Vinter i Jægersborg Dyrehave nord for København

Fra Hjortekær port ad Hjortekærvej over Eremitagesletten til Eremitageslottet.

Kort over alle 13 porte i Jægersport Dyrehave

Tekst og billeder Erik K Abrahamsen

Hjortekær port. Indgang til Jægersborg Dyrehave. Slette Hus til venstre i billedet. Foto: 6. marts 2010

I 1669 beslutter kong Frederik den 3, 1609-70 (Konge af Danmark og Norge 1648-70) at indhegne et skovområde nord for København med henblik på jagt. Kongen fik drevet vildt fra omegnen ind i området, som han kaldte Jægersborg Dyrehave. Hans søn kong  Christian den 5, 1646-99 (Konge af Danmark og Norge 1670-99) havde besøgt Solkongen Ludvig den 14 ´s hof i Frankrig og lært parforcejagt. Denne jagtform ønsker han indført i Danmark. Derfor  beslutter kongen i 1670 at udvide sin fars dyrehave og  jævner landsbyen Stokkerup med jorden og flytter beboerne til andre fæstegårde i omegnen. Dele af denne store udvidelse af kongens private dyrehave er den nuværende Eremitageslette.

Parforcejagt er en jagtform, hvor hunde efterfulgt af jægere til hest jager et dyr træt til det segner af udmattelse.  Kongen eller en anden prominent deltager stiger da af sin hest og dræber byttet med en lang dolk – en hirschfænger.

Området for parforcejagt er præget af store åbne sletter  med stjerneformede vejanlæg, hvorfra jægerne kunne få overblik over og følge hundedrevet efter det jagede dyr.

Parforcejagt blev dyrket i 100 år frem til 1756, hvor hele Jægersborg Dyrehave og Hegn bliver åbnet for offentligheden. I 1838 bliver Jægersborg Hegn med Bøllemosen nord for Mølleåen skilt fra som et selvstændigt skovområde præget af løvskov.

Jægersborg Dyrehave har et samlet areal på ca. 1000 ha, mens Jægersborg Hegn er på ca. 550 ha.

Klik på billederne og du ser dem i et større format.

Kortet over Jægersborg Dyrehave sidst i artiklen får du i fuld skærmstørrelse, når du klikker på det og derefter bruger din zoom kontrol.

Hjortekærvej der fører op til Eremitageslottet som ses i det fjerne. Overalt i Jægersborg Dyrehave og Hegn og langs Mølleåen finder et stort antal kæmpegravhøje fra Bronzealderen ( 1700-500 f.Kr.). Hele området her har været tæt beboet her siden sen Stenalder, altså i mere end 3000 år! Gravhøjene er alle afbildet på kortet sidst i denne artikel. Foto: 6. marts 2010

Hjortevildt. Her midt i billedet er en stor flok dådyr. Hjortene færdes i flokke, da det giver tryghed. Mange øjne ser mere! I Dyrehaven findes også flokke af Kronhjort og Sikahjort. Længst borte i billedet er Fortunens Indelukke. Her på Eremitagesletten lå Stokkerup landsby indtil 1670, da kong Christian den 5 jævnede den med jorden for at dyrke parforcejagt. Foto: 6. marts 2010.

Eremitagesletten er et yndet udflugtsmål til fods, i løb, på ski, til hest og på cykel. Eremitageslottet i det fjerne fra en vestlig retning. Til højre for slottet går Kongevejen mod sydvest og passerer Stokkerup kær som er tilbage efter at kong Christian den 5 i 1670 jævnede landsbyen Stokkerup med jorden for at udvide Dyrehaven til parforcejagt. Foto: 6 marts 2010

Eremitageslottet er opført af kong Christian den 6 i 1736 som jagtslot. Det blev benyttet til middage og til rekreation under og efter en parforcejagt. Til venstre for slottet ses Øresund i det fjerne i retning mod øst. Jagtslottet fotograferet fra nordvest. Foto: 6. marts 2010

Eremitagslottet er opført af senbarokkens fornemste danske arkitekt Laurids de Thurah i 1736 bestilt af  Christians den 6, 1699-46, (Konge af Danmark og Norge 1730-46). Under frokoster og middage sad jagtens deltagere tilbords ved et spisebord, der mekanisk kunne hæves og sænkes mellem køkkenet i kælderen og spisesalen. Så slap selskabet for forstyrrende tjenerskab og kunne sidde og hvile i “ensomhed”, som en “eremit”= eneboer. Deraf navnet: Eremitageslottet!!! – og det er ganske vist! Eller?

Et andet bud på navnet Jagtslottet Eremitagen er det franske ord ” En Hermitage ” der betyder: dinnere uden tjenerskab eller at spise uforstyrret. Jeg tror, at dette bud er nærmere sandheden!

Eller måske er det så enkelt, at “eremitage” betyder en afsides liggende pavillon!

Selve mekanikken i  “eremitagebordet ” kunne desværre ikke stå distancen, så bordet blev fjernet midt i 1700-tallet.

Slottes indretning af rum og sale er i stilarterne senbarok og rokoko.

Østsiden af Jagtslottet Eremitagen. Facaden her vender mod Øresund. 2 store opsatser af kronhjorterevirer pryder facaden under balconen. Foto: 6. marts 2010

Eremitageslottet ejes stadig af den danske kongefamilie ( Udlånt til kongefamilien af Den danske Stat ) og har netop gennemgået en omfattende restaurering, så det i dag står i fordums glans og pragt og betegnes som Laurids de Thurah`s (1706-59) arkitektoniske hovedværk.

Slottet har aldrig været åbent for offentligheden undtagen een gang i efterårsferien 2009 umiddelbart efter færdiggørelsen af den omfattende restaurering. Der var åbent i 2 søndage fra kl. 10-16.

Se på billederne hvor mange mennesker til fods, med barnevogne, på cykel, til hest, på ski og i løb, som denne lørdag den 6. marts 2010 har Jagtslottet som udflugtsmål!

Denne artikel er en hjertelig opfordring til Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2 og Prinsgemalen om at åbne Eremitageslottet for offentligheden, så den danske befolkning kan opleve denne pragtperle af skønhed og elegance , som den ligger der på det højeste punkt i Dyrehaven!

Ikke kun udefra – men også indefra!

Eremitageslottet opført 1736. Foto: 6. marts 2010

Vi kan takke kong Christian den 5 for dette enestående skov og naturområde som Dyrehaven er her så tæt på København. Og at det netop var parforcejagten og hvad man kan mene om denne jagtform på godt og ondt, der skulle gøre dette muligt. For Christian den 5 blev det fatalt. Den 19. oktober 1698 går kongen frem med sin hirchfænger dolk for at give en kronhjort dødsstødet. Hjorten slår fra sig og sårer kongen med sit revir. Det betyder et længerevarende sengeleje, hvorunder kongen dør i 1699.

Ellers er kong Christian den 5 bedst kendt for indførelsen af Danske Lov i 1683. Det er et enestående lovkompleks, som afløste de danske landskabslove og udarbejdet af Rigskansler Peder Griffenfeld (1635-99). Loven blev påbegyndt af Frederik den 3, som med Kongeloven i 1665 lovfæster Enevælden, der blev indført ved et “statskup” efter afslutningen af Københavns belejring og fredslutningen med Sverige i København 1660. De 2 stænder, de borgelige og gejstligheden pressede Rigsrådet mod adelens interesser til den 13. oktober 1660 at underskrive  et dokument, der overdrager  Kong Frederik den 3`s efterkommere i mand- og kvindelinien arveret til tronen. Arvehyldningen skete på Christiansborg Slotsplads neden for Børsens trappe den 18. oktober 1660, hvor kongen og dronningen modtog stændernes troskabsed. Kongeloven fra 1665, som var Enevældens lovgrundlag blev afskaffet i 1849 med vedtagelsen af Det danske Riges Grundlov af 5. juni 1849.

Peder Griffenfeld, denne højtbegavede statsmand af borgerlig herkomst (Vinhandlersønnen Schumacher) der når magtens tinder under Christian den 5 evnede ikke at bevare jordforbindelsen. Han havde næppe læst og måske ikke efterlevet Ordsprogenes Bog i Bibelen: ” Hovmod går forud for ulykke, overmod går forud for fald “, Kapitel 16 vers 18. Det lykkedes hans fjender at konspirere mod ham og vende kongens gunst og Peder Griffenfeldt bliver fængslet 1676 omkring udbruddet af Den Skånske Krig mod Sverige – en krig han havde advaret imod bl. a. med ordene:  “pennen styrer sværdet”.  Han dømtes fra ære, liv og gods og for bestikkelighed og forræderi. Peder Griffenfeldt blev benådiget på retterstedet med livsvarigt fængsel og indsat i fængslet i Kastellet. Der sad han i 4 år og senere på Munkholm i Trondheim Fjord i Norge. Et par måneder før sin død i 1699 får han lov at tage bolig i Trondheim.

Mærkeligt at disse to personer – konge af Danmark og Norge Christian den 5 og Peder Griffenfeld, som havde en så tæt livsbane sammen, skulle dø i det samme år i februar og marts 1699, den ene ramt af hovmod – den anden af en kronhjort!

Peder Griffenfeld har siden fået oprejsning bl.a. gennem opstillingen af den mandshøje statue af ham i Rigsarkivets Have i 1922.  I 1663 blev Peder Griffenfeld udnævnt til kgl. bibliotekar af den bog- og kunstglade kong Frederik den 3. Det kgl. bibliotek blev indviet i 1673 og kong Frederiks den 3`s private bogsamling på 20.000 bind blev bibliotekets start (Se min artikel: ” Oplev Københavns 1000 års historie gennem 4 gåture. Tur 1: Magtens centrum ” på denne blog. Artiklen indeholder bl.a. et foto af statuen).

Udsigt fra Eremitageslottet mod øst ud over Dyrehaven og Tremile port med Øresund i det fjerne. Til venstre i billedet bag træerne går vejen Ndr. Eremitagevej hen til Femvejskrydset og Christian den 5 ´s eg. Ved foden af denne eg fik kongen den 19. oktober 1698 det slag af en kronhjort, som han døde af et par måneder senere i 1699. Se afmærkningen på kortet over Jægersborg Dyrehave sidst i denne artikel. Foto: 6. marts 2010

Eremitageslottet set fra sydvest. Jægersborg Dyrehave. Foto: 6. marts 2010

Hjortekærvej. Hjortekær port og by længst borte i billedet.Til højre isfrosne søer for skøjteløb. Foto: 6. marts 2010

Slette Hus ligger som en stråtækt 4-længet gård i Dyrehaven og lige op af Hjortekær port. Til venstre fører Svenskevejen til Stampen, Rådvad og Strandmøllen langs Mølleåen, som løber ud i Øresund. Hele Mølleådalen fra Furesøen, Bagsværd sø og Lyngby sø er dannet under den sidste Istid for 12.000 år siden. Smeltevandet løb frem til isranden gennem den tunneldal, som idag udgør Mølleådalen. Foto: 6. marts 2010

Jeg ønsker dig, din famile og venner en rigtig god tur i Dyrehaven. Den er smuk året rundt.

Kort over Jægersport Dyrehave med den 13 porte mærket med en rød streg:

Kort over Jægerborg Dyrehave. Kortet er scannet fra folderen: Jægersborg Dyrehave, Vandreture nr. 22 udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (1. udgave 1970, rev. 2003). En tak til udgiverne for lån af kortet. Klik på kortet og brug din zoomkontrol og du vil se det i fuld skærmstørrelse.

Klik på billederne og brug din zoom kontrol og du ser dem i større format.

Hele Jægersborg Dyrehave er ideel for løb, gang og cykelture.

På min hjemmeside: danculture.dk  har jeg i artiklen ” Masser af sne i Dyrehaven og omkring Mølleåen ” givet 2 forslag til gå-, løbe- og stavgangture på 4 km og 7 km fra Hjortekær port, op til Eremitageslottet og videre til Strandmøllen, Rådvad og Stampen langs Svenskevej ved Mølleåen. Klik på rubrik VINTER i øverste blælke.

Du er velkommen til at printe denne artikel til eget brug.

Copyright tekst og billeder Erik K Abrahamsen 2010

København, den 6. marts 2010

Med kærlig hilsen

Erik

Opdateret den 30. august 2011

Reklamer

En kommentar to “Vinter i Jægersborg Dyrehave nord for København”

  1. Hjortekær for de historieinteresserede | AAB Afdeling 39 Says:

    […] man er historieinteresseret, så har Erik K. Abrahamsen skrevet et indlæg på sin blog, hvor han fortæller vidt og bredt om Dyrehaven og Eremitageslottets […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: