Københavns 1000 års historie oplevet gennem 4 gåture. Tur 2: Kristendommen indtager byen

Et vue over 1000 års dramatisk historie .

Tekst og billeder Erik K Abrahamsen

Københavns historie er hele danmarks historie præget af op- og nedgangsperioder. Lange perioder med økonomisk opblomstring i Middelalderen og i 16-1700 tallet med en mægtig byggeaktivitet af kirker, klostre, palæer, vold-og fæstningsanlæg, torve og smukke borgerhuse. Noget er borte på grund af angreb og plyndringer og de to store ildebrande i 1728 og 1795, der lagde store dele af byen øde. Men utroligt meget er bevaret til i dag.

Åbn dine øjne på vid gab – byen og dens historie ligger for dine fødder, under dig og omkring dig, lige til at indtage!

Jeg vil lede dig gennem byens historie på 4 små ture gennem udvalgte dele af det ældste København indenfor byens volde. Det er ture, hvor du skal bruge øjnene og din fantasi for at fornemme og opleve historiens drama, som det udspillede sig netop på de steder, som vi vil besøge.

Kort over København, Indre by:

Kort over København City. Click på kortet og brug din zoom kontrol og du ser kortet i fuld skærmstørrelse. Foto. Erik K Abrahamsen den 10. oktober 2012

København i 1600-tallet. Model på Københavns bymuseum. Centralt i billedet Gammel Torv, Vor Frue Kirke (Domkirken) og Sct. Petri Kirke. Længst borte i billedet ude på Slotsholmen ses Københavns Slot, Provianthavnen og Børsen bygget af Christian den 4 i 1620´erne og Børsen. Foto. 3. maj 2009.

København i 1600-tallet. Model på Københavns bymuseum. Centralt i billedet Gammel Torv, Vor Frue Kirke (Domkirken) fra 1300-tallet (nedbrændt 1728), Bispegården, Universitetet med Konsistoriebygningen fra 1420 og Sct. Petri Kirke. Rundetårn og Trinitatiskirken opført af Kong Christian den 4 (1588-1648) ses til venstre i billedet. Længst borte i billedet ude på Slotsholmen ses Københavns Slot, Provianthavnen og Børsen bygget af Christian den 4 i 1620´erne. Og på Amagersiden midt i havneløbet har Christian den 4. i 1620 opført et mægtigt fæstningsanlæg og en ny bydel Christianshavn. Fæstningsanlægget var til forsvar for slot og provianthavn mod indvationsstyrker fra Amager. Det ses øverst i billedet. Foto. 3. maj 2009.

Tur 2:

Kristendommen indtager byen –

opblomstring af kunst, kultur og videnskab

Vor tur starter på Københavns ældste torv Gammel Torv/ Nytorv, som har fungeret som markedsplads siden byens grundlæggelse. Lov og orden blev håndhævet med hård hånd og byens gabestok og kag stod permanent på pladsen indtil ca. 1768. Byens første rådhus lå her ,men blev ødelagt i 1368, da Lybeckerne efter en belejring af byen plyndrede den. Lybeckerne jævnede  samtidig Absalons borg  ude på strandholmen med jorden.

På Gammel Torv/Nytorv findes idag en markering af det tredje og fjerde rådhus. Den store københavnerbrand i 1795 gjorde ende på det 4. rådhus.

På Nytorv står vi ansigt til ansigt med et mægtigt bygningsværk Domhuset bygget i romersk empire med gedigne søjler som repræsentant for kongens enevælde. Det er opført af arkitekt C.F.Hansen i 1799, samme arkitekt til Christiansborg Slotskirke og til Vor Frue Kirke. Domhuset var oprindeligt Københavns Rådhus indtil det nuværende rådhus blev taget i brug i 1906.

På Gammeltorv opførte Christian den 4 Caritas Springvand, som en del af Københavns vandforsyning. Her kunne borgerne hente frisk vand. Vandet blev ledt i udhulede egestammer fra de 3 søer uden for voldene: Sortedamssøen, Peblingesøen og Sct. Jørgens Sø. De fik vand fra Ladegårdsåen, Lersø og Emdrup sø.

Nytorv.I 1795 brændte byens rådhus som lå her midt påpladsen og blev i 1799 afløst af Domhuset, tidligere Rådhus ses til højre. Byens kag

Nytorv. I 1795 brændte byens rådhus som lå her midt på pladsen og blev i 1799 afløst af af et nyt rådhus, det nuværende Domhus som ses til højre i billedet ses til højre. Byens kag stod her midt på pladsen. Markering findes. Foto: 02.05.2009

Gammeltorv/Nytorv. Københavns Rådhus brænder ned ved den store brand i 1795. Branden opstod på tømmerpladsen på Gammelholms Orlogsværft og bredte sig til kvateret omkring Sct. Nocolai Kirke hvorfra ilden sprang mod Gammelstrand, Snaregade og Magsstræde og videre hærgede Gammeltorv og Nytorv. Foto fra billde på Københavns Bymuseum. Fota: 03.o5.2009-

Gammeltorv/Nytorv. Københavns Rådhus brænder ned ved den store brand i 1795. Branden opstod på tømmerpladsen på Gammelholms Orlogsværft og bredte sig til kvarteret omkring Sct. Nocolai Kirke, hvorfra ilden sprang mod Gammelstrand, Snaregade og Magsstræde og videre hærgede Gammeltorv og Nytorv. Caritas springvand fra 1608 i forgrunden. Foto fra billede på Københavns Bymuseum. Foto: 03.o5.2009

Caritas springvand fra 16o8:

Caritas springvand. Opført af Christian den 4. i 1634. Vandforsyning for byens borgere. Foto: 02.05.2009

Gammel Torv. Caritas springvand. Opført af Christian den 4. i 1608 på en tidligere brønd. Vandforsyning for byens borgere. Caritas betyder næstekærlighed og barmhjertighed og netop det kan være kongens tilskyndelse, da byens borgere led under dårligt drikkevand fra byens mange individuelle brønde. Nu fik de i det mindste “rindende vand” af en rimelig renhed. Under Københavns ældste fontaine her ligger stadig den 6 m dybe murstensbrønd, der fik sin vandforsyning via udhulede egetræstammer fra søer og vandløb nord for byen. På Dronning Margrethes fødselsdag den 16. april springer det øverste kar med Caritas bronzestatuen med guldæbler, som er kobberkugler overtrukket med 24 karat guld.  I baggrunden Domkirken Vor Frue Kirke. Foto: 02.05.2009

Guldæblerne springer i byens ældste springvand på Dronning Margrethe den 2´s 70 års fødselsdag:

Guldæblerne springer i Caritas springvand på Dronning Margrethe den 2´s 70 års fødselsdag den 16. april 2010. 2 guldæbler ses i det øverste kar på toppen af to vandstråler på begge sider af Caritas bronzestatuen. Klik på billedet og du kan se det i noget større format. Foto: 16.04.2010

Vor Frue Kirke i Nørregade er vort næste stop. Her opførte C.F.Hansen som arkitekt denne smukke kirkebygning fra 1811-29 i græsk romersk smag ovenpå ruinerne af den tidligere kirke, som brændte, da englænderne bombede København under det, som er kaldt verdens første civile terror angreb over 4 dage i september 1807.

Københavns Domkirke Vor frue Kirke opført 1811-29. Der har siden 110-tallet ligget kirker på denne grund. De er alle blevet plyndret eller brændt ned ved den store brand i 1728 og englændernes angreb på byen i 1807. De nuværende kirke er nok den femte opført på den centrale plads i København. Christian den 4 . blev kronet som konge her i 1599 i den daværende Middelalderkirke, som nedbrændte  i 1728. Dens søsterkirke ( en direkte kopi) står stadig i Malmø som et værdigt mindesmærke for dansk bygningsværk i København og det dengang danske Skåne. Skåne blev mistet til Sverige ved freden i Roskilde 1658 og er sammen med Halland og Blekinge siden svensk ejendom incl. øen Hven i Øresund, HvorTycho Brahes observatoriums ø-

Københavns Domkirke Vor frue Kirke opført 1811-29. Der har siden 1100-tallet ligget kirker på denne grund. De er alle blevet plyndret eller brændt ned, bl.a. ved den store brand i 1728. En ny barokkirke blev opført af arkitekt J.C. Krieger 1728-38 og med byens højeste spir på 100 m tegnet af Laurids de Thurah stod den enstående smukke kirke færdig i 1744. Kirken fik kun en levetid på ca. 60 år, idet englænderne under Københavns bombardement brugte spiret som sigtepunkt i 1807. Hele kirken sank i grus og udbrændte  4. september 1807. Den nuværende kirke er nok den femte opført på denne centrale plads i København. Christian den 4 . blev kronet som konge her i 1599 i den daværende Middelalderkirke, som nedbrændte i 1728. Dens søsterkirke ( en direkte kopi) står stadig i Malmø, som et værdigt mindesmærke for dansk bygningskunst og håndværk i København og det dengang danske Skåne. Skåne blev mistet til Sverige ved freden i Roskilde 1658 og er sammen med Halland og Blekinge siden svensk ejendom incl. øen Hven i Øresund, hvor Tycho Brahes med støtte fra Christian den 4 opførte et observatorium. Foto: 2. maj 2009.

Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke. Opført 1811-29 af arkitekt C.F. Hansen. Den græsk-romerske arkitektoniske indflydelse fornægter sig ikke!Det her er bombastisk og mageløst!

Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke. Opført 1811-29 af arkitekt C.F. Hansen. Den græsk-romerske arkitektoniske indflydelse fornægter sig ikke! Det her er bombastisk og mageløst! Foto: 2. maj 2009

Kirkens interiør er rigt udsmykket af Bertel Thorvaldsen (1770-1844) med meterhøje marmorskulpturer af de tolv apostle samt Kristusfiguren med de udbredte arme skabt over teksten.” Kommer hid til mig, alle som lider møje og er besværede, og jeg vil give jer hvile”. Et mesterværk af verdensformat.

Omkring kirken udspillede Reformationens drama sig i 1536. Københavnerne holdt med sine nationale katolske bisper og først efter at have afsat og fængslet 4 bisper indtog kong Christian den 3. byen og indførte den lutherske tro som national statskirke i hele riget. Den daværende Vor Frue Kirke, søsterkirke til eksisterende Sct. Petri kirke i Malmø blev udplyndret, men kort efter ophøjet til rigets hovedkirke. Dette pragtfulde bygningsværk opført i 1300-tallet, som en gotisk basilika sank i grus ved den Københavns storbrand i oktober 1728 og den efterfølgende Domkirke fra 1738 fik som nævnt nådestødet, da den blev ramt af englændernes raketangreb affyret over 4 dage fra orlogsskibe i Øresund i september 1807.

København Universitet oprettet 1479 efter pavelig tilladelse af 19. juni 1475 givet til Kong Christian den 1 efter hans pilgrimsfærd til Rom i 1474:

Vor Frue Plads. Mindesmærke over Reformationen i Danmark i 1536. 4 kobberrelieffer på siden af granit obelisk. Reliefferne illustrerer bl.a. den lutherske lære omkring dåb og prædiken

Vor Frue Plads. Midt i billedet: Mindesmærke over Reformationen i Danmark i 1536: 4 kobberrelieffer på siden af granit obelisk. Reliefferne illustrerer bl.a. den lutherske lære omkring dåb og prædiken. Til venstre Bispegården. I denne bygning startede Københavns Universitet i 1479. Senere var det Københavns Rådhus i en årrække. I Baggrunden Københavns Universitets hovedbygning tegnet af Peder Malling (1781-1865) og opført 1831-36 i halv klassicistisk og halvt gotisk stil. Gennem den store port er der adgang ind til Universitetsgården med Konsistoriebygningen fra 1500-tallet, som er en af Københavns ældste bygninger. Foto: 2. maj 2009.

Konsistoriebygningen fra 1420 i Universitetsgården:

Konsistoriebygningen i den indre gård af Universitetet. Københavns ældste verdslige hus fra Middelalderen!  Huset er bygget 1420 som bolig for Roskilde Bispen, da Kong Erik af Pommerns i 1417 overtog København og bosatte sig på København Slot. Da måtte Bispen forlade slottet og flytte til Roskilde. Men han fik dog dette hus til hans ophold i byen! Fra 1563 blev huset benyttet som samlingssted for Universitetets højeste myndighed: Konsistorium. Indvendigt renoveret i 2002-03 og er stadig i brug som fest- og mødesal.  Konsistoriebygningen er sammen med de 2 røde huse i Magsstræde nr. 17 og 19 fra 1640 og Helligåndshuset fra 1400-tallet (Augustinerklosterets vestfløj fra 1474-1530, derefter hospital) de 4 ældste bygninger i København. Konsistoriehuset her klarede frisag under Københavns brand i 1728, hvor alle professorboligerne, der lå som nabo til huset brændte. Under englændernes bombeangreb mod København undgik huset ødelæggelse, mens Vor Frue kirke udbrændte totalt og Sct. Petri Kirke delvist. Bag de spidse kældervinduer indrettes der i 1626 2 små hvælvede rum som fængselsrum. Et for bønder der havde forbrudt sig på Universitetets godser og et for akademiske borgere, der var idømt disciplinærstraffe .Konsistorium var den straffende myndighed over for de studerende på Universitetet helt frem til 1700-tallet. Af bevarede protokoller fra dengang fremgår at studenternes hovedforseelse var gadeuorden på grund af druk! Det gav et vis antal dage eller uger på “Vand og brød” her i konsistoriebygningens kælder. Universitetsgården er omgivet af Kommunitetsbygningen som ligger ud til Nørregade og af den “ny” universitetsbygning  fra 1836, som ligger ud til Vor Frue Plads og med Peder Malling som arkitekt. Foto: 16. april 2010

Kommunitetsbygningen fra 1643:

Kommunitetsbygningen påbegyndt som mindre bygninger 1641, brændt og genopført 1643 er idag en 36-38 fags lang murstenbygning fra Vor Frue Plads langs Nørregade frem til det gamle hjørne ved kirkegården til Skidenstræde, idag Krystalgade. Opført af kong Christian den 4 bl. a. til bespisning af Universitetets studenter og til professorboliger.  Under Københavns brand i 1728 nedbrændte de fleste universitetsbygninger og  store dele af Kommunitetsbygningen. Med Johan Cornelius Krieger (1683-1755) som arkitekt blev bygningen genopført allerede i 1731. Under englændernes bombeangreb på København september 1807  slap Kommunitetsbygningen  og Konsistoriebygningen for udbombning, mens Universitetets hovedbygning ud til Frue Plads sank i grus. Den ny Universitetsbygning er opført 1831-36 af arkitekt Peder Malling (1781-1865). Den lyseblå forbindelsesbygning til højre i billedet er tegnet af Peder Malling. I baggrunden Sct. Petri Kirkes nyrenoverede spir. Kilde: København før og nu – og aldrig, Bind 4 Nord for Strøget af Allan Tønnesen. Redaktion og billedtekster Bo Bramsen. 1988. Foto: 16. april 2010

100 m længere mod nord forbi Bispegården og ad Nørregade ligger Sankt Petri Kirke, der var den ene af byens 4 sognekirker fra Middelalderen. Den er byens ældste middelalder kirke opført over tidligere kirker i begyndelsen af 1400-tallet af munkesten i gotisk stil.

Sct. Petri Kirke opført i gotisl stil i 1400-tallet.

Sct. Petri Kirke opført i gotisk stil i 1400-tallet. Københavns brand i 1728 ødelagde store dele af kirken: Spiret, taget og alt inventar. Foto. 02.05.2009.

Fløj af det 3-fjøjede gravkapel opført 1681-83. Begravelsplads i krypter for rige borgere af fortrinsvis den tyske menighed.

Sct. Petri Kirkes have. Gravkapel. Del af det 3-fløjede gravkapel opført 1681-83. Begravelsplads i krypter for rige borgere af fortrinsvis den tyske menighed. Sct. Petri Kirke til højre i billedet. Foto: 2. maj 2009.

København fik pavelig tilladelse til at åbne et dansk lærdomssæde i 1475 og i 1479 indviedes Universitetet. Den nuværende universitetsbygning er opført 1831-36. Hovedindgangen er dekoreret med en prægtig ørn, under hvilken der i oversættelse fra latin står:” Den skuer mod det himmelske lys”.

Københavns Universitet til højre i billedet. Grundlagt 1479. Bygning opført 1831-36. I baggrunden Metropolitanskolen. Siden 1200- tallet latinskole for Vor Frue Krike som er til højre i billdet.

Københavns Universitet til venstre i billedet. Grundlagt 1479. Bygning opført 1831-36 tegnet af arkitekt Peder Malling. I baggrunden Metropolitan skolen. Formentlig oprettet som latinskole for Vor Frue Kirke i 1246. Under den store københavnske brand i 1728 udbrændte skolen. Genopført i 1731. Denne bygning udbrændte under englændernes bombardement i 18o7. Så den bygning vi ser på billedet er tegnet og opført af arkitekt C.F.Hansen 1811-16 som nabo til Vor Frue Kirke, som jo også C.F.Hansen ( 1756-1845 ) har tegnet og opført, samt Domhuset på Nytorv og det 2. Christiansborg Slot samt Slotskirken ( 1805-28) Det er lidt af en bedrift! Foto: 2. maj 2009.

Store dele af Kæbenhavns nordlige kvarterer udbrændt efter englændernes bombadement. Billedtekt: kapitulation den 6. september 1807. Affotografering af maleri fra Københavns Bymuseum. Foto: 3. maj. 2009

Store dele af Københavns nordlige kvarterer udbrændt efter englændernes bombardement. Billedtekst: Kapitulation af 6. september 1807.  Til vestre ses rester af kirketårn på Vor Frue Kirke og længst borte i billedets midte Sankt Petri Kirkes spir. Affotografering af maleri fra Københavns Bymuseum. Foto: 3. maj. 2009

Kunst og videnskab har nu for alvor indtaget ” Det høje Nord”, danernes rige som i 826 blev underlagt ærkebispesædet i Hamborg- Bremen med henblik på kristen mission!

Danskere, nordmænd og svenskere havde i Vikingetiden i 7-800 tallet et omfattende handelssamkvem med de kristne naboriger i vest-, syd- og østeuropa. Det var et religion- og kultursammenstød af dimensioner. Vikingerne med den nordiske gudetro oplever en helt ny religion med kun een treenig Gud, med nåde og tilgivelse, med et personligt ansvar for sit liv over for Gud og med mulighed for evigt liv. I disse århundreder går mange vikingehøvdinger over til den kristne tro og lader dig døbe i Nordmandiet, Frankrig, England, Irland og Nordtyskland. Det skete ofte i forbindelse med fredsslutninger efter omfattende plyndringer. Den kristne tro bragte de med til Danmark, Norge og Sverige.

Men det gik langsomt – tog flere hundrede år. I 8-900 tallet etableres bispesæder og kirker i Hedeby ved Ejderen og i Ribe og Århus. Ansgar missionerer ikke kun i Danmark, men virkede også i Sverige, hvor han besøgte Birka nær det nuværende Stockholm.

I Danmark findes nordens første Kristusbillede på den store Jellingesten rejst af den danske konge Harald Blåtand over sin far og mor: Gorm den Gamle og Tyre i år ca. 870.

Norges endelige kristning sker ved kong Olav Haraldsson ved sin hjemkomst fra England i 1015. Han medbragte et stort hold engelske missionærer.

Sverige kom sidst med og år 1100, hvor Sveriges sidste hedenske kultplads i Uppsala opgives, menes riget i hovedsagen at være kristent.

Ansgar. Missionær i Danmark i 800-tallet. Rejser til Hedeby ved Ejderen og Birka i Midtsverige. Satuen foran Den Katolske Sankt Ansgar Kirke i København

Ansgar. Missionær i Danmark i 800-tallet. Rejser til Hedeby ved Ejderen og Birka i Midtsverige. Statuen foran Den Katolske Sankt Ansgar Kirke i København. Foto. 2. maj 2009.

Hele Norden får i de næste århundreder en opblomstring af velfærd-, træ,- og stenkirker skyder op overalt rigt dekoreret af træskulpturer og kalkmalerier. Kristendommen etablerer social- og sygehusvæsen i Middelalderen gennem indvandring af de store munke- og nonneordner. Dette gode kommer også københavn til del. På det nuværende Gråbrødretorv oprettedes i 1238 et Gråbrødrekloster, hvor tiggermunke virkede indtil 1530. Samme år ophørte klosteret under de religiøse kampe under Reformationen.

Gråbrødre Torv. Her lå det store Gråbrødrekloster i tilknytning til Helligåndskirken fra 1238 til 1530. Den store brand i 1728 ødelage alle husene på Gråbrødretorv. De øde hus her er opført efter branden i branden som de såkaldtne "Ildebransdshuse": opført i tegl da bindingsvækshuse ud til gaderne blev forbudt at opføre efter 1728. I det gule hus til højre "Peder Oxe restaurant" ses rester af Gråbrødreklosterets hvælvede kælderlakaler.

Gråbrødre Torv. Her lå det store Gråbrødrekloster i tilknytning til Helligåndskirken fra 1238 til 1530. Den store brand i 1728 ødelage alle husene på Gråbrødretorv. De røde hus her er opført efter branden i som de såkaldte “Ildebrandshuse”: opført i tegl da bindingsværkshuse ud til gaderne blev forbudt at opføre efter 1728. I det gule hus til højre “Peder Oxe restaurant” ses rester af Gråbrødreklosterets hvælvede kælderlokaler. Foto: 2. maj 2009

Gråbrødretorv. Idag er der restauranter og cafeer iden- og udendørs overalt på torvet. Denne lørdag i maj med varme og høj solskind hele dagen er der fyldt ved bordene overalt. Foto: 2. maj 2009.

Gråbrødretorv. Idag er der restauranter og cafeer iden- og udendørs overalt på torvet. Denne lørdag midt på eftermiddagen i maj med varme og høj solskin hele dagen er der fyldt ved bordene overalt. Foto: 2. maj 2009.

Små 100 m herfra ligger Helligåndskirken ud til Amagertorv. I 1296 opførtes et Helligåndshus her stiftet af Roskildebispen, som ejede København på den tid. Først senere i 1400-tallet kommer byen i kongens eje under Erik af Pommern. Den katolske orden Duebrødrene ( duen som symbol på Helligånden) indtog huset med henblik på sygepleje. I 1459 stiftes Helligåndsklosteret, hvor den middelalderlige vestfløj stadig er bevaret og kan ses som nabo til den egentlige kirke. Den er antagelig påbegyndt i 1300-tallet og udvidet igen og igen i de følgende århundreder. Under Københavns brand i 1728 nedbrænder kirken – kun Griffenfelds gravkapel opført af Lambert van Haven i 1672-74 kort før Peder Griffenfeld faldt i kongens unåde og Helligåndshuset reddes intakt. Gravkapellet er idag en del af Helligåndskirkens kirkerum. Kirken genopbygges under arkitekt under Johan Cornelius Kriegers (1683-1755) ledelse.

Helligåndskirken. Til venstre ligger vestfløjen fra Helligåndsklosteret stiftet i 1459. Bygningen bl.a. brugt til sygepleje. Nu udstillingsbygning.

Helligåndskirken. Til venstre ligger vestfløjen fra Helligåndsklosteret stiftet i 1459: Helligåndshuset. Bygningen bl.a. brugt til sygepleje. Helligåndssalen er et af Nordeuropas smukkeste middelalderrum. Nu udstillingsbygning. Foto: 2. maj 2009-

Helligåndskirken have. I baggrunden Helligåndklosterets vestfløj fra 1400- tallet. Helle Klosteret omkransede dette smukke grønne anlæg.

Helligåndskirkens have. I baggrunden Helligåndklosterets vestfløj fra 1400- tallet. Hele klosteret omkransede dette smukke grønne anlæg. Til venstre i billedet bag træet ses Peder Griffenfelds gravkapel opført 1673 af Lambert van Haven. I 1674 falder Griffenfeld i unåde  på et tidspunkt, hvor han beklæder et af landets højeste embeder og han ender i Kastellets fængsel i 4 år og senere i et fængslet Munksholm i Trondheim frem til sin død i 1699 – samme år som Kong Christian den 5 døde efter at være såret af en kronhjort under en parforcejagt i Jægersborg Dyrehave den 19. oktober 1698. Foto: 2. maj 2009.

Helligåndskirken. Kirkens hovedindgangsdør er af træ og har ovennævnte udskårne motiv af Fohannes Døbers dåb af Jesus med følgende undertekst: " Ingen kan kalde Jesus herre uden ved den Helligånd" (1. Korinterbrev kap.12 vers 3.)

Helligåndskirken. Kirkens hovedindgangsdør er af træ og har ovennævnte udskårne motiv af Johannes Døbers dåb af Jesus med følgende undertekst: ” Ingen kan kalde Jesus Herre uden ved den Helligånd” (1. Korinterbrev kap.12 vers 3.) Foto. 2. maj 2009.

Vi slutter vor lille vandring i Købmagergade i Rundetårn opført sammen med Trinitatiskirken og studenterkollegiet Regensen af Kong Christian den 4.  i 1637-1656.

Store kannikestræde. Regensen til højre og Rundetårn og Ttinitatiskirken bagest i billdet. Øverst på Runtårn står Christian den 4 mnogram og udsmiknongen: en såkalt rebus.

Store kannikestræde. Regensen til venstre og Rundetårn og Trinitatiskirken bagest i billedet. Øverst på Rundetårn står Christian den 4. monogram og 1642 og ovenover udsmykningen: en rebus på latin og hebraisk: “Styr lærdommen og retfærdigheden, HERRE, i den kronede Konge Christian den 4. ´s  hjerte”. Foto: 2. maj 2009

Tårnet, en cylinder på ca. 15 m i diameter og næsten 36 m i højden, er opført af små hollandske mursten: mopper. Rundetårn opførtes som observatorium og indgik sammen med kirken og universitetesbiblioteket oppe under kirkeloftet som et samlet bygningskompleks.

På muren af Rundetårn har Christian den 4. selv gjort udkast til udsmykningen, en rebus som tydet lyder: ” Styr lærdommen (Den rette kristelige lære) og retfærdigheden (Justiam= et gyldent sværd), HERRE (JHVH), i den kronede Konge Christians 4. ´s hjerte”.

Trinitatiskirkens indre er et udstyrsstykke inspireret af barokken, altertavle fra 1731 og prædikestol udskåret i træ. Branden i 1728 ødelagde den oprindelige udsmykning. Men Kirken klarede heldigvis frisag under det engelske bombardement i 1807, hvor raketterne ellers faldt tæt i kvarteret rundt om den. Fra toppen af Rundetårn er der en smuk udsigt over hele byen og Øresund mod den gamle danske landsdel Skåne, som Danmark mistede til Sverige i Roskildefreden 1658 og aldrig fik igen. Heller ikke ved fredsslutningen mellem den svenske kong Carl 10. Gustav og den danske kong Frederik den 3. i maj 1660 i svenskernes lejr “Carlstad” i landsbyen Brønshøj tæt på København.

Trinitatiskirken. En del af Rundetårn komplekset sammen med Regensen. Stil arkitektonisk: Barok. Opført 1637-1656 under Christian den 4 (1588-1648), kronet som konge som 18 årig i 1599 i Domkirken..

Trinitatiskirken. En del af Rundetårn komplekset sammen med Regensen. Stil arkitektonisk: Barok. Opført 1637-1656 under Christian den 4 (1588-1648), kronet som konge som 18 årig i 1599 i Domkirken. Foto: 2. maj 2009.

Trinitatis Kirke. Alter. Kunstnerisk udtryk: Barok når det er bedst. På højde med Vor Frelsers Kirke, opført 1680 ´erne på Christianshavn i barok.

Trinitatis Kirke. Alter. Kunstnerisk udtryk: Barok når det er bedst. På højde med Vor Frelsers Kirke, opført 1680 ´erne på Christianshavn i barok.

Oversigt over Tur 2:

Kristendommen indtager byen – opblomstring af kunst, kultur og videnskab

Nytorv, Domhuset, Gammel Torv, Caritas Springvand, Domkirken Vor Frue Kirke, Reformationsmonumentet, Bispegården, Sank Petri kirke, Universitetsbygningen, Konsistoriebygningen, Metropolitanskolen, Gråbrødretorv, Helligåndskirken, Regensen, Rundetårn og Trinitatiskirken.

Kort over København City. Click på kortet og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsen den 10. oktober 2012

Jeg ønsker dig og din familie og venner en rigtig god oplevelsestur.

Du er velkommen til at printe denne artikel til eget brug.

Tag et turist kort med . Byen er let at finde rundt i.

Tekst og fotos Copyright Erik K Abrahamsen 2009

All rights reserved

Artiklen opdateret 10. oktober 2012

Erik Kristian Abrahamsen. Født 1945. Boet i Århus 1945 - 83 med udtagelse af 1964-65, hvor jeg var værnepligtig marinesoldat i Flådestation Grønnedal, Grønland og 1965 - 66, hvor jeg rejste jorden rundt på stop i 1 år. Jeg tjente til rejsen bl.a. som sømand i 5 mdr.i sejlads over Atlanterhavet, Caribiske Hav, Middelhavet, Suez-kananelm

Erik Kristian Abrahamsen. Født 1945. Boet i Århus 1945 – 83 med udtagelse af 1964-65, hvor jeg var værnepligtig marinesoldat i Flådestation Grønnedal, Grønland og 1965 – 66, hvor jeg rejste jorden rundt på stop i 1 år. Jeg tjente til rejsen bl.a. som sømand i 5 mdr. i sejlads over Atlanterhavet 2 gange, Caribiske Hav, Middelhavet, Suez-kanalen, Rødehavet, Aden Bugt, Det Arabiske Hav og Persergolfen. Besøgte 29 lande. Foto: september 2008 i Amager Strandpark, København.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

On my second homepage Danculture.dk  you can read in english 4 articles:

Experience Copenhagen – 1000 years history on walk.

 

Med kærlig hilsen

Erik

Advertisements

En kommentar to “Københavns 1000 års historie oplevet gennem 4 gåture. Tur 2: Kristendommen indtager byen”

  1. http://Wartscures.info Says:

    For those who prefer topical medications, Whitely recommends medicated anti-itch lotion or a cool compress on particularly aggravated areas is another Banana Peel Wart Removal home
    remedy treatment can be relatively easy. Shingles is a painful recurrence of the disease and following this the college authorities to take immediate steps for preventing the spread of banana
    peel wart removal can be transmitted indirectly by contact with a sick person.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: