellet som udbyggedes af Kong Frederik den 3 fra 1661-65 og blev indviet 18. oktober 1664. Fra det femstjernede forsvarsanlæg med 5 bastioner udgår der 12 bastioner på Sjællandssiden som forsvar mod invasioner og 12 bastioner mod sø- og Amagersiden mod fremmede invasionsstyrker landsat på Amager. Foto: Erik K Abrahamsen den 10. oktober 2012

På grund af trange pladsforhold og brandfare besluttes det i 1681 at flytte flådens liggeplads fra Krabbeløkke Havn øst for Bremerhavn (nuværende Nyhavn) ud til en 400 x 350 m pæleafspærring “Hocken” nær Refshalegrunden og over for Sct. Anna Skanse (Det senere Kastellet) og den af Christian de 4 opførte Toldbod i 1628.

Nyholm etableres af opmudringsmateriale fra Havneløbet og fra 1685-1700 anlægges den lange fæstningslinie  Nyværk med 7 bastioner frem til by- og fæstningsanlægget Christianshavn ( Anlagt af Christian den 4 i 1618)

Allerede i 1691 er det nye skibsværft i gang på Nyholm med anlæg af 2 beddinger og kølsætning af orlogsskibet Dannebroge.

Orlogsværftet på Nyholm 1690 – 1927:


Spanteloftbygningen, den røde bindingsværkbygning til venstre i billedet blev bygget i 1743. Den er placeret på Nyholm lige ud for de 3 skibbygningsbeddinger, som gik herfra ned til Bradbænken ved Havneløbet. I bygningens 2´ etage blev indrettet et spanteloft for tilvirkning af spanteskabeloner for skibsbygningen. I underetagen blev der bygget overdækket oplagsplads for flådens chalupper. Foto: 2009

Spanteloftbygnings østfacade ud mod Søminegraven og over for Qvintus Bastion. Her ses de åbne porte for oplagsplads for flåden chalupper siden bygningens opførelse i 1743. Foto: 2009.

Nyholm i dag: Søværnets idrætsanlæg. Her lå det oprindelige orlogsværft fra 1690 til 1927, hvor det ny værft på Dokøen blev indviet. Området her har i forgrunden forbindelse ned til havneløbet, Bradbænken hvor skibene fra de 3 beddinger gled direkte ud i vandet. I baggrunden ses Spanteloftbygningen fra 1743. Ved bygningens nordvestre hjørne ses den gamle stoppebom fra bedding 1. Den var fastgøringspunkt for de trosser, som skulle bremse afløbsfarten, når skibene blev sat i søen i Københavns Havneløb. Bagest i billedet den tidligere B&W skibsbygningshal på Refshaleøen. Foto:2009

Museumsubåden SÆLEN. Den ligger her på det område, der udgjorde Bradbænken i forbindelse med de 3 beddinger på Orlogsværftet fra 1690 – 1927. Undervandsbåden SÆLEN er bygget i 1965 til Den Norske Marine. I 1990 blev den overtaget af Den Danske Marine og udførte overvågnings- og patruljetjeneste i danske farvande. Fra 2001-03 var SÆLEN på togt og deltog i internationale operationer i Middelhavet og Den Persiske Golf. I 2004 vedtager Folketinget at afskaffe den danske u-bådsflåde og SÆLEN overtages som levende museum af Statens Forsvarshistoriske Museum. SÆLEN vejer neddykket 435 tons, er 47,20 m lang, 4,70 m bred og har en dybgang på 3,80 m. Besætning 24 mand/kvinder. Fart neddykket 17 knob. Armering: 8 stk. 533 mm torpedorør. I billedets baggrund ses museumsskibet Fregatten Peder Skram fortøjet til den kajplads der hedder Elefanten ud for Hovedvagten “Under Kronen”. Foto: 2009.

Mastekranen på Nyholm. Bygget og tegnet af Philip de Lange i 1748-50. Kranen har en løfteevne på 20 tons og anvendtes til isætning af skibenes master. Foto: 2009

Hovedvagten på Nyholm, “Under Kronen”. Opført af bygmester Philip de Lange i 1745. Nyholms Hovedvagt overvågede adgangen fra Toldboden på modsatte side af havneløbet (Bomløbet og Fregatløbet) via Bommens Vagt og Elefantens kaj, som ses til venstre i billedet. Midt i billedet ses Batteri Sixtus. Foto: 2009

Fregatten Peder Skram fortøjet til Elefantens kajanlæg. Herfra gik der færge over havneløbet (Bomløbet) til modsatte side Toldboden, som ses til højre i billedet. I oktober 1964 var jeg værnepligtig marinesoldat på Flådestation København. Når jeg havde orlov og var på tur i København City tog jeg den lille færge “Hønen” her fra Elefanten over til Toldboden. Jeg var 19-årig marinesoldat her for at tage militært kørekort til lastbil og bus før min videre udstationering de næste 9 mdr. på Grønlands Kommando, Flådestation Grønnedal, Grønland frem til august 1965. Midt i billedet A.P. Møller Maersk domicil og længst borte til venstre de 3 pakhuse opført i 1700-tallet i forbindelse med den sydøstasiatiske handel.Det grønne område til venstre er Amaliehaven fra 1983. Foto: 2009

I det nye Flådens Leje “Hocken” er der fortøjningsplads til 28 orlogsskibe og 24 fregatter. Flåden bestod i slutningen af 1690 ´erne af ca. 75 skibe med i alt 2700 kanoner og med et fast personel på 3900 mand. Ved fuld bemanding dog nødvendigt med 16500 mand.

Flådens Leje. Fortøjningsplads for Flådens orlogsskibe og fregatter i 300 år. Udsigt fra Elefantens Kajplads med fregatten Peder Skram i forgrunden. Her midt i Havneløbet med Nyholm til venstre i billedet lå Holmens første anlæg “Hocken”, en 400 x 350 m pælespærrings fortøjningsplads. Ved dens nordøstlige hjørne opførtes et batteri Neptunus til overvågning af den 20 m brede indsejling Bomløbet mellem Toldbodbroen og flådelejets nordlige spærring. I baggrunden ses Operaen opført 2001-2004 på Dokøen. Til højre ses Skuespilhuset opført i 2004-7. Foto: 2009

Fregatten Peder Skram. Fortøjet ved Elefantens kaj. Fregatten er bevaret som et levende museum. Opkaldt efter søhelten Peder Skram (1502-1581). Fregatten er bygget på Helsingør Skibsværft i 1965 i helsvejset specialstål med en kombination af dieselmotorer og gasturbiner. Længden er 112 m, det er 5 m længere en højden på tårnet af Københavns Rådhus. Foto: 2009

Kongeskibet “Dannebrog”. Kongeskibet er bygget på Orlogsværftet på Dokøen, Holmen og søsat 1931. Det blev taget i brug 1932. Det er 78 m langt og 10 m bredt. Udsigt fra Batteri Sixtus. I baggrunden Kastellet bygget under Frederik den 3 af den hollandske fæstningsingeniør og arkitekt Henrik Ruse (1624-79) fra 1661-65 med indflytning af soldater den 28. oktober 1664, som er Kastellets officielle fødselsdag. Foto: 2009

Kongeskibet Dannebrog her tæt på Batteri Sixtus. Længst borte til højre i billedet ses Langelinie kajen. Foto: 2009

Orlogsværftet  på Dokøen fra 1927-1989:


Nye Dok på Dokøen indviet 1858. Tørdokken er bygget af mursten og tilhugne granitsten. Den er 82 m lang og bredden af dokporten er 20 m. Både tørdokken og det tilhørende pumpehus er fredede. Hele anlægget fungerer stadig. Nabo til Nye Dok er Operaen.


Orlogsværftet. Nye Dok bygget i 1858 og til venstre i billedet de 2 kranbaner fra 1927 og 1935,  som var en del af nybygnings-, restaurations- og vedligeholdelsesværftet fra 1927 til 1989. Orlogsværftet på Nyholm blev nedlagt i 1926 efter at have eksisteret siden 1691. I baggrunden til højre ses Hovedmagasin fra 1784 og som ligger ud til Takkelloftgraven og nabo til Takkelloftet fra 1774. Begge huse hed oprindelig Nordre- og Søndre Takkeladshus, som sejl- og takkeladsmagasin. Nye Dok her er tegnet af min tipoldefar Nicolai Elias Tuxen(1810-91), Kommandør, Direktør for Skibsbyggeriet, Maskin-og Bygningsvæsenet ved Orlogsværftet (1864-83). Han var medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49 ( Han er afbildet på maleri af Constantin Hansen (18o4-80): Den Grundlovgivende Rigsforsamling ophængt på Frederiksborg Slots Museum, kopi af billedet ophængt i Folketingets Vandrehal på Christiansborg), Medlem af Folketinget 1852-58, 1856 -63 af Rigsrådet og fra 1873 kongevalgt medlem af Landstinget indtil sin død. Han er far til min oldefar maleren Laurits Tuxen (1853-1927), hvis datter Yvonne Tuxen (1894-1987), af Laurits Tuxens første ægteskab med min oldemor Ursule de Baisieux (1862-1899), er min mormor. Min tipoldefar købmand Charles de Baisieux ´s (1833-1925) farfar flygtede i 1793 forklædt med sin familie gennem Frankrig til Belgien under Maximilien Robespierre `s (1758-94) rædselsregime under Den Franske Revolution. Familien mistede alt hvad den ejede , men bevarede livet i behold. Foto: 29. december 2009

Orlogsværftet fra 1927-89. Til højre det fredede Pumpehus fra 1858, hvis maskiner pumpede tørdokken Nye Dok tom for vand. Bagest i billeder ses Fregatten Peder Skram fra 1965, nu levende museum. Mastekranen fra 1749 ses ved siden af fregatten. Billedet er taget for kajområdet foran Operaens hovedindgang. Foto: 29. december 2009

Orlogsværftet fra 1927-89. med de 2 kranbaner. Hele værftet er fredet. Til højre det fredede Pumpehus fra 1858, hvis maskiner pumpede tørdokken Nye Dok tom for vand. Pumpen er stadig i funtion. Bagest i billeder ses Fregatten Peder Skram fra 1965, nu levende museum. Mastekranen fra 1749 ses ved siden af fregatten. Billedet er taget for kajområdet foran Operaens hovedindgang. Foto: 29. december 2009

Gammel Dok 1739 – 1919, Orlogsværftet:


Orlogsværftet havde med det nyopførte værft  i 1691 skibsbygningsbeddinger både på Nyholm og Bremerholm.

For at undgå den bekostelige og besværlige kølhaling for vedligeholdelse af skibenes undervandsskrog (begroning, reparering og tætning) påbegyndtes i 1681 udgravning af tørdok på Gammelholm. Arbejdet mislykkes på grund af kildevæld i undergrunden og for svag dokport. Dokken fyldes igen og igen med vand og i 1690 opgives den. En mindre flydedok blev dog bygget i 1691. Den kunne dog ikke tage i store orlogsskibe.

Da svenskerne får deres egen tørdok i Karlskrona i 1724 bliver der sat alle kræfter ind for et nyt dokprojekt. I 1734 får Frederik Danneskiold-Samsøe overtilsyn med Holmen. Han hyrer den tyskfødte vandbygningsingeniør Johan H. Dumreicher til opgaven og fra 1734-38 bygges tørdokken på en grund nord for Asiatisk Plads ved Bådmandsstræde og Strandgade på Christianshavn.

Denne gang lykkedes det. En teknisk bedrift. Dokken blev indviet af Kong Christian den 6 i 1739, den konge som også stod for opførelsen af det 1. Christiansborg mellem 1736 og 1746. Dokken på Christianshavn blev af Laurids de Thurah beskrevet som et internationalt vidunder i teknisk henseende.

Pumpehuset bestod af en “hestegang” hvor 2 hold af 250 mand på skift i løbet af 2-3 døgn tømte bassinet, som var 60 m langt og 5-6 m dybt. Indtil 1741 udførtes lænspumpningen af kriminelle fanger dømt til strafarbejde på Bremerholm. Fra 1741 til 1784 blev det udført af Holmens matroser. Arbejdet var trættende og de hadede det.

Fra 1784 etableres et ny pumpeværk med 8 heste af gangen i 3-skift. Nu tog lænspumpningen kun 20-24 timer. Det fungerer helt frem til 1850´erne, hvor en dampdrevet pumpe overtog arbejdet.

Tørdokken fungerede i 180 år indtil 1919, hvor den blev fyldt op.

Efter at den Nye Dok på Dokøen er indviet i 1858 får den sit blivende navn Gammel Dok.

I 1990´erne har København Bymuseum foretaget arkæologiske udgravninger af dokkens sidevægge af egetømmer. I 1998 er der på Gammel Doks grund etableret parkeringsplads samt et frilagt anlæg af granit, brosten og vandbassin, der omkranser dokkens oprindelige udstrækning. Anlægget ligger mellen Scharlings Pakhus, som huser Dansk Arkitektur Center (DAC) og Eigtveds Pakhus (Udenrigsministeriet) og ud for Arkitekternes hus i Strandgade 27.

København Havneløb. Udsigt fra Operaen på Dokøen i retning mod syd mod Knippelsbro og Det ny Skuespilhus. Længst borte til venstre i billedet lå Gammel Dok i Strandgade 27 som nabo til Asiatisk Plads med Eigtveds Pakhus på Christianshavn. Gammel Dok var min oldefar maleren Laurits Tuxens (1853-1927) barndomshjem, idet hans far Kommandør Nicolai Elias Tuxen (1810-91) var  inspektionsofficer ved Gammel Dok. Han overtog det i 1838 efter sin far kommandørkaptajn Peder Mandrup Tuxens (1783-1838) alt for tidlige død. Min tip-tipoldefar Peder Mandrup Tuxen blev inspektionsofficer for Gammel Dok i 1811 efter at han havde deltaget i kanonbådsflotillen i Storebælt og med sin division kanonbåde kæmpede mod engelske orlogsskibe fra Fladstrand (Frederikshavn) i Kattegat og Skagerak. Formålet var bl. a. at sikre forsyningslinierne  (Fødevarer, materiel og tømmer) mellem Danmark og Norge. Foto: 29. december 2009

Gammel Dok idag. Selve Dokkens udstrækning er markeret med store granitsten og  træplanker og fylder hele området fra Københavns Havneløb og helt frem til det bageste hus på billedet og som er Arkitekternes Hus, Strandgade 27. Alt på billedet her i forgrunden og i midten er dele af markeringen af Dokkens udstrækning. Pakhuset til højre i billedet er bagsiden af Eigtveds Pakhus opført 1748-50, mens Scharlings Pakhus  fra 1882 ligger til venstre i billedet. Foto: 2009

Hvor nyt byggeri møder gammelt!

Moderne etage ejerlejligheder på Frederiksholm som nabo til de ny-renoverede kanonbådsskure, til erhvervsformål.

Kanonbådsskure på Frederiksholm. De blev oprindeligt bygget mellem 1827-36. Der blev bygget 32 dobbelte lukkede skure til ialt 64 kanonbåde. Skurene rummede to kanonbåde i forlængelse af hinanden. Foto: 2009

Kanonbådsskure (1827-37) på Frederiksholm ud til Erdkehlgraven.  (“Kehl” fra tysk: betegnelse for området bag en bastion, “Erd”: jord. Så “Erdkehl” betegner jordområdet bag en bastion.)                             Billedet er taget fra Refshalevej tæt på Carls- og Vilhelms bastioner, som ligger i Fristaden Christiania med deres krudthuse fra 1680 0g 1688. Efter Englands bombardement af København den 2-5. september 1807 måtte Danmark kapitulere og udlevere sin flåde til England. Flåden mistede bl.a. 24 kanonbåde. Der igangsattes et stort nybygningsprogram og i 1808-09 søsættes 130 kanon- og morterchalupper  fra Holmen og private værfter i hovedstaden, provinsen og hertugdømmerne. Under søkrigen mod England blev der ialt bygget 230 kanonbåde i Danmark og Norge. Nyholm ses bagest mod højre i billedet, hvor Mastekranen fra 1749 kan anes. Klik på billedet og du får det i et lidt større format. Foto: 9. januar 2010

Orlogsværftet og Holmen har i århundreder været Københavns største arbejdsplads, hvor det ypperste i dansk håndværk- og arbejderkultur er repræsenteret gennem de byggede flådeenheder.

I slutningen af 1700-tallet arbejdede der fastansat ca. 1200 håndværkere på værftet: skibstømrere, snedkere, smede, mastemagere, sejlmagere, rebslagere, pælebukkere, blokkedrejere, borere, savskærere, billedskærere og malere. Herudover 120 lærlinge 0g 200 daglønnere.

Idag eksisterer der optegnelser om de første dramatiske egentlige arbejds- og strejkekonflikter i Danmark. Og her var Orlogsværftet skuepladsen.

Søndre Masteskure og Søndre Mærsehus. De 7 Masteskure er fra 1754, mens Mærsehuset er et erstatningsskur fra 1830. Alle de røde huse med tegltag er nyrenoverede og i brug som udstillings- og showrum. Her har Holmen og Søværnets arbejdere tilvirket master for Den danske Marines skibe. For at få et indblik i arbedsvilkårene fra Holmens mandskab som bestod af Håndværkergruppen og” Holmens Compagnie ” vil jeg citere fra ” København – før og nu – og aldrig, Holmen og Orlogsværftet, Sven Thostrup bind 8, 1989, side 20: ” Holmens arbejdstid. Man havde 295 arbejdsdage om året, heraf var 192 sommer- og 103 vinterdage med arbejdstid fra kl. 5 til 19 henoldsvis fra kl. 8.30 til 15 og med middagspauser på to og en time. Smedene havde også om vinteren en lang arbejdsdag, for at ilden i esserne kunne udnyttes, og de fik derfor særlige tillæg. Fra 1799 sluttede arbejdet dagligt kl. 16 hele året. Sommer og vinter gjaldt forskellige løntariffer indtil ensartet dagsløn indførtes i 1816. Fra 1919 gik man over til 8 timers arbejdsdag, og i 1921 blev sommer- og vintertiderne kl 7 til 16 og kl. 7.30 til 16.30. Ens arbejdstid kl. 7 til 16 indførtes i 1929, og siden er forholdene tilpasset det civile arbejdsmarked.” Citat slut. Bag masteskurene ses først Søndre Takkeladshus fra 1774, nu nyrenoverede ejerlejligheder. Som nabo hertil Hovedmagasinet fra 1784 og som nu er en del af Arkitektskolen i København. Til venstre i billedet Takkelloftgraven og bagsiden af Operaen på Holmen. Foto: 2009.


Søndre Mærsehus fra 1830 til venstre og til højre det ene af de 7 Søndre Masteskure fra 1754, Frederiksholm, Holmen. Alle skurene er nyrenoverede for erhvervsformål som storrumskontorer. Tøjfirmaet Bestseller har  indrettet kantine i Mærsehuset, mens det viste masteskur bruges som kontorer og udstillings- og showrum. Andre masteskure er udlejet bl.a. til RBM Furniture. Foto: 2. januar 2010.

Den 1. maj 1993 ophører Flådestation København og fortsætter som Marinestation København på Nyholm. De tidligere militære anlæg på Frederiksholm  rømmes af Søetaten og indrettes til Kunstakademiets Arkitektskole, Den Danske Filmskole, Rytmisk Musikkonservatorium og  Statens Teaterskole under Kulturministeriet.


Operaen på Holmen, Det Kongelige Teaters operahus, Dokøen:

Opført fra august 2001 til oktober 2004 af A.P. Møller og Chastine Mc-Kinney Møller Fond til almene formål. Pris 2,5 mia. kr. Udvendigt beklædt med 11.207 sten af Jura gelb – en kalksten fra Sydtyskland. Taget er 90 m bredt og 158 m langt.

Operaen på Holmen, Dokøen. Billedet er taget fra Søndre Mærsehus (1830) i retning nord med kanalen Takkelloftgraven til venstre. Længst borte i billedet ses de 3 østasiatiske pakhuse fra 1700-tallet. Et af arkitekt Henning Larsens arkitektoniske hovedgreb for sin opera vision er “Det svævende tag”, som forbinder sig naturligt med himlens skyer. Det må siges at være lykkedes.  Det andet arkitektoniske hovedgreb omkring operasalens ydre nøddeskal ud mod indgangsfoyer´en og som fra mørkets frembrud skulle “gløde” i sin rød-brune farve gennem et stort åbent viduesparti, som udfyldte hele Operaen indgangsparti, blev ikke gennemført, da bygherren valgte den nuværende løsning. Det var efter min menig en stor fejldisposition. Havde bygherren valgt Henning Larsens oprindelige vision kunne vi have oplevet operasalens indre nøddeskal “lyse” i sin totalitet af form og farve ud over Havneløbet og ville kunne ses fra havnepromenaden fra Sct. Annæ plads til Toldboden i sin fulde glans. Sådan blev det ikke. Desværre! Men det kan der måske rådes bod for i fremtiden. Intet er statisk her i livet. Alt er dynamisk. Også de bedste menneskelige dispositioner!  Men herfra denne vinkel er Operaen på Holmen overraskende smuk og mangler blot en “let” korrigering af det manglende arkitektoniske hovedgreb af Operaens frontparti for at være fuldendt!  Foto: 2009

Halv Tolv på Arsenaløen og Torpedobådsværftet fra 1954:


Det nordøstlige område af Arsenaløen hedder “Halv Tolv”. Der er flere bud på, hvorfra navnet stammer. Viceadmiral Sven Thostrup skriver i “København før og nu – og aldrig, Holmen og Orlogsværftet, 1989, bd. 8 side 104” :

” – Det var nærliggende at betegne de nye damp- og transportbådsskure som afdeling 10, 11 og 12, men da sidstnævnte kun omfattede to skure, har man muligvis her forklaringen på, at Arsenaløens nordøstlige del fik navnet “Halv-Tolv”. Folkeviddet har dog en anden version af dette navns oprindelse. Ifølge denne nåede de daglejere, som om morgenen blev antaget ved Værftsbrovagten til arbejde i Arsenaløens fortøjningsskure, først frem til arbejdsstedet kl. 11.30, d.v.s. når Orlogsværftets middagspause begyndte. Området hedder stadig Halv-Tolv” selv om der ikke mere antages daglejere ved Værftsbroen, og selv om skurene i afdeling 11 og 12 er nedrevet. Afdeling 1 og 2 er også nedrevet, og tilbage findes de 32 skure på Frederiksholm og de otte på Arsenaløen.” Citat slut.

Overarkivar Hans Chr. Bjerg har i hæftet “HOLMEN, Flådens base gennem 300 år”, side 17 givet sit bud: ” en af forklaringerne er at der byggedes 11 skure plus et der var mindre, en anden forklaring er at de af Holmens arbejdere, der gjorde tjeneste ved kanonbådsskurene havde så langt til cafeteriet, at de fik lov til at holde frokost før de andre, og  “gå halv.tolv.” Citat slut.

Navnet  “Halv Tolv” har bidt sig så fast som områdenavn på landets flådestationer, at det stadig benyttes på det område, der ligger længst væk fra flådestationens hovedvagt og centrale bygninger og værksteder. Jeg husker fra jeg var marinesoldat på Flådestation Grønnedal, Grønland fra 1964-65, at området længst væk fra ankomsthavnen, officersmessen, autoværksteder og Grønlands Kommandos bygning hed og stadig hedder Halv-Tolv. Det er bebygget med officersboliger og ligger ved vejen til Ivigtut tæt på Bryggerens Elv!


“Halv Tolv ” på Arsenaløen til venstre i billedet og Torpedobådsværftet fra 1954 på Frederiksholm til højre. Billedet er taget fra Refshalevej mellem Carls- og Vilhelms bastioner. Fra Erdkehlgraven i forgrunden løber Snedkergraven midt i billedet og skaber forbindelse til Københavns Havneløb. Længst borte i billedet anes det rødmalede Mærsehus fra 1835. Ud til Snedkergraven ligger det 121 m lange Gl. Bådeværft fra 1867 og bag dette Bohlendachhuset fra 1801. De 2 sidstnævnte bygninger og Torpedobådsværftet er alle nyrenoverede og ombygget til moderne ejerlejligheder. Til venstre på Halv Tolv ses de to bevarede kanonbådsskure fra 1845 og transportbådsskure fra 1850´erne. Der var oprindelig 8 af slagsen. De  6 blev nedrevet sammen med et antal magasinbygninger for at give plads til de nuværende bygninger på Halv Tolv opført omkring årtusindskiftet. Klik på billedet og du får det i et lidt større format. Foto: 9. januar 2010

Litteratur m.v.:

Bo Bramsen: København før og nu – og aldrig, Christianshavn,  af Claus M. Smidt, bind 7, 1989

Bo Bramsen: København før og nu – og aldrig, Holmen og Orlogsværftet, af Sven Thostrup, bind 8, 1989

Christian Elling og Viggo Sten Møller, Holmens Bygningshistorie 1680 – 1930, Selskabet til udgivelse af danske mindesmærker, København 1932

Olaf Olsen og Ole Crumlin-Pedersen, Fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord, 1969

Hans Chr. Bjerg, Holmen, Flådens base gennem 300 år, 1990, Udgivet af Søværnets Materielkommando

Marinehistorisk Tidsskrift, Nr. 5, august 1996: Dokken på Christianshavn fra 1739 – en teknisk præstation, af Ole Lisberg Jensen

Lise Svanholm, Laurits Tuxen, Europas sidste fyrstemaler, Gyldendal 1990

Henning Bernhoft, Kommandørkaptajn Peder Mandrup Tuxen 1783-1838, og hans efterkommere, Rungsted Kyst, 1985

Dansk Biografisk Leksikon

Mit åbne brev af  21. februar 1999  ” Anmodning om bygningsfredning af de to gamle kranbaner (opførelses år 1927 og 1935) samt de to beddinger udført i jernbeton på Judichærs Plads, Dokøen, Holmen” sendt bl. a. til Miljøminister Sven Auken, Folketingets miljø-og planlægningsudvalg, Folketingets kulturudvalg, Kulturminister Elsebeth Gerner, Skov-og Naturstyrelsen, København Borgerrepræsentation, Borgmester Søren Pind og Formand Hans Jensen Landsorganisationen i Danmark LO. 5 A4 sider plus 5 bilag. Brevet er offentliggjort af Folketingets Miljø-og planlægningsudvalg (Alm. del – bilag 667) og Folketingets Kulturudvalg og kan ses ved at søge på GOOGLE: folketinget.dk erik k abrahamsen


Galionsfigur fra orlogsskibet Dannebroge. Figuren er opstillet ved den nuværende indgang for Flådestation København, Nyholm, Holmen.  På pladen foran galionsfiguren står: ” DANNEBROG – symboliserer Danmarks stærke vilje til at forsvare det dansk flag. Figuren peger enten på flaget med en lykkelig mine eller mod himlen ud fra legenden om at Dannebrog faldt ned fra himlen under et slag i Estland.” På tavlen står der yderligere:  “Skibet var et linieskib fremført med sejl i 1864 omgjort til panserskib. Patruljerede i Kattegat og Østersøen under krigen i 1864. Udgik af flåden 1875″. Og endelig: ” Der er i alt fremstillet 27 galionsfigurer, hvoraf de 3 er bevaret på Flådestation København, Holmen”. Omtalte slag mod esterne var i 1219, hvor Valdemar den 2 Sejr underlagde sig Estland under et korstog. Det er samme Valdemar den 2 Sejr der i 1241  på Vordingborg Slot “lader skrive” “Jyske Lov”, som får retsvirkning i Jylland og Fyn. Loven indledes med ordene:  ” Med Lov  skal man land bygge “, som der står skrevet  over søjlerne på C.F. Hansens Domhus opført 1803-04 og som huser Københavns Byret med arresthus på Nytorv i København. Foto: 29. december 2009

Så på Holmen og fra Holmen med udsigten over hele det gamle København kan du opleve byens mere end 1000 års historie både politisk, kulturhistorisk og arkitektonisk.

Jeg håber at min lille tur her vil give dig, din famile og venner inspiration til en tur til fods, på cykel eller til vands!

Du er velkommen til at printe denne artikel til eget brug.

Du kan dobbelt-klikke på alle billederne. Da vil du kunne se billedet i et noget større format.

Kort over København City, Christianshavn og Holmen:

Kort over København City, Christianshavn og Holmen. Klik på kortet og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse.  Foto: Erik K Abrahamsen, 10. oktober 2012

Copyright tekst og billeder Erik K Abrahamsen 2009

All rights reserved

Erik K Abrahamsen, født den 4. august 1945 i Skagen. Her er jeg som 19-årig marinesoldat på Flådestation Grønnedal, Grønland. Jeg aftjente min værnepligt fra 18. august 1964 til 25 august 1965 heraf 9. mdr. på Grønlands Kommando, Grønnedal og 3 uger på Flådestation København i oktober 1964. Foto: forår 1965


København, den 29. december 2009

Kærlig hilsen

Erik

Artiklen er opdateret den12. oktober 2012

Siden februar 2010 har jeg skrevet 51 artikler på min ny hjemmeside Danculture.dk med følgende rubrikker:

Historie, Kultur, Natur, Sundhed og Spiritualitet.

Advertisements

3 kommentarer to “Oplev Københavns 1000 års historie på gåtur. Tur 5: Holmen og Orlogsværftet”

  1. John Kurt Christensen Says:

    Spændende læsning og flotte billeder
    John Kurt , medlem ar Christianshavns Travaljelaug

  2. Steen Neergaard Says:

    Din tipoldefar Kommandør Nicolai Elias Tuxen (1810-91) mener jeg deltog i de skandinaviske naturforskeres møde i Stockholm 1842. Kender du noget til hans evt deltagelse? Mvh Steen Neergaard

  3. Copenhagen autumn 2015 – visit Nyhavn Canal and Inner Harbour with 3 new walk-and bike bridges | Says:

    […] Oplev Københavns 1000 års historie på gåtur. Tur 5: Holmen og Orlogsværftet […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: