Vinter i Fristaden Christiania – gåtur i voldanlægget januar 2010

Winter in Freetown Christiania, Copenhagen, Denmark 2010.

Tekst og billeder Erik K Abrahamsen

Besøg i Christianias voldanlæg med Stadsgraven, 5 bastioner og 5 redaner, som er en del af Fæstningsringen omkring det gamle København.

Fæstningsringens hovedanlæg er Kastellet færdigbygget 1661-65  med 12 bastioner mod Sjællandssiden og 12 bastioner på Christianshavn og Holmen til forsvar mod fjendtlig invasion fra Amager.

Model af Fristaden Christiania og Flådestation København, Holmen:

Fristaden Christiania. Model opstillet i Grå Hal, Christiania. Klik på foto og brug din zoom kontrol og du der det i fuld skærmstørrelse. Foto: 28. september 2011

Kort over København City, Christianshavn og Fristaden Christiania:

Kort over København, Christianshavn og Fristaden Christiania.  Klik på kortet og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsen, 10. oktober 2012

Kort over Christianshavn og det indre København, den gamle Middelalderby. Til højre i billedet ses de 12 bastioner på Christianshavn og Holmen ud mod Amager. Øverst i billedet det centrale fæstningsanlæg Kastellet fuldt udbygget 1661-65 af den hollandske fæstningsingeniør Henrik Ruse. Påbegyndt af Christian den 4 (1588-1648) og afsluttet under hans søn Frederik den 3 (1648-70). Fra Kastellet udgik 12 bastioner mod Sjællandssiden. Resterne af dette voldanlæg kan opleves i parkerne Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedparken og i Tivoli. Fristaden Christiania ligger i området nordøst for Torvegade på Christianshavn. Fristaden Christianias rekreative blå-grønne område udgør den vandfyldte Stadsgrav, 5 Bastioner og det ydre fremskudte forsvarsanlæg Enveloppen med 5 redaner og den ydre jordvold og voldgrav ( Nord-, Syd- og Midtdyssen er christianitternes betegnelse for fæstningsområdet Enveloppen). Som nabo ligger siden 1680 Søværnets maritime anlæg Flådestation København på Frederiksholm, Dokøen, Arsenaløen og Nyholm. Fra 1993 er Søværnets aktiviter samlet på Nyholm under navnet Marinestation København. 

Gåturen starter fra Løvens bastion, som ligger ud til Torvegade på Christianshavn.

Løvens Bastion på Christianshavn. Lille Mølle er den gule otte-kantede 3-etages bygning midt i billedet. Den er resterne af en hollandsk mølle fra 1783. Den malede indtil 1890. Årstallet 1669 på møllens facade henviser til det år, hvor stedets første mølle, en stubmølle blev opført. Det gule hus til venstre er møllerbolig i den tidligere møllergård og huser nu Restaurant og Cafe Bastionen + Løven. Foto: 25 januar 2010

100 m fra Restaurant Bastionen + Løven og Lille Mølle, som ligger på toppen på Løvens Bastion og i retning mod øst er der indgang til Fristaden Christiania et par meter fra Stadsgraven:

Indgang til Christiania. Bagest i billedet Ulriks Bastion, som er en af de 5 bastioner som ligger i Christianias grønne område. I bastionen ligger Den grønne Hal, som var ridehal da området var Bådsmandsgades Kaserne. Til højre den isfrosne Stadsgrav med Kanin øen. Øen er resterne af et fremskudt forsvarsværk i Stadsgraven, som hed Løvens Ravelin anlagt 1682-92. Foto: 25. januar 2010

Du kan vælge at følge stien på toppen af volden eller stien ved voldens kant mod Stadsgraven. Idag med issikker Stadsgrav vælger jeg at gå på isen midt ude i Stadsgraven.

Ulriks Bastion. Udsigt mod selvbyggerhuse i retning mod Lille Bellevue og Sølyst. Set fra Stadsgraven. Foto: 25. januar 2010

Selvbyggerhus ved kanten af Ulriks Bastion ud mod Stadsgraven. Foto: 25. januar 2010

Udsigt mod Lille Bellevue. 3 selvbyggerhuse set fra Stadsgraven. Lille Bellevue er christianitterne navn for Kurtinen mellem Ulriks- og Sophie Hedevigs Bastioner. En Kurtine er den jordvold, som forbinder 2 bastioner i et fæstningsværk. Foto: 25. januar 2010

Det otte-kantede hus. Selvbygger. Lille Bellevue som ligger som nabo til Ulriks Bastion. Foto: 25. januar 2010

Båd i træ ved Det ottekantede Hus. En sjælden smuk båd i form og udførelse! Kig mod Dyssebroen over Stadsgraven og Dyssen (Enveloppen, den fremskudte ydre forsvarsfæstning). Foto: 25. januar 2010

Dette flotte skib, måske et sørøverskib ligger hele året for anker i Stadsgraven. Her kæmper det dog voldsomt for ikke at blive mast af isskruninger! I baggrunden til venstre Sofie Hedevigs Bastion, hvorfra Neptun broen (Dyssebroen) skaber forbindelsen til Enveloppen med de 5 redaner, som udgør den ydre fæstningsring med en ydre jord- og voldgrav. Området kalder Christianitterne for Dyssen. Foto: 9. januar 2010

Sølyst. Fritidsinstitution for børn. Skøjtebane i Stadsgraven. Til højre Sophie Hedevigs Bastion. Foto: 9. januar 2010

“Stranden” ved Sølyst Fritidsinstitution for børn, “Childrens Area”, som skiltet fortæller. Den dansk, norske og svenske vikinge-natur lever i bedste velgående i dag, som den har gjort det siden år 700 e.kr.! Udsigt mod Stadsgraven og Dyssebroen. Bagest til højre området Syddyssen. Klik på billedet for at gøre det lidt større. Så kan du bedre se de flotte skjolde, som hænger på siden af vikingeskibet. Foto: 25. januar 2010

Billed- og tekststen placeret i Midtdyssen, hvor Dyssebroen skaber forbindelsen til Sophie Hedevigs Bastion. Foto: 25 januar 2010

Fakirskolen, 4. redan. Ligger i den del af Enveloppen, som christianitterne kalder Midtdyssen. En redan er  et åbent fæstningsværk, som består af 2 facer, som danner en spids som benævnes for Salliant. Spidsen er mod højre i billedet. Den ydre fæstningsring, som er den fremskudte lave jordvold omkring hele fæstningsanlægget hedder Enveloppen. Denne vold og den ydre voldgrav mod Amager ligger mod højre ca. 20 m fra denne redan. I redanens murværk ses skydeskår i de to facer. Ordet skyde-skår kommer fra tysk shiessscharte af schiessen skyde, og scharte skår,hak. Mod venstre  ca. 10-15 m fra bygningen ligger Stadsgraven.  Foto: 25. januar 2010

Vi fortsætter vor tur over Dyssebroen op på toppen af voldanlægget på Sophie Hedevigs Bastion:

Dyssebroen. Christiania er bilfrit område, så der er masser af cyklister overalt. Her frem og tilbage over træbroen mellem Midtdyssen og Sophie Hedevigs Bastion. Broen blev i 1997 gennemrenoveret af tyske håndværkere, de såkaldte navere. Det er betegnelsen for omrejsende netop udlærte håndværkere, der siden Middelalderen drog på valsen. På Christiania holder de til i Bananhuset, som er ejet af navere. Længst borte i billedet ses Vor Frelsers Kirkes snoede spir med den forgyldte Kristus figur.Foto: 25. januar 2010

Bananhuset, navernes gæstehus på Sophie Hedevigs Bastion. Til venstre Mælkebøtten. Midt i billedet og til højre toppen af voldanlægget med brystværn og skyttegang.Yderst til højre den ydre voldskråning Escarpen som ender i Stadsgraven. Foto: 9. januar 2010

Langgaden. Tidligere kasernebygninger.Langgaden er voldgaden, som løber bag voldens inderskråning, som her forbinder Sophie Hedevigs og Vilhelms Bastioner. Voldanlægget mellem 2 bastioner hedder en kurtine. Foto: 9. januar 2010.

Vi når nu frem til Vilhelms Bastion med rideanlæg, Børneengen og Krudthus:

Ridehus og anlæg i Vilhelms bastion. Nordområdet, I baggrunden Krudthus og selvbyggerhuse. Foto: 9. januar 2010

Krudthuset i Vilhelms Bastion. Opført 1688. Foto: 9. januar 2010

Børneengen, Nordområdet. Selvbyggerhus i Vilhelms Bastion. Foto: 9. januar 2010

Selvbyggerhus på Vilhelms Bastion. Det er bygget på Bærmen, som er det jordområde der ligger mellem voldanlæggets yderskråning (Escarpe) og Stadsgraven. Bygherren har ladet et stort træ vokse igennem husets tag! Foto: 9. januar 2010

Vi fortsætter vor tur ud i Stadgraven og hen til Carls Bastion for at opleve ” det flydende” selvbyggerhus Perlen:

Perlen. Et flydende selvbyggerhus. Idag sidder huset fast i en god omgang is, så den lille landgangsbro kan undværes! Foto: 9. januar 2010

Perlen set fra Stadsgraven. Carls Bastion. Området hedder Blå Karamel. Foto: 9. januar 2010

Selvbyggerhus. Kurtinen ved Sjette Sans. Mellem Vilhelms og Carls Bastioner. Foto: 9. januar 2010

Vi slutter vor tur på Refshalevej, som ligger ud til Erdkehlgraven og Tømmergraven med udsigt til Holmen på Frederiksholm:

Udsigt over Erdkehlgraven fra Refshalevej mod Frederiksholm på Holmen. Midt i billedet Kanonbådsskure fra 1827-37. Frederiksholm var fra 1700-tallet indtil 1993 en del af Flådestation København. Nu ejerlejligheder og Kunstakademiets Arkitektskole, Filmskolen, Rytmisk Musikskole og Statens Teaterskole. Foto: 9. januar 2010

Jeg håber, at du har nydt denne vintertur i høj sne og solskin.

Christiania et et enestående natur- og historisk område midt i København.

Tag din familie og venner med på gå-, cykel- eller løbetur.

Kort over København City, Christianshavn og Christiania. Foto. Erik K abrahamsen, 10 oktober 2012

Kort over København, Indre by og Christianshavn med Fristaden Christiania. Klik på kortet og brug din zoomkontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. 

Du er velkommen til at printe denne artikel til eget brug.

Copyright billeder og tekst Erik K Abrahamsen 2010

All rights reserved

Nyd nuet som en dråbe i evigheden – det NU er din gave, for free!

København, den 25. januar 2010

Opdateret den 12. oktober 2012

Med kærlig hilsen

Erik

PS. Klik på billederne og du kan se dem i et lidt større format.

Reklamer

2 kommentarer to “Vinter i Fristaden Christiania – gåtur i voldanlægget januar 2010”

  1. irma clausen Says:

    Kurtinen som du kalder vores selvbyggerhus på Christiania
    kalder vi for “UFO”

  2. Christmas banquet in Christiania, Copenhagen 2015 – a free invitation to more than 1000 people | Says:

    […] Vinter i Fristaden Christiania – gåtur i voldanlægget januar 2010 […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: