Archive for the ‘5 gåture i København’ Category

Oplev Københavns 1000 års historie på gåtur. Tur 5: Holmen og Orlogsværftet

december 29, 2009

Besøg på Flådens Leje gennem 300 år: Nyholm, Frederiksholm, Dokøen og Arsenaløen.

Royal Danish Navy –  500 years birthday, 1510-2010.

Tekst og billeder Erik K Abrahamsen

Holmen, Flådestation København.  Til højre Torpedomissilbåden SEHESTED  ved kaj på Nyholm, som siden 1690  har været centrum for Flådestationens aktiviteter. Skibet er sammen med U-båden SÆLEN og Fregatten PEDER SKRAM et levende museum under Orlogsmuseet. Til venstre ses en af de to kraner på Dokøen, som var en del af Orlogsværftet siden 1927. Orlogsværftet stoppede sine nybygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder i 1989. I baggrunden Københavns Havneløb med udsigt til Amalienborg, Marmorkirkens kuppel, de 3 pakhuse fra 1700-tallet og A.P.Møller Maersk ´s domicil. Foto: 2009.

Der har været større skibbygnings virksomhed i Danmark i langt over 1000 år. Fundet af de 5 Skuldelev-skibe i Roskilde Fjord bekræfter det. Det er bl. a. 2 krigsskibe og 2 handelsskibe, som dokumenteret er bygget indenfor perioden 900-1000 e.Kr.


I tusindvis af krigs- og handelsskibe er bygget på private skibsværfter i perioden 700-1400 e. kr. De har været forudsætningen for det danske riges enhed og beståen som selvstændig nation og som imperie:

Dansk Nordsø-imperie i  9-1000 tallet ( Danmark, England og dele af Norge under  Svend Tveskæg  985-1014, Knud den Store  1018-1035 og Hardeknud 1035-42, som var sidste danske konge på Englands Trone ),

Østersø-imperie i 11-1200 tallet indtil 1227 ( under Valdemar den 1 Store  1157-82, Knud Valdemarssøn 1182-1202 vejledt af Biskop Absalon 1128-1201 og  Valdemar den 2 Sejr  1202 -41 ) og endelig det

Dansk-norsk Nordatlantiske imperie med Færøerne, Island og Grønland helt fra Vikingetiden til nutiden ( Norge udtræder i 1814, mens Island gør det i 1944).


Danmark og Norge har haft rigsfælleskab fra 1380 til 1814, ialt 434 år. Det opstod efter at Valdemar den 4 Atterdags (1340-75) datter Margrethe blev gift med den norske Konge Håkon. De fik sammen en søn Olav (1370-87). Han blev i 1375 valgt til konge i Danmark og efter sin fars død i 1380 valgt til konge i Norge. Margrethe blev formynderske for sønnen både i Danmark og Norge. Olav dør i  1387 og moderen Margrethe er nu dronning Margrethe den 1 over Danmark og Norge indtil 1412, hvor hun afløses af Erik af Pommern ( 1412-39).

I 14-1500 tallet bliver krigsskibsbygning så kompliceret, at Kong Hans beslutter at opbygge en rigsflåde på egne værfter. Kong Hans (1481-1513) anlægger omkring år 1500 et kongeligt orlogsværft  på Slotsholmen og dette værft er begyndelsen på nybygning, udrustning og vedligeholdelse af den kongelige danske  rigsflåde.

Søværnets officielle fødselsdag er 10. august 1510. Så netop i år 2010 fejrer Søværnet sin 500 års fødselsdag.

Til afløsning af det primitive værft på Slotsholmen anlægger Christian den 3 omkring 1550 et nyt kongeligt værft på Bremerholm med henblik på bygning, udrustning og vedligeholdelse. Dette suppleres af Tøjhusanlægget på Slotsholmen opført af Christian den 4 i årene 1598-1628 med Tøjhushavn, Proviantgård og Tøjhus.

Orlogsværftet med tilhørende maritime anlæg og bygninger på Bremerholm udbygges gennem 1600-, 1700- og 1800-tallet, indtil det nedlægges i 1867 og alle marinens faciliteter overflyttes til Holmen på den modsatte bred af Københavns Havneløb.

Jeg vil i denne artikel ganske kort berøre min egen families tilknytning til Søværnet, Holmen og Gammel Dok på Christianshavn. Begge mine tipoldefædre Kommandør Nicolai Elias Tuxen (1810-91) og Kommandør Emil Andreas Wulff (1811-90) går i samme klasse på Søkadetakademiet og udnævnes begge til Sekondløjtnanter i 1829. To af deres børnebørn bliver gift i 1915. Det er min mormor Yvonne Tuxen og morfar Flemming  Gustav Voss Wulff. Nicolai Elias Tuxens farfar kaptajnløjtnant Elias Tuxen (1755-1807) var blevet forældreløs som 5-årig efter moderens død i 1758 og faderen, der var præst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn  var død i 1760. Efter nogle år i familiepleje på Christianshavn bliver han indskrevet som vol. kadet i Søværnet i 1764 og påbegyndte sin tjeneste i 1768. Præcis 200 år efter aftjener jeg som hans tip-tip-tipoldebarn min værnepligt som marinesoldat i Søværnet fra  18. august 1964 til 25. august 1965!

Model af Flådestation København, Holmen:

Flådestation København, Holmen. Foto fra model opstillet i Grå Hal, Christiania. I forgrunden til højre Arsenaløen, dernæst Frederiksholm og længst mod nord Nyholm. Til venstre bagest i billedet er Operaen under opførelse på Dokøen 2002-05. Klik på billedet og brug din zoomkontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: 28. september 2011

Klik på fotos og kort og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Kort over Københavns gamle bydel. Nord for Christianshavn ses de 5 øer som udgør Flådestation København, Holmen siden 16oo tallet: Frederiksholm, Christiansholm, Dokøen, Arsenaløen og Nyholm længst mod nordøst. Modsat Nyholm på den anden side af Havneløbet ses Kastellet som udbyggedes af Kong Frederik den 3 fra 1661-65 og blev indviet 18. oktober 1664. Fra det femstjernede forsvarsanlæg med 5 bastioner udgår der 12 bastioner på Sjællandssiden som forsvar mod invasioner og 12 bastioner mod sø- og Amagersiden mod fremmede invasionsstyrker landsat på Amager. Foto: Erik K Abrahamsen den 10. oktober 2012

På grund af trange pladsforhold og brandfare besluttes det i 1681 at flytte flådens liggeplads fra Krabbeløkke Havn øst for Bremerhavn (nuværende Nyhavn) ud til en 400 x 350 m pæleafspærring “Hocken” nær Refshalegrunden og over for Sct. Anna Skanse (Det senere Kastellet) og den af Christian de 4 opførte Toldbod i 1628.

Nyholm etableres af opmudringsmateriale fra Havneløbet og fra 1685-1700 anlægges den lange fæstningslinie  Nyværk med 7 bastioner frem til by- og fæstningsanlægget Christianshavn ( Anlagt af Christian den 4 i 1618)

Allerede i 1691 er det nye skibsværft i gang på Nyholm med anlæg af 2 beddinger og kølsætning af orlogsskibet Dannebroge.

Orlogsværftet på Nyholm 1690 – 1927:


Spanteloftbygningen, den røde bindingsværkbygning til venstre i billedet blev bygget i 1743. Den er placeret på Nyholm lige ud for de 3 skibbygningsbeddinger, som gik herfra ned til Bradbænken ved Havneløbet. I bygningens 2´ etage blev indrettet et spanteloft for tilvirkning af spanteskabeloner for skibsbygningen. I underetagen blev der bygget overdækket oplagsplads for flådens chalupper. Foto: 2009

Spanteloftbygnings østfacade ud mod Søminegraven og over for Qvintus Bastion. Her ses de åbne porte for oplagsplads for flåden chalupper siden bygningens opførelse i 1743. Foto: 2009.

Nyholm i dag: Søværnets idrætsanlæg. Her lå det oprindelige orlogsværft fra 1690 til 1927, hvor det ny værft på Dokøen blev indviet. Området her har i forgrunden forbindelse ned til havneløbet, Bradbænken hvor skibene fra de 3 beddinger gled direkte ud i vandet. I baggrunden ses Spanteloftbygningen fra 1743. Ved bygningens nordvestre hjørne ses den gamle stoppebom fra bedding 1. Den var fastgøringspunkt for de trosser, som skulle bremse afløbsfarten, når skibene blev sat i søen i Københavns Havneløb. Bagest i billedet den tidligere B&W skibsbygningshal på Refshaleøen. Foto:2009

Museumsubåden SÆLEN. Den ligger her på det område, der udgjorde Bradbænken i forbindelse med de 3 beddinger på Orlogsværftet fra 1690 – 1927. Undervandsbåden SÆLEN er bygget i 1965 til Den Norske Marine. I 1990 blev den overtaget af Den Danske Marine og udførte overvågnings- og patruljetjeneste i danske farvande. Fra 2001-03 var SÆLEN på togt og deltog i internationale operationer i Middelhavet og Den Persiske Golf. I 2004 vedtager Folketinget at afskaffe den danske u-bådsflåde og SÆLEN overtages som levende museum af Statens Forsvarshistoriske Museum. SÆLEN vejer neddykket 435 tons, er 47,20 m lang, 4,70 m bred og har en dybgang på 3,80 m. Besætning 24 mand/kvinder. Fart neddykket 17 knob. Armering: 8 stk. 533 mm torpedorør. I billedets baggrund ses museumsskibet Fregatten Peder Skram fortøjet til den kajplads der hedder Elefanten ud for Hovedvagten “Under Kronen”. Foto: 2009.

Mastekranen på Nyholm. Bygget og tegnet af Philip de Lange i 1748-50. Kranen har en løfteevne på 20 tons og anvendtes til isætning af skibenes master. Foto: 2009

Hovedvagten på Nyholm, “Under Kronen”. Opført af bygmester Philip de Lange i 1745. Nyholms Hovedvagt overvågede adgangen fra Toldboden på modsatte side af havneløbet (Bomløbet og Fregatløbet) via Bommens Vagt og Elefantens kaj, som ses til venstre i billedet. Midt i billedet ses Batteri Sixtus. Foto: 2009

Fregatten Peder Skram fortøjet til Elefantens kajanlæg. Herfra gik der færge over havneløbet (Bomløbet) til modsatte side Toldboden, som ses til højre i billedet. I oktober 1964 var jeg værnepligtig marinesoldat på Flådestation København. Når jeg havde orlov og var på tur i København City tog jeg den lille færge “Hønen” her fra Elefanten over til Toldboden. Jeg var 19-årig marinesoldat her for at tage militært kørekort til lastbil og bus før min videre udstationering de næste 9 mdr. på Grønlands Kommando, Flådestation Grønnedal, Grønland frem til august 1965. Midt i billedet A.P. Møller Maersk domicil og længst borte til venstre de 3 pakhuse opført i 1700-tallet i forbindelse med den sydøstasiatiske handel.Det grønne område til venstre er Amaliehaven fra 1983. Foto: 2009

I det nye Flådens Leje “Hocken” er der fortøjningsplads til 28 orlogsskibe og 24 fregatter. Flåden bestod i slutningen af 1690 ´erne af ca. 75 skibe med i alt 2700 kanoner og med et fast personel på 3900 mand. Ved fuld bemanding dog nødvendigt med 16500 mand.

Flådens Leje. Fortøjningsplads for Flådens orlogsskibe og fregatter i 300 år. Udsigt fra Elefantens Kajplads med fregatten Peder Skram i forgrunden. Her midt i Havneløbet med Nyholm til venstre i billedet lå Holmens første anlæg “Hocken”, en 400 x 350 m pælespærrings fortøjningsplads. Ved dens nordøstlige hjørne opførtes et batteri Neptunus til overvågning af den 20 m brede indsejling Bomløbet mellem Toldbodbroen og flådelejets nordlige spærring. I baggrunden ses Operaen opført 2001-2004 på Dokøen. Til højre ses Skuespilhuset opført i 2004-7. Foto: 2009

Fregatten Peder Skram. Fortøjet ved Elefantens kaj. Fregatten er bevaret som et levende museum. Opkaldt efter søhelten Peder Skram (1502-1581). Fregatten er bygget på Helsingør Skibsværft i 1965 i helsvejset specialstål med en kombination af dieselmotorer og gasturbiner. Længden er 112 m, det er 5 m længere en højden på tårnet af Københavns Rådhus. Foto: 2009

Kongeskibet “Dannebrog”. Kongeskibet er bygget på Orlogsværftet på Dokøen, Holmen og søsat 1931. Det blev taget i brug 1932. Det er 78 m langt og 10 m bredt. Udsigt fra Batteri Sixtus. I baggrunden Kastellet bygget under Frederik den 3 af den hollandske fæstningsingeniør og arkitekt Henrik Ruse (1624-79) fra 1661-65 med indflytning af soldater den 28. oktober 1664, som er Kastellets officielle fødselsdag. Foto: 2009

Kongeskibet Dannebrog her tæt på Batteri Sixtus. Længst borte til højre i billedet ses Langelinie kajen. Foto: 2009

Orlogsværftet  på Dokøen fra 1927-1989:


Nye Dok på Dokøen indviet 1858. Tørdokken er bygget af mursten og tilhugne granitsten. Den er 82 m lang og bredden af dokporten er 20 m. Både tørdokken og det tilhørende pumpehus er fredede. Hele anlægget fungerer stadig. Nabo til Nye Dok er Operaen.


Orlogsværftet. Nye Dok bygget i 1858 og til venstre i billedet de 2 kranbaner fra 1927 og 1935,  som var en del af nybygnings-, restaurations- og vedligeholdelsesværftet fra 1927 til 1989. Orlogsværftet på Nyholm blev nedlagt i 1926 efter at have eksisteret siden 1691. I baggrunden til højre ses Hovedmagasin fra 1784 og som ligger ud til Takkelloftgraven og nabo til Takkelloftet fra 1774. Begge huse hed oprindelig Nordre- og Søndre Takkeladshus, som sejl- og takkeladsmagasin. Nye Dok her er tegnet af min tipoldefar Nicolai Elias Tuxen(1810-91), Kommandør, Direktør for Skibsbyggeriet, Maskin-og Bygningsvæsenet ved Orlogsværftet (1864-83). Han var medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49 ( Han er afbildet på maleri af Constantin Hansen (18o4-80): Den Grundlovgivende Rigsforsamling ophængt på Frederiksborg Slots Museum, kopi af billedet ophængt i Folketingets Vandrehal på Christiansborg), Medlem af Folketinget 1852-58, 1856 -63 af Rigsrådet og fra 1873 kongevalgt medlem af Landstinget indtil sin død. Han er far til min oldefar maleren Laurits Tuxen (1853-1927), hvis datter Yvonne Tuxen (1894-1987), af Laurits Tuxens første ægteskab med min oldemor Ursule de Baisieux (1862-1899), er min mormor. Min tipoldefar købmand Charles de Baisieux ´s (1833-1925) farfar flygtede i 1793 forklædt med sin familie gennem Frankrig til Belgien under Maximilien Robespierre `s (1758-94) rædselsregime under Den Franske Revolution. Familien mistede alt hvad den ejede , men bevarede livet i behold. Foto: 29. december 2009

Orlogsværftet fra 1927-89. Til højre det fredede Pumpehus fra 1858, hvis maskiner pumpede tørdokken Nye Dok tom for vand. Bagest i billeder ses Fregatten Peder Skram fra 1965, nu levende museum. Mastekranen fra 1749 ses ved siden af fregatten. Billedet er taget for kajområdet foran Operaens hovedindgang. Foto: 29. december 2009

Orlogsværftet fra 1927-89. med de 2 kranbaner. Hele værftet er fredet. Til højre det fredede Pumpehus fra 1858, hvis maskiner pumpede tørdokken Nye Dok tom for vand. Pumpen er stadig i funtion. Bagest i billeder ses Fregatten Peder Skram fra 1965, nu levende museum. Mastekranen fra 1749 ses ved siden af fregatten. Billedet er taget for kajområdet foran Operaens hovedindgang. Foto: 29. december 2009

Gammel Dok 1739 – 1919, Orlogsværftet:


Orlogsværftet havde med det nyopførte værft  i 1691 skibsbygningsbeddinger både på Nyholm og Bremerholm.

For at undgå den bekostelige og besværlige kølhaling for vedligeholdelse af skibenes undervandsskrog (begroning, reparering og tætning) påbegyndtes i 1681 udgravning af tørdok på Gammelholm. Arbejdet mislykkes på grund af kildevæld i undergrunden og for svag dokport. Dokken fyldes igen og igen med vand og i 1690 opgives den. En mindre flydedok blev dog bygget i 1691. Den kunne dog ikke tage i store orlogsskibe.

Da svenskerne får deres egen tørdok i Karlskrona i 1724 bliver der sat alle kræfter ind for et nyt dokprojekt. I 1734 får Frederik Danneskiold-Samsøe overtilsyn med Holmen. Han hyrer den tyskfødte vandbygningsingeniør Johan H. Dumreicher til opgaven og fra 1734-38 bygges tørdokken på en grund nord for Asiatisk Plads ved Bådmandsstræde og Strandgade på Christianshavn.

Denne gang lykkedes det. En teknisk bedrift. Dokken blev indviet af Kong Christian den 6 i 1739, den konge som også stod for opførelsen af det 1. Christiansborg mellem 1736 og 1746. Dokken på Christianshavn blev af Laurids de Thurah beskrevet som et internationalt vidunder i teknisk henseende.

Pumpehuset bestod af en “hestegang” hvor 2 hold af 250 mand på skift i løbet af 2-3 døgn tømte bassinet, som var 60 m langt og 5-6 m dybt. Indtil 1741 udførtes lænspumpningen af kriminelle fanger dømt til strafarbejde på Bremerholm. Fra 1741 til 1784 blev det udført af Holmens matroser. Arbejdet var trættende og de hadede det.

Fra 1784 etableres et ny pumpeværk med 8 heste af gangen i 3-skift. Nu tog lænspumpningen kun 20-24 timer. Det fungerer helt frem til 1850´erne, hvor en dampdrevet pumpe overtog arbejdet.

Tørdokken fungerede i 180 år indtil 1919, hvor den blev fyldt op.

Efter at den Nye Dok på Dokøen er indviet i 1858 får den sit blivende navn Gammel Dok.

I 1990´erne har København Bymuseum foretaget arkæologiske udgravninger af dokkens sidevægge af egetømmer. I 1998 er der på Gammel Doks grund etableret parkeringsplads samt et frilagt anlæg af granit, brosten og vandbassin, der omkranser dokkens oprindelige udstrækning. Anlægget ligger mellen Scharlings Pakhus, som huser Dansk Arkitektur Center (DAC) og Eigtveds Pakhus (Udenrigsministeriet) og ud for Arkitekternes hus i Strandgade 27.

København Havneløb. Udsigt fra Operaen på Dokøen i retning mod syd mod Knippelsbro og Det ny Skuespilhus. Længst borte til venstre i billedet lå Gammel Dok i Strandgade 27 som nabo til Asiatisk Plads med Eigtveds Pakhus på Christianshavn. Gammel Dok var min oldefar maleren Laurits Tuxens (1853-1927) barndomshjem, idet hans far Kommandør Nicolai Elias Tuxen (1810-91) var  inspektionsofficer ved Gammel Dok. Han overtog det i 1838 efter sin far kommandørkaptajn Peder Mandrup Tuxens (1783-1838) alt for tidlige død. Min tip-tipoldefar Peder Mandrup Tuxen blev inspektionsofficer for Gammel Dok i 1811 efter at han havde deltaget i kanonbådsflotillen i Storebælt og med sin division kanonbåde kæmpede mod engelske orlogsskibe fra Fladstrand (Frederikshavn) i Kattegat og Skagerak. Formålet var bl. a. at sikre forsyningslinierne  (Fødevarer, materiel og tømmer) mellem Danmark og Norge. Foto: 29. december 2009

Gammel Dok idag. Selve Dokkens udstrækning er markeret med store granitsten og  træplanker og fylder hele området fra Københavns Havneløb og helt frem til det bageste hus på billedet og som er Arkitekternes Hus, Strandgade 27. Alt på billedet her i forgrunden og i midten er dele af markeringen af Dokkens udstrækning. Pakhuset til højre i billedet er bagsiden af Eigtveds Pakhus opført 1748-50, mens Scharlings Pakhus  fra 1882 ligger til venstre i billedet. Foto: 2009

Hvor nyt byggeri møder gammelt!

Moderne etage ejerlejligheder på Frederiksholm som nabo til de ny-renoverede kanonbådsskure, til erhvervsformål.

Kanonbådsskure på Frederiksholm. De blev oprindeligt bygget mellem 1827-36. Der blev bygget 32 dobbelte lukkede skure til ialt 64 kanonbåde. Skurene rummede to kanonbåde i forlængelse af hinanden. Foto: 2009

Kanonbådsskure (1827-37) på Frederiksholm ud til Erdkehlgraven.  (“Kehl” fra tysk: betegnelse for området bag en bastion, “Erd”: jord. Så “Erdkehl” betegner jordområdet bag en bastion.)                             Billedet er taget fra Refshalevej tæt på Carls- og Vilhelms bastioner, som ligger i Fristaden Christiania med deres krudthuse fra 1680 0g 1688. Efter Englands bombardement af København den 2-5. september 1807 måtte Danmark kapitulere og udlevere sin flåde til England. Flåden mistede bl.a. 24 kanonbåde. Der igangsattes et stort nybygningsprogram og i 1808-09 søsættes 130 kanon- og morterchalupper  fra Holmen og private værfter i hovedstaden, provinsen og hertugdømmerne. Under søkrigen mod England blev der ialt bygget 230 kanonbåde i Danmark og Norge. Nyholm ses bagest mod højre i billedet, hvor Mastekranen fra 1749 kan anes. Klik på billedet og du får det i et lidt større format. Foto: 9. januar 2010

Orlogsværftet og Holmen har i århundreder været Københavns største arbejdsplads, hvor det ypperste i dansk håndværk- og arbejderkultur er repræsenteret gennem de byggede flådeenheder.

I slutningen af 1700-tallet arbejdede der fastansat ca. 1200 håndværkere på værftet: skibstømrere, snedkere, smede, mastemagere, sejlmagere, rebslagere, pælebukkere, blokkedrejere, borere, savskærere, billedskærere og malere. Herudover 120 lærlinge 0g 200 daglønnere.

Idag eksisterer der optegnelser om de første dramatiske egentlige arbejds- og strejkekonflikter i Danmark. Og her var Orlogsværftet skuepladsen.

Søndre Masteskure og Søndre Mærsehus. De 7 Masteskure er fra 1754, mens Mærsehuset er et erstatningsskur fra 1830. Alle de røde huse med tegltag er nyrenoverede og i brug som udstillings- og showrum. Her har Holmen og Søværnets arbejdere tilvirket master for Den danske Marines skibe. For at få et indblik i arbedsvilkårene fra Holmens mandskab som bestod af Håndværkergruppen og” Holmens Compagnie ” vil jeg citere fra ” København – før og nu – og aldrig, Holmen og Orlogsværftet, Sven Thostrup bind 8, 1989, side 20: ” Holmens arbejdstid. Man havde 295 arbejdsdage om året, heraf var 192 sommer- og 103 vinterdage med arbejdstid fra kl. 5 til 19 henoldsvis fra kl. 8.30 til 15 og med middagspauser på to og en time. Smedene havde også om vinteren en lang arbejdsdag, for at ilden i esserne kunne udnyttes, og de fik derfor særlige tillæg. Fra 1799 sluttede arbejdet dagligt kl. 16 hele året. Sommer og vinter gjaldt forskellige løntariffer indtil ensartet dagsløn indførtes i 1816. Fra 1919 gik man over til 8 timers arbejdsdag, og i 1921 blev sommer- og vintertiderne kl 7 til 16 og kl. 7.30 til 16.30. Ens arbejdstid kl. 7 til 16 indførtes i 1929, og siden er forholdene tilpasset det civile arbejdsmarked.” Citat slut. Bag masteskurene ses først Søndre Takkeladshus fra 1774, nu nyrenoverede ejerlejligheder. Som nabo hertil Hovedmagasinet fra 1784 og som nu er en del af Arkitektskolen i København. Til venstre i billedet Takkelloftgraven og bagsiden af Operaen på Holmen. Foto: 2009.


Søndre Mærsehus fra 1830 til venstre og til højre det ene af de 7 Søndre Masteskure fra 1754, Frederiksholm, Holmen. Alle skurene er nyrenoverede for erhvervsformål som storrumskontorer. Tøjfirmaet Bestseller har  indrettet kantine i Mærsehuset, mens det viste masteskur bruges som kontorer og udstillings- og showrum. Andre masteskure er udlejet bl.a. til RBM Furniture. Foto: 2. januar 2010.

Den 1. maj 1993 ophører Flådestation København og fortsætter som Marinestation København på Nyholm. De tidligere militære anlæg på Frederiksholm  rømmes af Søetaten og indrettes til Kunstakademiets Arkitektskole, Den Danske Filmskole, Rytmisk Musikkonservatorium og  Statens Teaterskole under Kulturministeriet.


Operaen på Holmen, Det Kongelige Teaters operahus, Dokøen:

Opført fra august 2001 til oktober 2004 af A.P. Møller og Chastine Mc-Kinney Møller Fond til almene formål. Pris 2,5 mia. kr. Udvendigt beklædt med 11.207 sten af Jura gelb – en kalksten fra Sydtyskland. Taget er 90 m bredt og 158 m langt.

Operaen på Holmen, Dokøen. Billedet er taget fra Søndre Mærsehus (1830) i retning nord med kanalen Takkelloftgraven til venstre. Længst borte i billedet ses de 3 østasiatiske pakhuse fra 1700-tallet. Et af arkitekt Henning Larsens arkitektoniske hovedgreb for sin opera vision er “Det svævende tag”, som forbinder sig naturligt med himlens skyer. Det må siges at være lykkedes.  Det andet arkitektoniske hovedgreb omkring operasalens ydre nøddeskal ud mod indgangsfoyer´en og som fra mørkets frembrud skulle “gløde” i sin rød-brune farve gennem et stort åbent viduesparti, som udfyldte hele Operaen indgangsparti, blev ikke gennemført, da bygherren valgte den nuværende løsning. Det var efter min menig en stor fejldisposition. Havde bygherren valgt Henning Larsens oprindelige vision kunne vi have oplevet operasalens indre nøddeskal “lyse” i sin totalitet af form og farve ud over Havneløbet og ville kunne ses fra havnepromenaden fra Sct. Annæ plads til Toldboden i sin fulde glans. Sådan blev det ikke. Desværre! Men det kan der måske rådes bod for i fremtiden. Intet er statisk her i livet. Alt er dynamisk. Også de bedste menneskelige dispositioner!  Men herfra denne vinkel er Operaen på Holmen overraskende smuk og mangler blot en “let” korrigering af det manglende arkitektoniske hovedgreb af Operaens frontparti for at være fuldendt!  Foto: 2009

Halv Tolv på Arsenaløen og Torpedobådsværftet fra 1954:


Det nordøstlige område af Arsenaløen hedder “Halv Tolv”. Der er flere bud på, hvorfra navnet stammer. Viceadmiral Sven Thostrup skriver i “København før og nu – og aldrig, Holmen og Orlogsværftet, 1989, bd. 8 side 104” :

” – Det var nærliggende at betegne de nye damp- og transportbådsskure som afdeling 10, 11 og 12, men da sidstnævnte kun omfattede to skure, har man muligvis her forklaringen på, at Arsenaløens nordøstlige del fik navnet “Halv-Tolv”. Folkeviddet har dog en anden version af dette navns oprindelse. Ifølge denne nåede de daglejere, som om morgenen blev antaget ved Værftsbrovagten til arbejde i Arsenaløens fortøjningsskure, først frem til arbejdsstedet kl. 11.30, d.v.s. når Orlogsværftets middagspause begyndte. Området hedder stadig Halv-Tolv” selv om der ikke mere antages daglejere ved Værftsbroen, og selv om skurene i afdeling 11 og 12 er nedrevet. Afdeling 1 og 2 er også nedrevet, og tilbage findes de 32 skure på Frederiksholm og de otte på Arsenaløen.” Citat slut.

Overarkivar Hans Chr. Bjerg har i hæftet “HOLMEN, Flådens base gennem 300 år”, side 17 givet sit bud: ” en af forklaringerne er at der byggedes 11 skure plus et der var mindre, en anden forklaring er at de af Holmens arbejdere, der gjorde tjeneste ved kanonbådsskurene havde så langt til cafeteriet, at de fik lov til at holde frokost før de andre, og  “gå halv.tolv.” Citat slut.

Navnet  “Halv Tolv” har bidt sig så fast som områdenavn på landets flådestationer, at det stadig benyttes på det område, der ligger længst væk fra flådestationens hovedvagt og centrale bygninger og værksteder. Jeg husker fra jeg var marinesoldat på Flådestation Grønnedal, Grønland fra 1964-65, at området længst væk fra ankomsthavnen, officersmessen, autoværksteder og Grønlands Kommandos bygning hed og stadig hedder Halv-Tolv. Det er bebygget med officersboliger og ligger ved vejen til Ivigtut tæt på Bryggerens Elv!


“Halv Tolv ” på Arsenaløen til venstre i billedet og Torpedobådsværftet fra 1954 på Frederiksholm til højre. Billedet er taget fra Refshalevej mellem Carls- og Vilhelms bastioner. Fra Erdkehlgraven i forgrunden løber Snedkergraven midt i billedet og skaber forbindelse til Københavns Havneløb. Længst borte i billedet anes det rødmalede Mærsehus fra 1835. Ud til Snedkergraven ligger det 121 m lange Gl. Bådeværft fra 1867 og bag dette Bohlendachhuset fra 1801. De 2 sidstnævnte bygninger og Torpedobådsværftet er alle nyrenoverede og ombygget til moderne ejerlejligheder. Til venstre på Halv Tolv ses de to bevarede kanonbådsskure fra 1845 og transportbådsskure fra 1850´erne. Der var oprindelig 8 af slagsen. De  6 blev nedrevet sammen med et antal magasinbygninger for at give plads til de nuværende bygninger på Halv Tolv opført omkring årtusindskiftet. Klik på billedet og du får det i et lidt større format. Foto: 9. januar 2010

Litteratur m.v.:

Bo Bramsen: København før og nu – og aldrig, Christianshavn,  af Claus M. Smidt, bind 7, 1989

Bo Bramsen: København før og nu – og aldrig, Holmen og Orlogsværftet, af Sven Thostrup, bind 8, 1989

Christian Elling og Viggo Sten Møller, Holmens Bygningshistorie 1680 – 1930, Selskabet til udgivelse af danske mindesmærker, København 1932

Olaf Olsen og Ole Crumlin-Pedersen, Fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord, 1969

Hans Chr. Bjerg, Holmen, Flådens base gennem 300 år, 1990, Udgivet af Søværnets Materielkommando

Marinehistorisk Tidsskrift, Nr. 5, august 1996: Dokken på Christianshavn fra 1739 – en teknisk præstation, af Ole Lisberg Jensen

Lise Svanholm, Laurits Tuxen, Europas sidste fyrstemaler, Gyldendal 1990

Henning Bernhoft, Kommandørkaptajn Peder Mandrup Tuxen 1783-1838, og hans efterkommere, Rungsted Kyst, 1985

Dansk Biografisk Leksikon

Mit åbne brev af  21. februar 1999  ” Anmodning om bygningsfredning af de to gamle kranbaner (opførelses år 1927 og 1935) samt de to beddinger udført i jernbeton på Judichærs Plads, Dokøen, Holmen” sendt bl. a. til Miljøminister Sven Auken, Folketingets miljø-og planlægningsudvalg, Folketingets kulturudvalg, Kulturminister Elsebeth Gerner, Skov-og Naturstyrelsen, København Borgerrepræsentation, Borgmester Søren Pind og Formand Hans Jensen Landsorganisationen i Danmark LO. 5 A4 sider plus 5 bilag. Brevet er offentliggjort af Folketingets Miljø-og planlægningsudvalg (Alm. del – bilag 667) og Folketingets Kulturudvalg og kan ses ved at søge på GOOGLE: folketinget.dk erik k abrahamsen


Galionsfigur fra orlogsskibet Dannebroge. Figuren er opstillet ved den nuværende indgang for Flådestation København, Nyholm, Holmen.  På pladen foran galionsfiguren står: ” DANNEBROG – symboliserer Danmarks stærke vilje til at forsvare det dansk flag. Figuren peger enten på flaget med en lykkelig mine eller mod himlen ud fra legenden om at Dannebrog faldt ned fra himlen under et slag i Estland.” På tavlen står der yderligere:  “Skibet var et linieskib fremført med sejl i 1864 omgjort til panserskib. Patruljerede i Kattegat og Østersøen under krigen i 1864. Udgik af flåden 1875″. Og endelig: ” Der er i alt fremstillet 27 galionsfigurer, hvoraf de 3 er bevaret på Flådestation København, Holmen”. Omtalte slag mod esterne var i 1219, hvor Valdemar den 2 Sejr underlagde sig Estland under et korstog. Det er samme Valdemar den 2 Sejr der i 1241  på Vordingborg Slot “lader skrive” “Jyske Lov”, som får retsvirkning i Jylland og Fyn. Loven indledes med ordene:  ” Med Lov  skal man land bygge “, som der står skrevet  over søjlerne på C.F. Hansens Domhus opført 1803-04 og som huser Københavns Byret med arresthus på Nytorv i København. Foto: 29. december 2009

Så på Holmen og fra Holmen med udsigten over hele det gamle København kan du opleve byens mere end 1000 års historie både politisk, kulturhistorisk og arkitektonisk.

Jeg håber at min lille tur her vil give dig, din famile og venner inspiration til en tur til fods, på cykel eller til vands!

Du er velkommen til at printe denne artikel til eget brug.

Du kan dobbelt-klikke på alle billederne. Da vil du kunne se billedet i et noget større format.

Kort over København City, Christianshavn og Holmen:

Kort over København City, Christianshavn og Holmen. Klik på kortet og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse.  Foto: Erik K Abrahamsen, 10. oktober 2012

Copyright tekst og billeder Erik K Abrahamsen 2009

All rights reserved

Erik K Abrahamsen, født den 4. august 1945 i Skagen. Her er jeg som 19-årig marinesoldat på Flådestation Grønnedal, Grønland. Jeg aftjente min værnepligt fra 18. august 1964 til 25 august 1965 heraf 9. mdr. på Grønlands Kommando, Grønnedal og 3 uger på Flådestation København i oktober 1964. Foto: forår 1965


København, den 29. december 2009

Kærlig hilsen

Erik

Artiklen er opdateret den12. oktober 2012

Siden februar 2010 har jeg skrevet 51 artikler på min ny hjemmeside Danculture.dk med følgende rubrikker:

Historie, Kultur, Natur, Sundhed og Spiritualitet.

Reklamer

Oplev Københavns 1000 års historie på gåtur. Tur 4: Fra Nyhavn over Frederiksstaden til Kastellet

maj 7, 2009

Tekst og billeder Erik K Abrahamsen

Københavns historie er hele Danmarks historie præget af op- og nedgangsperioder. Lange perioder med økonomisk opblomstring i Middelalderen og i 16-17 tallet med en mægtig byggeaktivitet af kirker, klostre, slotte, palæer, vold-og fæstningsanlæg, torve og smukke borgerhuse. Noget er borte, man utroligt meget er bevaret til idag. Åbn dine øjne på vid gab – byen og dens historie ligger for dine fødder, under dig og omkring dig, lige til at indtage!

Jeg vil lede dig gennem byens historie på små guidede gåture igennem udvalgte dele af det ældste København indenfor byens volde. Det er ture, hvor du skal bruge øjnene og din fantasi for at fornemme og opleve historiens drama, som den udspillede sig netop de steder, som vil vil besøge.

Kort over København, Indre by:

Kort over København City. Klik på kortet og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsen, den 10. oktober 2012

København i midten af 1600-tallet. Til venstre i blledet og længst borte ud til Øresund udgravningen af Nyhavn Kanal fra Øresund og helt frem til det der i 1670 bliver til Kongens Nytorv. Også til venstre ligger Rosenborg have anlagt af Christian den 4 1606  mens Rosenborg Slot er fuldt udbygget 1638.

København i midten af 1600-tallet. Til venstre i billedet og længst borte ud til Øresund udgravningen af Nyhavn Kanal fra Øresund og helt frem til det der i 1670 bliver til Kongens Nytorv. Også til venstre ligger Rosenborg Have anlagt af Christian den 4 i 1606,  mens Rosenborg Slot er fuldt udbygget 1638. Midt i billedet Købmagergade med Rundetårn og Trinitatis Kirke. Til højre København Domkirke  Vor Frue Kirke bygget i Middelalderen i 1316 i gotisk stil. Kirken brændte ved den store Københavnerbrand i 1728 og hvor hundredvis af huse mellem Rundetårn og Vesterport nedbrændte. Til højre herfor Sct. Petri Kirke og Gammel/ Nytorv med Rådhuset midt på pladsen. Bagest i billedet København Slot med tilbygninger fra 1300-tallet indtil det blev nedrevet i 1730, hvor kong Christian den 6 1733-49 opfører det 1. Christiansborg Slot i barok-rokoko  stil og Nordeuropas ypperste indtil det brændte i 1794. Som nabo til slottet Provianthavnen og Børsen bygget af Christian den 4 i 162o´erne. Samme år opførte Christian den 4 også Fæstningen Christianshavn som bydel efter hollandsk mønster med lange lige kanaler. I  Strandgade byggedes store købmandspalæer ud til havnen. Langs kanalernes bolværker opførtes pakhuse. Christianshavn var både en bydel og  forsvarsværk til beskyttelse af København og dens Slot imod invasion fra Amager. Model på Københavns Bymuseum. Foto. 3. maj 2009.

Tur 4 : Nyhavn over Frederiksstaden til Kastellet

Vi starter turen ved Nyhavns Anker, hvor Nyhavns havneanlæg møder Kongens Nytorv.

Alle billeder har jeg optaget i maj 2009 og april-maj 2010.

Nuhavns Anker. Mindesmærke for de mere ende 2300 danske søfolk der omkom under 2. verdenskrig 1939-45 i dansk og allieret tejeneste.

Nyhavns Anker. Mindesmærke for de mere ende 2300 danske søfolk, der omkom under 2. verdenskrig 1939-45 i dansk og allieret tjeneste. Foto: 15. maj 2009.

Nyhavns Anker. Kranse og blomster på 65 – års dagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945. 2. verdenskrig fra 3. september 1939 til 15. august 1945 var historiens mest brutale og meningsløse krig nogensinde med mere end 50 millioner civile og soldater dræbt. Aldrig før i historien er så mange civile dræbt i krig. Ca. 500.000 amerikanske soldater blev dræbt, mens Sovjetunionen mistede ca. 27 millioner soldater og civile. Det er menneskehedens histories mørkeste kapitel. Klik på billedet og du ser i lidt større format. Foto: 5. maj 2010. 

Nyhavn.

Nyhavn med Kongens Nytorv længst borte i billedet. Nyhavns Anker er til minde om de faldne og druknede søfolk i allieret tjeneste under 2. verdenskrig 1940-45. Til venstre Charlottenborg Slot opført 1772-87 af Ulrik Fred. Gyldenløve (1638-1704), Norges Statholder, halvbror til kong Christian den 5 og søn af Kong Christian den 4. med frille Vibeke Kruse. I 1700 blev slottet solgt til Kong Christian den 5. s enke Charlotte Amalie. Midt i billedet Kanal udflugtsbåde. Foto: 2. maj 2009.

Vi fortsætter langs solsiden (østsiden) mellem huse og bolværk af den kanal, som Christian den 5. i 1671 lod bygge  for at få direkte havneadgang til byens nye torv. Kanalen er 400 m lang, 25 m bred og 3 m dyb. Den blev på solsiden bebygget fra 1773-1700 med 35 huse.

Christian den 5. forordner, at alle husejere, der har grund til kanalen, skal lade den indpæle ud for deres ejendom. Kongen ønsker købmænd til området for at styrke handelen. Så kunne købmændene få deres varer sejlet direkte til Købmandsgården og få skibene lodset og lastet. I 1700- tallet blev mange af husene forhøjet og ved kanalens udspring i Øresund opførtes pakhuse bl. a. nr.71, som er hotel idag.

Nuhavn. Solsiden (østsiden) ses til venstre. Nyhavs "pæne" side med Charlottenborg til højre. Afgang for kanalturbådene.

Nyhavn. Solsiden (østsiden) ses til venstre. Nyhavns “pæne” side med Charlottenborg Slot til højre. Afgang for kanal-turbådene. Foto: 2. maj 2009

Nyhavns ældste hus er nr.9 bygget i 1681. Foto. 2. maj 2009

Nyhavns ældste hus er nr.9, bygget i 1681. Foto. 2. maj 2009

Nyhavn, Solsiden. Mennesker slapper af, nyder solen og liver på Nyhavns bolværk.

Nyhavn, Solsiden. Mennesker slapper af, nyder solen og livet på Nyhavns bolværk. Foto. 2. maj 2009.

Idag er Nyhavn et af byens mest populære udflugtsmål med fortovscafeer, maleriske husfacader og gamlet træskibe lang bolværket.

Fortovsrestauranter i Nyhavn. Solsien. Foto: 2. maj 2009

Fortovsrestauranter i Nyhavn. Solsiden. Foto: 2. maj 2009

Nyhavns solside med ungdom og gamle træskibe. Foto: 2.maj 2009

Nyhavns solside med ungdom og gamle træskibe og udsigt til Nyhavns “pæne side”, eller de lige numre. Foto: 2.maj 2009

I 1771 udsteder kong Christian den 5. en forordning om af alle huse i byen skulle påmales deres matrikelnummer. Først i 1859 blev gadenumre indført i København.

Tidligere kendetegnedes mange ejendomme ved indskrifttavler med gengivelse af et dyr, plante, redskab eller andet der adskilte ejendommen fra andre i kvarteret. Oven over hoveddøren på mange af husene på både sol- og “den pæne” side i Nyhavn er der idag disse indskriftstavler.

Nyhavn. Solsiden. Indskrifttavle over husets hoveddør. Foto: 2. maj 2009.

Nyhavn. Solsiden. Indskrifttavle over husets hoveddør. Foto: 2. maj 2009.

Nyhavn. Solsiden. Indskrifttavle over husets hoveddør.

Nyhavn. Solsiden. Indskrifttavle over husets hoveddør. Foto: 2. maj 2009.

Nyhavn 67 her på solsiden og tæt på det gamle røde 14-fags pakhus opført 1805 og i 1971 ombygget til hotel Nyhavn 71. Nyhavn 67 er det smalle hvide 5-etages hus. (nummer to hus fra venstre). Huset er opført i 3 etager i 1737 og 1846 påbygget de to øverste etager, hvor digteren H.C. Andersen ( 1805-75) boede  fra 1845 til 1864. Til højre ses Københavns havneløb og indsejlingen til Nyhavns Kanal. Klik på billedet og du ser det i et lidt større format. Foto: 26. april 2010.

Hvor Nyhavn ender mod Øresund ( havneløbet mellem Sjælland og Amager) og som nabo til Pakhus nr.71 ligger det Ny Kongelig Skuespilhus tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranbjerg. Det er indviet i 2007 og breder sig smukt og elegant langs Havnefronten. Skuespilhusets to arkitekter har etableret en stor træpromenade foran huset, hvorfra der er passage for gående og cyklister.

Herfra er der en enstående smuk udsigt i alle retninger :

Mod syd til Christianshavn med Vor Frelsers Kirkes tårn og spir af Laurids de Thurah, hvor  den 3 m høje Kristus-figur  står på toppen med sejrsfane på en mægtig kugle, der forestiller vor jordklode, Islands- og Grønlandske Handels Pakhuse,

mod øst til Dokøen med Operaen indviet i 2005 med tidligere Orlogsværft med kranbaner, Pumpehus og Nye dok  fra 1858 som nabo, de 7 røde masteskure fra 1750 ´erne, netop nyrenoverede,  de to Magasinbygninger fra 1774 bag Operaen , idag privatboliger og del af Arkitektskolen på Holmen, Nyholm Mastekran fra 1748, Hovedvagten fra 1745 og Sixtus Batteri,

mod nord Trekroner, Langelinie, Pakhusene, Toldboden, A.P. Møller- Mærsk Hovedsæde, Amalienborg og Amaliehaven,

og mod vest mod Knippelsbro, Eigtveds Pakhus med Udenrigsministeriet og Gammel Dok som nabo. Gammel Dok  blev indviet i 1739 af Kong Christian den 6. og fungerede indtil 1918, hvor den blev opfyldt . Idag ligger Arkitekternes Hus på grunden. Den daværende Gammel Doks beliggenhed og størrelse er aftegnet på parkeringspladsen mellem Gammel Doks Pakhus, idag Dansk Arkitektur Center ( Scharlings Pakhus fra 1882) og Eigtveds Pakhus.

Det kongekige teater. Det ny Skuespilhus indviet 2007. Udsigt mod nord mod Holmen og Øresund. Foto: 2. maj 2009

Det kongelige Teater. Det ny Skuespilhus indviet 2007. Udsigt mod nord mod Nyholm, Mastekranen og Øresund. Foto: 2. maj 2009

Det ny Skuespilhus. Træpromenaden foran husets glasparti mod Havneløbet. Udsigt mod Christianshavn med Grønlandske Handels Pakhus og Vor Frelsers Kirkes ( Opført i 1680 ´erne af Laurids de Thurah) snoede tårn med Christus figuren på toppen

Det ny Skuespilhus. Træpromenaden foran husets glasparti mod Havneløbet. Udsigt mod Christianshavn med Grønlandske Handels Pakhus og Vor Frelsers Kirkes ( Opført i 1682-96 af Lambert van Haven) med det snoede spir af Laurids de Thurah fra 1750 med Kristus figuren på toppen. Foto: 2. maj 2009.

Udsigt fra det ny Skuespilhus mod Dokøen, Operaen, Pumpehus, Tørdok, Kranbaner fraa Orlogsværftet og landøen med de to magasinbygninger og de nyrenoverede Masteskure fra 1754. Foto sept. 2008.

Udsigt fra Det ny Skuespilhus mod Dokøen, Operaen, Pumpehus og Ny Tørdok fra 1858,  Orlogsværftets 2 kranbaner fra 1927 og Langøen med de to Magasinbygninger fra 1770 ´erne og de nyrenoverede røde Masteskure fra 1750 ´erne. Længst borte og til venstre i billedet Mastekranen fra 1748 på Nyholm. Foto sept. 2008.

Udsigt fra Det ny Skuespilhus mod Inderhavnen mellem Amalienborg og Operaen. Til venstre Amaliehaven, de 3 pakuse, Toldbygningen, A.P Møller Hovedsæde. Midt i billedet længst ude Øresund med Trekroner Fort. Til højre Nyholm med fregat Herluf Trolle og tidl. B & W Skibsværft. Foto: sept. 2008.

Udsigt fra Det ny Skuespilhus mod Inderhavnen mellem Amalienborg og Operaen. Til venstre Kvæsthusbroen, Amaliehaven, de 3 pakhuse, Toldbygningen, A.P. Møller – Maersk´s Hovedsæde. Midt i billedet længst ude Øresund med Trekroner Fort. Til højre Nyholm med fregatten Peder Skram, Mastekranen og bag Nyholm tidl. B & W Skibsværft. Foto: sept. 2008.

Nu er vi på vej ind i det store område Ny-København, som kong Christian den 4 købte for at København kunne få udvidelsesmuligheder og for at skabe et bedre forsvar for byen. Fra 1606 -31 anlægges i Ny-København Rosenborg Slot og Have samt Nyboder, som indkvartering for Søværnets Personel. Kongen havde i 1627 anlagt Ny Toldbod tæt ved Sct Anna Skanse, som  1626-39 anlægges med 3 bastioner. Det er dette anlæg der i 1661-65 udvides til det nuværende Kastellet.

Fra Sct. Anna Gade går vi gennem Amaliegade, som er anlagt som den dominerende gade i den bydel som Frederik den 5 beslutter at bygge omkring 1750. I 1667-73 byggede enkedronning Sofie Amalie et lystslot Sofie Amalienborg her. Det brændte i 1689 under ulykkelige omstændigheder, hvor adelen og borgerskabet under en stor teaterforestilling på slottet mistede 300 familemedlemmer fortrinsvis børn.

I 1749 beslutter Frederik den 5 at sætte et evigt minde over det oldenborgske kongehus´s 300 års jubilæum ved i en ny bydel Frederiksstaden at lade opføre 4 palæer omkring Amalienborg Slotsplads. Hofbygmester Nicolai Eigtved udarbejder en generalplan for hele kvarteret, hvis centrum bliver den ottekantede plads inspireret af fransk barok med en central rytterstatue og en mægtig kirkebygning som afslutning af den ene af anlæggets diagonaler. I dag fremstår pladsen i en enestående helhed som en af de smukkeste i verden: Centralt Jacques Salys rytterstatue af Frederik den 5 afsløret 1771 omgivet af 4 pragtpalæer med balkoner og joniske søjler. Moltkes palæ ( Christian den 7 palæ ) blev i 1996 genåbnet efter en komplet restaurering. Bygningens interiører fremstår nu i fordums glans : Vestibule i marmor, riddersal i rokoko stil og en spisesal i den ved indvielsen  i 1754 mest populære smag: nyklassicismen.

Alle palæer har tilhørt og været beboet af Kongehuset siden Kong Christian den 7 blev hjemløs efter  at det 1. Christiansborg brændte i 1794.

Amaliegade 15 og 17. Tegnet af Nicolai Eigtved og opført 1754-56 som nabo til Moltkes Palæ (Christian den 7. palæ) og Kolonadden, en lav løngang uden vinduer båret af 8 søjler opført 1794 efter tegning af c.F. Harsdorff. Den forbinder Moltkes Palø med Schacks Palæ tværs over Amaliegade.

Amaliegade 15 og 17. Tegnet af Nicolai Eigtved (1701-54) og opført 1754-56 som nabo til Moltkes Palæ (Christian den 7 palæ) og Kolonnaden, en lav løngang uden vinduer båret af 8 søjler opført 1794 efter tegning af C.F. Harsdorff. Den forbinder Moltkes Palæ med Schacks Palæ tværs over Amaliegade. Foto: 15. maj 2009.

Kig ned gennem Amaliegade gennem Kolonnadens 8 søjler i retning mod Sct. Annæ Plads. Der flages på 65-årsdagen for Danmarks befrielse 5. maj 1945. Til venstre ses ” Det gule Palæ ” og til højre Amaliegade 15-17 tegnet af Nicolai Eigtved. Klik på billedet og du ser det i et lidt større format. Foto: 5. maj 2010.

Amaliegade 18. Det gule Palæ, opført 1764-56 under opsyn af Jardin, som nabo til Schacks Palæ, hvor Dronning Margrethe og Prins henrik bor på Amaienborg.

Amaliegade 18. Det gule Palæ, opført 1764-56 under opsyn af Jardin, som nabo til Schacks Palæ, hvor Dronning Margrethe og Prins Henrik bor på Amalienborg. Det gule Palæ er bygger af storkøbmanden Frederik Bargum, som havde tjent en formue på handel i Afrika med guld, elfenben og slaver. Han går imidlertid fallit og huset bliver Statens ejendom i 1775. Prins Christian af Glucksborg boede her fra 1837-65 indtil han som Kong Christian den 9. flytter ind i Schacks Palæ på Amalienborg. Foto: 15. maj 2009.

Kolonnaden opført af arkitekt Caspar Frederik Harsdorff (1735-99) i 1794. Kolonnaden består af 8 søjler som blev opført i træ, måske af økonomiske grunde eller fordi det kun var planen, at denne løngang uden vinduer som forbindelssebygning mellen Moltkes og Schacks Palæer kun skulle stå i 10-20 år indtil det nedbrændte Christiansborg ( brændt i 1794) ville står færdigt i ny udgave. Moltke Palæ (Christian den 7´s Palæ) anes til venstre forrest i billedet, mens Schacks Palæ anes forrest til højre. Schacks Palæ har siden 1967 været bolig for Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2 og Prinsgemalen. Billedet er set fra Amaliegade i retning nord med udsigt tværs over Amalienborg Slotsplads med Rytterstatuen af kong Frederik den 5. Amaliegade fortsætter her mod nord til Gefionspringvandet og Kastellet og er een af arkitekt Nicolai Eigtved hoveddiagonaler i dette arkitektoniske barokke mesterværk som Frederiksstaden udgør med den 8-kantede Slotsplads som centrum. Klik på billedet og du ser det i et lidt større format.  Foto: 5. maj 2010 

Amalienborg Slotsplads, ottekantet med en central rytterstatue omgivet af 4 palæer: Moltkes palæ, Levetzaus Palæ, Schacks Palæ og Brockdorffs Palæ:

Tegnet af arkitekt Nicolai Eigtved i 1749 og opført  1750 -60.

Inspireret af fransk barok og et udtryk for Enevælden med Monarken som det absolutte centrum for udøvende og samlende politisk magt.


I Danmark  blev Enevælden indført under kong Frederik den 3 i 1660 og udtrykt gennem Kongeloven af 1665, udarbejdet af Peder Griffenfeld.

Enevælden blev afskaffet af Kong Frederik den 7  og erstattet af Junigrundloven, Det danske Riges Grundlov af 5. juni 1849.

Grundloven af 1849 med senere ændringer (i 1866, 1915 og 1953) er det politike fundament for det danske demokrati og det danske folks frihedsrettigheder.

Amalienborg Slotsplads. Opført som central del af Frederiksstaden i 1750 med 4 palæer: Moltkes Palæ og Levetzaus Palæ mod kirkesiden og Schacks Palæ og Brockdorffs Palæ med havnefronten. Foto: 15 . maj 2009.

Amalienborg Slotsplads. Opført som central del af Frederiksstaden i 1750 med 4 palæer: Moltkes Palæ og Levetzaus Palæ mod kirkesiden og Schacks Palæ og Brockdorffs Palæ mod havnefronten. Her centralt Salys rytterstatue af Frederik den 5. opstillet 1771. Til højre herfor Moltkes Palæ og til venstre Kolonnaden med de 8 søjler, som forbinder Moltkes og Schacks Palæer. Foto: 15 . maj 2009.

Amalienborg Slots Museum, Levetzaus Palæ:

Levetzaus Palæ ( Kong Christian den 10´s Palæ) opført af Greve Christian Frederik von Levetzau (1682-1756). Palæet stod færdigt i 1760, 4 år efter bygherrens død! Domicil for Kong Christian den 10 indtil kongens død i 1947. Er i dag museum, hvis indgang ses yderst i billedets venstre side. Palæet ligger overfor Moltkes Palæ på Amaliensborg Slotsplads “kirkeside”. Det flages i anledning af 65 – årsdagen for Danmarks Befrielse den 5. maj 1945. På billedet soldat fra Livgarden på vagt. Livgarden oprettedes 30 juni 1658 under navnet Kongens Livregiment. Klik på billedet og du ser det i et lidt større format. Foto: 5. maj 2010.

Amalienborg. Frederiksstaden. Kong Frederik den 5. rider på vej til kirke!. I baggrunden Frederikskirken, Marmorkirken. Til venstre Moltkes Palæ (Christian den 7. palæ). Foto. 2. maj 2009..

Amalienborg. Frederiksstaden. Kong Frederik den 5. rider på vej til kirke!. I baggrunden Frederikskirken, Marmorkirken. Til venstre Moltkes Palæ (Christian den 7 palæ). Foto. 2. maj 2009.

Rytterstatuen af Frederik 5 er udført af den franske billedhugger Jacques-Francois-Joseph Saly fra 1754 til dens afsløring i 1771. Saly blev efter Nicolai Eigtved død i 1754 udnævnt til professor og direktør for det nystiftede Kunstakademi. Statuen er financieret af Asiatisk Kompagni, som her midt på Amalienborg Slotsplads har sat sit aftryk med nok Europas flotteste rytterstatue. I baggrunden Frederik den 8 palæ. Foto: 2. maj 2009.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary´s kommende domicil:

Åbent hus: 27. februar til 30. maj 2010

Frederik den 8´s Palæ. Amalienborg Slotsplads. I billedets baggrund ses Brockdorffs Palæ, også kaldet Frederik den 8´s Palæ. Til højre for Palæet og som nabo ligger Amaliehaven ud til Københavns Havnefront. Amaliegade fortsætter til venstre i billedet ud til Gefion springvandet tæt på Kastellet. Palæet er gennemrenoveret ind- og udvendigt 2004-09 med henblik på permanent bolig for Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary og deres 2 børn.  Foto: 13. april 2010

Brockdorffs Palæ flager på 65- års dagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945. Frederik den 8 palæ. Amalienborg Slotsplads. Det ligger ud mod Havnefronten og kan kendes fra de 3 andre palæer ved sit store ur på frontispicen over de store søjler. Det ur hjalp garderne til at overholde vagtskifter! Kong Frederik den 8 boede i huset fra 1869 til sin død i 1912. Palæet har haft en omtumlet tilværelse. Bygget af baron Joachim von Brockdorff fra 1754-60. Købt af greve A.G.Moltke i 1763 og solgt videre til kong Frederik den 5 i 1765. Kongen dør i 1766 og hans søn Christian den 7 overdrager Palæet i 1768 til Landkadetakademiet. Fra 1788 til 1827 holder søkadetterne til i palæet. I 1826 må Søkadetskolen flytte til Bredgade 76 ( en bygning som idag huser Østre Landsret) og efter en omfattende restaurering af arkitekt Jørgen Hansen Koch flytter kronprins Frederik (7) ind med sin hustru Vilhelmine fra 1826-28, et ægteskab der kun varede i 2 år! Fra 1839-67 var palæet udlånt til Christian den 9´s svigerforældre. Efter kong Frederik den 8 død i 1912 boede hans enke dronning Lovisa i palæet til sin død i 1926. I 1935 sættes palæet istand og kronprins Frederik (9) og kronprinsesse Ingrid flytter ind. Efter kong Frederiks 9 død i 1972 bor dronning Ingrid i palæet til sin død i 2000. I 2004 beslutter Folketinget en bevilling på ca. 100 mill. til en omfattende renovering af palæets indre og ydre. Dette sker i tæt samarbejde med og ud fra ønskerne fra kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Hele ombygningen forventes afsluttet i 2010 og bliver åbent for offentligheden i en periode frem til kronprinseparrets permanente indflytning. (Kilde: København før og nu – og aldrig, Redaktion og billedtekster Bo Bramsen, Bind 6: Frederiksstaden og Nyhavn af Tobias Faber, 1989 Forlaget Palle Fogtdal). Denne onsdag den 5 maj er der mere end 100 m kø af personer, der ønsker at se det nyrenoverede palæ indefra. Køen på billedet fortsætter langt ned ad Amaliegade. Siden åbningen den 27 februar i år har det været et tilløbstykke. Jeg vil gætte på, at når det åbne arrangement slutter 30 maj i år vil flere hundrede tusinder have betrådt de kongelige gulve i kronprinsesparrets nye smukke bolig financieret som en gave til dem af det danske folk. Som tak har kronprinseparret nu holdt åbent hus i 2-3 måneder. Klik på billedet og du ser det i et lidt større format. Foto: 5. maj 2010.

Marmorkirken, Frederikskirken opført efter tegninger af Ferdinand Meldahl 1875-94 i klassisk barokstil med en 60 m høj kuppel efter inspiration fra Peterskirken i Rom. Kirken påbegyndtes af Nicolai Eigtved og Nicolas Henry Jardin som en del af Frederiksstaden. Da bygningen nåede 19 m op med norsk marmor standese Struense byggerriet på vegne af Christian den 7 på grund af pengemangel. Herefter lå bygningen som et yndet ruin-motiv for Guldaldermalerne indtil finansfyrsten C.F. Tietgen financiered fædiggørelsen af Kirken

Marmorkirken, Frederikskirken opført efter tegninger af Ferdinand Meldahl 1875-94 i klassisk barokstil med en 60 m høj kuppel efter inspiration fra Peterskirken i Rom. Kirken påbegyndtes af Nicolai Eigtved og Nicolas Henry Jardin (1720-99) som en del af Frederiksstaden. Da bygningen var nået 19 m op udført i importeret norsk marmor standsede Struense byggerriet på vegne af Christian den 7 på grund af pengemangel. Herefter lå bygningen som et yndet ruin-motiv for bl. a. Guldaldermalerne indtil finansfyrsten C. F. Tietgen financierede fædiggørelsen af kirken 1875-94.

Vi er nu fremme ved Bredgade, der går fra Kongens Nytorv til Esplanaden ved Kastellet.

I 16oo- tallet udgjorde  Bredgade sammen med Store- og Lillestrandstræde udfaldsvejene fra Københavns Østerport mod nord-øst til Sct Anna Skanse og det senere Østerbro. Senere i 1670 ´erne blev Kongens Nytorv anlagt og de 3 gader bliver hovedfærdselsårer øst- og nordpå langs Øresund.

I Bredgade møder vi 3 kristne kirker: en dansk folkekirke (Marmorkirken), en russisk ortodoks kirke og en romersk Katolsk kirke:

Alexander Newsky- Kirken, Russisk- ortodoks Kirke indviet i 1883.Foto: 2. maj 2009

Alexander Newsky – Kirken, russisk- ortodoks kirke indviet i 1883. Bredgade 53. Foto: 2. maj 2009

Den romersk katolsk domkirke i Danmark, Sct. Ansgar Kirke fra 1842.Bredgade 64. Til venstre herfor Frederiks Hospital opført som en del af Nicolai Eigtved planfor Frederiksstaden, Danmarks første egentlige sygehus med undervisning for medicinske studerende. Plads til 300 patienter i store pavilloner opført af de Thurah omkring et stor grønnegård

Den romersk katolsk domkirke i Danmark, Sct. Ansgar Kirke fra 1842.Bredgade 64. Til venstre herfor Frederiks Hospital opført som en del af Nicolai Eigtved plan for Frederiksstaden, Danmarks første egentlige sygehus med undervisning for medicinske studerende. Plads til 300 patienter i store pavilloner opført af de Thurah omkring et stor grønnegård. Foto: 2. maj 2009

Frederiks Hospital, Bredgade. Den indre grønnegård mellem hospitalet pavilloner. Hospitalet opfylder et stort areal mellem Bredgade og Amaliegade og var lidt af kronen på værker at Frederiks den 5.´s Frederiksstaden. Da Hospitalet overgår som Kunstindustrimuseet blev grundstenen fundet hvorpå der b. a. står:

Frederiks Hospital, Bredgade.Opført 1750. Den indre grønnegård mellem hospitalets pavilloner. Hospitalet opfylder et stort areal mellem Bredgade og Amaliegade og var lidt af kronen på værket at Frederiks den 5.´s Frederiksstaden. Hospitalet afløstes i 1910 af Rigshospitalet på Blegdamsvej og Tagensvej i København. Idag og siden 1920´erne er bygningerne Kunstindustrimuseum. Foto: 2. maj 2009. 

Bredgade fortsætter i Esplanaden omkring Kastellets Fæstningsanlæg.

Kastellet, opført 1661-65. Indgang gennem Kongeporten med buste af Frederik den 3. Til vensyte mindesmærke for faldne danske soldater under den danske besættelse 1940-45..

Kastellet, opført 1661-65. Indgang gennem Kongeporten med buste af Frederik den 3. Til venstre mindesmærke for faldne danske soldater i Dansk og i allieret tjeneste under den danske besættelse 1940-45. Foto: 2. maj 2009

Som nabo til kastellet ligger  den anglikanske kirke Sct. Albans Church, opført 1882 og Gefionspringvandet indviet i 1909.

Sct. Alban Church. Til venstre Gefion-springvandet og til højre i billdet er Kongeporten, som indgang til Kastellet, Citadellet F.rederikshavn fra indviet 28 oktober 1664.

Sct. Alban Church. Til venstre Gefion-springvandet og til højre i billedet er træbroen over voldgraven til Kongeporten, som indgang til Kastellet, Citadellet Frederikshavn  indviet 28 oktober 1664. Foto: 2. maj 2009

Gefion-springvandet er Københavns største springvand. Det er skabt over et oldnordisk sagn, hvor gudinden Gefion forvandlede sine 4 sønner til okser og pløjede et mægtigt område ud af den svenske jord, hvor nu søen Vænern ligger. Dtte landområde føre gefion med sit oksespand ud i havet og trak det mod syd, hvor Sjælland nu ligger! Foto: 2. maj 2009.

Gefion-springvandet er Københavns største springvand. Det er skabt over et oldnordisk sagn, hvor gudinden Gefion forvandlede sine 4 sønner til okser og pløjede et mægtigt område ud af den svenske jord, hvor nu søen Vænern ligger. Dette landområde førte Gefion med sit oksespand ud i havet og trak det mod syd, hvor Sjælland nu ligger! Foto: 2. maj 2009.


Oversigt over Tur 4:

Nyhavn over Frederiksstaden til Kastellet

Nyhavns Anker, Nyhavns solside (de ulige numre), Det ny Skuespilhus (Det kongelige teater), Inderhavnen, Kvæsthusbroen, Sct. Anna Gade, Amaliegade, Amalienborg Slotsplads, Bredgade, Esplanaden, Gefion-springvandet og Kastellet.

Kort over København City. Klik på kortet og brug din zoomkontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsen, den 10. oktober 2012

Du kan læse alle 5 artikler om København 1000 årige historie på min anden hjemmeside Danculture.dk Klik på HISTORIE i den øverste bjælke.

Her i og ved Kastellet slutter  vi vor gåtur.

Jeg ønsker dig, din famile og venner en god tur og en stor oplevelse.

Du er velkommen til at printe denne artikel ud til eget brug.

Copyright Erik K Abrahamsen 2009 Billeder og tekst.

Artiklen er opdateret den 12. oktober 2012

Kærlig hilsen Erik

Oplev Københavns 1000 års historie på gåtur. Tur 3: Fra optur til nedtur – Kong Christian den 4´s æra

maj 4, 2009

Tekst og billeder Erik K Abrahamsen

Københavns historie er hele Danmarks historie præget af op- og nedgangsperiode. Lange perioder med økonomisk opblomstring i Middelalderen og i 16-1700 tallet med en mægtig byggeaktivitet af kirker, klostre, slotte, palæer, vold og- fæstningsanlæg, torve og smukke borgerhuse. Noget er borte, men utroligt meget er bevaret til idag. Åbn dine øjne på vid gab – byen og dens historie ligger for dine fødder, under dig og omkring dig, lige til at indtage!

Jeg vil lede dig gennem byens historie på 4 små guidede gåture igennem udvalgte dele af det ældste København indenfor byens volde. Det er ture, hvor du skal bruge øjnene og din fantasi for at fornemme og opleve historiens drama, som dem udspillede sig netop på de steder, som vil vil besøge.

Kort over København, Indre by:

Kort over København. Click på kortet og brug din zoomkontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsen den 10. oktober 2012

København i begyndelsen af 1600 tallet set fra Østervold med Nyboder i forgrunden. Til højre herfra lgger Rosenbor Slot med Kongens Have. Københavns Slot og Christianshavn ses længst borte i billedet mod venstre.

København i begyndelsen af 1600 tallet set fra Østervold med Nyboder i forgrunden. Til højre herfra ligger Rosenborg Slot med Kongens Have. Københavns Slot og Christianshavn ses længst borte i billedet mod venstre. Model på København Bymuseum. Foto: 2. maj 2009.

Tur 3:

Fra optur til nedtur – Kong Christian den 4´s æra

København udvides til det dobbelte – mens Danmark/Norge reduceres kraftigt i Kong Christian den 4 ´s regeringsperiode

Kongens Nytorv. Påbegyndt som torv af Kong Christian den 4. omkring år 1600. I bagrunden Det Kgl.  Skuespil Hus fra 18702-74 og til højre Magasin du Nord. I midten af haveanlægget statue af Kong Christian den 5 på hest. Han fuldførte den endelige udformning af Kongens Nytorv i 1680 ´erne.

Kongens Nytorv. Påbegyndt som torv af Kong Christian den 4. omkring år 1600. I bagrunden Det Kgl. Skuespil Hus fra 1872-74 og til højre Magasin du Nord. I midten af det ovale haveanlæg “Krinsen” statue af Kong Christian den 5 på hest. Han fuldførte den endelige udformning af Kongens Nytorv i 1680 ´erne. Foto. 2. maj 2009.

Vor tur starter på Kongens Nytorv.

Hvor Strøget (Østergade) munder ud i Kongens Nytorv lå byens port mod øst: Østerport. I begyndelsen af 1600- tallet beslutter Christian den 4. at udvide byen herfra og ud mod Øresund.Kongen opkøber store araler nordøst for byen helt ud til Sct. Anna Skanse ved indsejlingen fra Øresund. Området er på størrelse med den eksisterende by. Han nedbryder derfor den eksisterende vold langs den nuværende Gothersgade og påbegynder nye voldanlæg mod øst, et nyt fæstningsanlæg, det senere Citadellet Frederikshavn (Kastellet) og anlæggelse af Nyboder for Søværnets mandskab. Hans efterfølger Frederik d. 3. fortsætter byggeriet, som viser sin brugbarhed under svenskernes 22 mdr.´s belejring og storm på byen den 10-11 februar 1659. Hele området udbygges i 16-1700tallet og benævnes Ny-København.

Kongens Nytorv.Rytterstatue af Christian den 5.  i det ovale haveanlæg "Krinsen"n

Kongens Nytorv. Rytterstatue af Christian den 5. i det ovale haveanlæg “Krinsen”. I baggrunden Charlottenborg opført 1672-83 som slot med Botanisk Have i området ned mod Orlogsværftet Gammelholm (Bremerholm). Værftet flyttede til Holmen i 1867. Foto: 2. maj 2oo9.

Frederik den 3. bliver enehersker i 1660-61 og beslutter at anlægge et værdigt torv her ved den tidligere Østerport : Kongens Nytorv, nu byens ny centrum: eksercersplads for byens bevæbning omkranset af palæer for den nye enevoldskonges magtelite. Kongens Nytorv ligger i centrum for hele fæstningsanlægget omkring hele København med 12 bastioner til landsiden (Øst og vest) og 12 bastioner til Amager og Øresundssiden (Christianshavn og Holmen) og med Citadellet Frederikshavn (Kastellet) som det vigtige 5 stjernede fæstningsanlæg ud til Øresund ved indsejlingen til Københavns Havn.

Denne lørdag den 2. maj 2009 er der torvedag med temaet "H.C.Andersen og hans eventyrfigurer". I baggrunden Hotel D ´angleterre

Kongens Nytorv. Denne lørdag den 2. maj 2009 er der torvedag med temaet “H.C.Andersen og hans eventyrfigurer”. I baggrunden Hotel D ´angleterre. Foto: 02.05.2009.

Kongens Nytorv. Torvedag med tema"H.C.Andersens og hans eventyrfigurer". Til højre i baggrunden Thott´s palæ, nu den franske ambassade bygget af søhelten Niels Juul 1683-86. Foto: 2. maj 2009.

Kongens Nytorv. Torvedag med tema “H.C.Andersens og hans eventyrfigurer”. Her passerer tema-optoget boderne på Kongens Nytorv. Til højre i baggrunden Thott´s palæ, nu den franske ambassade bygget af søhelten Niels Juul 1683-86. Foto: 2. maj 2009.

Vi fortsætter vor tur ad Gothersgade til Kongens Have med Rosenborg Slot.

Rosenborg Slot, Kongens Have. Færdigbygget i 1638 af Kong Christian den 4. Foto: 2. maj 2009,

Rosenborg Slot, Kongens Have. Færdigbygget i 1638 af Kong Christian den 4. Foto: 2. maj 2009.

I begyndelsen af 1600-tallet lå Rosenborg have (Kongens Have) uden for det ældre voldanlæg, som fulgte Gothersgade mod Kongens Nytorv. Kong Christian den 4. erhvervede store landområder her øst for voldene, så København havde muligheder for udvidelse. Christian d. 4 opførte her et “Lysthus” som kunne fungere som sommerresidens og med haver, der forsynede Københavns Slot med grøntsager, urter og planter. Efter adskillige udvidelser får Rosenborg Slot sit nuværende udseende i 1638, et prægtigt bygningsværk med kongelige arbejdsværelser, riddersal, badstue med forsænket badekar og omgivet af voldgrav.

Rosenborg Slot.

Rosenborg Slot. Set fra Rosenhaven. Slottet er åbent for offentligheden og rummer en enestående samling af malerier, våben, møbler og smykker bl.a. De danske Kronjuveler. Foto: 2. maj 2009

På dette elskede slot døde Christian den 4. i 1648 efter et stormfuldt liv: Kronet som konge i 1597 modtog ha et mægtigt rige:  Danmark-Norge, Bohuslen, Slesvig, Holsten, Blekinge, Halland, Skåne, Øland, Gotland og Øsel ved Estland. I krig med Sverige mister han i 1645 Herjedalen og Jemtland i Norge samt Øsel og Gotland og under 30-årskrigen 1618-48 plyndrede tyske tropper Jylland og Fyn i flere omgange.

Kun 11 år efter hans død var Danmark tæt på udslettelse. Den svenske konge Carl den 10. Gustav havde med sin utrolige militære begavelse besat Danmark i lynkrig i 1657-58 og etableret en total belejring af København, kun fra søsiden kunne byen modtage forsyninger. I Panikfreden i Roskilde i 1658 mistede Danmark for altid Skåne, Halland og Blekinge, Gotland, Bohuslen og dele af Trondheim len i Norge.

En hollandsk hjælpeflåde kom byen til undsætning og ved et mirakel slog københavnerne de svenske hære tilbage fra voldene, da de stormede byen den 10-11. februar 1659.

Kong Frederik den 3. blev rigets samlingspunkt og sammen med sine forbundsfæller blev Sjælland, Fyn og Jylland befriet.

Men hele landet lå i ruin og alt var udplyndret: Kronborg Slot, Frederiksborg Slot, Hirschholm Slot, Nyborg Slot, kirker, godser, huse, bondegårde. Alt!

Overalt i landet havde befolkningen lidt afsavn og udsat for alt, hvad krig og død involverer. Snaphaner i Nordsjælland og Sydvestsjælland udgjorde en enestående modstandskamp mod den svenske besættelses magt og var med til af informere København om den svenske konges planer og skaffe alle slags forsyninger til byen via Amager og Øresund. 3 dage før stormen på København overbragte den nordsjællandske snaphanespion tidl. ridefoged på Hirschholm Slot og Hven Lorenz Tuxen (1618-82) Kong Frederik d. 3 tid og sted for de svenske angreb på Københavns volde 10-11. februar 1659. Meddelelsen var vigtig, da den afslører, at hovedangrebet vil være over den isfrostne inderhavn mod Københavns Slots vestvolde og at angreb på Østervold og Christanshavn mere ville være for at forvirre byens forsvarere.

At den svenske konge døde pludselig i 1660 var Danmarks held! Aldrig havde riget siden Dronning Margrethes den 1.´s Kalmarunion i 1397 med Norge og Sverige, hvor hendes søsterdattersøn Erik af Pommern hyldes til dansk konge over hele Norden været mindre og Danmark er heller aldrig siden blevet meget større, når undtaget Færøerne og Grønland!

Sverige trådte ud af Unionen i 1523, mens Norge blev selvstændig i 1814.

København i 1600-tallet. Til venstre Københavns Slot som med sine vestvolde ligger direkte ud til vandet mellem Amager og Sjælland og derfor alvorligt truet ved det svenske angreb på byen hen over isen den 10-11. februar 1659. De svenske tropper måtte opgive at passere de våger som beyns forsavarere nåde at hugge i isen i de sidste dage op

København i midten af 1600-tallet. Set fra Christianshavn. Til venstre Københavns Slot som med sine vestvolde ligger direkte ud til vandet mellem Amager og Sjælland og derfor alvorligt truet ved det svenske angreb på byen hen over isen den 10-11. februar 1659. De svenske tropper måtte opgive at passere de våger, som byens forsvarere nåede at hugge i isen i de sidste dage op til angrebet. Provianthavnen ses til venstre forrest i billedet, mens Børsen er forrest midt i billedet.Til højre Søværnets Orlogsværft Gammelholm, der i 1867 overflyttedes til Holmen. Foto af billede på Københavns Bymuseum.

En ny tid begynder. En genopbygningstid som starter med et statskup i 1660: Frederik den 3. udråber sig som enevoldskonge. Den styreform kaldet enevælden hersker helt frem til Junigrundlovens indførelse i 1849!

Jo – Christian den 4. efterlod til eftertiden både en rigdom af bygningsværker og et Rige i ruin!

Statens Museum for Kunst. Er opført på en tidligere bastion i fæstningsanlægget omkring hele det ældste København.Indviet i 1896. Foto: 2. maj 2009

Statens Museum for Kunst. Er opført på en tidligere bastion i fæstningsanlægget omkring hele det ældste København. Indviet i 1896. Foto: 2. maj 2009

På vej gennem Københavns 1000-årige historie vil vi nu tage et spring frem til perioden 1800-1850, også kaldet Den danske Guldalder. Det er en enestående national kulturelt og kunstnerisk opblomstringsperiode indenfor litteratur-, musik-, og billedkunst.

Og netop billedkunsten for denne periode er rigt repræsenteret på de to museer, der ligger blot et stenkast fra Kongens Have: Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske Samling.

På blot 14 år fra 1800 til 1814 mister Danmark sin orlogsflåde og handelsflåde stjålet af englænderne i 1807, udsættes for et bombardement af Hovedstaden samme år, landet går bankerot i 1813 og mister Norge for altid i 1814 – efter mere end 4oo års union.

Østre Anlæg. I denne park ligger bastioner, volde og vandgrave som udgør resterne af den mægtige fæstningsring med 12 bastioner mod øst, nord og vest for København.Botanisk Have, Ørstedparken og Tvoli er grønne områder som alle er rester af denne fæstningsring. Bstioner, volde og vandgrave er bedst bevaret på Chrsitianhavn og på Holmen i det nuværende Christiania. Her ligger også krudthuse fra 1620 ´erne.

Østre Anlæg. I denne park ligger bastioner, volde og vandgrave som udgør resterne af den mægtige fæstningsring med 12 bastioner mod øst, nord og vest for København. Botanisk Have, Ørstedparken og Tvoli er grønne områder, som alle er rester af denne fæstningsring. Bastioner, volde og vandgrave er bedst bevaret på Chrsitianhavn og på Holmen i det nuværende Christiania. Disse 12 bastioner udgjorde den sydlige forsvarsring mod Øresund og Amager. Her ligger også krudthuse fra 1620´erne. Det centrale anlæg i byens forsvar var Kastellet, indviet som det fremstår idag i 1664 under kong Frederik den 3. Foto: 2. maj 2009.

Kastellet. Indviet 1664. Norgesporten til højre. Kasernebygninger til venstre. Verden ældste kaserne i brug, en arbejdsplads for 550 personer ansat i Forsvaret.

Kastellet. Indviet 1664. Norgesporten til højre. Kasernebygninger til venstre. Verden ældste kaserne i brug, en arbejdsplads for 550 personer ansat i Forsvaret. Foto. 2. maj 2009.

Kastellet. Hovedindganen. Udbygning af Sct Anna Skanse fra 1626. Den hollandske fæstningsingeniør påbegynder arbejdet 1 1661 med 6000 soldater i 3 år frem til indvielsen den 28. oktober 1664.

Kastellet. Hovedindgang: Kongeporten fra 1663. Udbygning af Sct Anna Skanse fra 1626. Den hollandske fæstningsingeniør Henrik Ruse påbegynder arbejdet i 1661 med 6000 soldater i 3 år frem til indvielsen den 28. oktober 1664. Til venstre mindesmærke fra faldne danske i allieret og dansk tjeneste under Danmarks besættelse 1940-45. Foto. 2. maj 2009.

Et sådant chok løfter den nationale kunst, ikke indadvendt, men med en rummelighed og dybde, der både skuer bagud mod fordums styrke og udad mod inspiration fra det sydlige udland.

På begge museer findes pragtværker for denne Guldalder, også kaldet “Københavnerskolen”: C.W. Eckersberg, Christian Købke, P.C. Skovgård, Wilhelm Bendz og Constantin Hansen.

Guldalderens digtere er H.C.Andersen, Adam Oehlenschlager, Grundtvig og Ingemann samt forfattern Søren Kierkegaard.

Komponister er Weise og Kuhlau, mens tidligere nævnte C.F. Hansen tegner arkitekturen, Bertel Thorvaldsen skulpturen og Bournonville balletten.

En brydningstid af ånd, frihed og romantik, som i de næste årtier bryder enevældens og pressecensurens magt i Danmark på vej mod indførelse af det Danske Folkestyre med med direkte valg indført gennem Det danske Riges Grundlov den 5. juni 1849.

Botanisk Have. Rester af bastioner, volde og vandgrave fra Fæstningsringen far 1600-tallet. Botansik Have lå tidligere ved Charlottenborg. Flyttede hertil i !870 ´erne og hvor de store væksthuse som ses i bagrunden blev konstrueret. I bagst i billedet det tidlige Kommunehospital fra 1850´erne.I dag en del af Københavns Universitet.

Botanisk Have. Rester af bastioner, volde og vandgrave fra Fæstningsringen fra 1600-tallet. Botanisk Have lå tidligere ved Charlottenborg. Flyttede hertil i 1870´erne og hvor de store væksthuse, som ses i bagrunden blev konstrueret. Bagest i billedet det tidligere Kommunehospital fra 1850´erne. I dag en del af Københavns Universitet. Foto: 2. maj 2009.

Oversigt over Tur 3:

Kongens Nytorv, Det Kgl. Teater, Charlottenborg, Thotts Palæ (Den franske Ambassade), Krinsen med rytterstatue af Christian den 5., Kongens Have, Rosenborg Slot, Statens Museum for Kunst, Østre Anlæg, Hirschsprungs Samling, Botanisk Have og Kastellet.

Kort over København. Klik på kortet og brug din zoomkontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsen den 10. oktober 2012

Jeg ønsker dig, din familie og venner en god tur og en stor oplevelse.

Du er velkommen til at printe en kopi af denne artikel til eget brug.

Tekst og billeder Copyright Erik K Abrahamsen 2009

All rights reserved

 

Opdateret den 10. oktober 2012

Erik Kristian Abrahamsen. Født 1945 i Skagen. Boet i København siden 1983. Her på min altan på Nørrebro med udsigt til vor grønne gård med udsprungne kirsebærtræer.

Erik Kristian Abrahamsen. Født 1945 i Skagen. Boet i København siden 1983. Her på min altan på Nørrebro med udsigt til vor grønne gård med udsprungne kirsebærtræer. Foto. 1. maj 2009.

Københavns 1000 års historie oplevet gennem 4 gåture. Tur 2: Kristendommen indtager byen

maj 4, 2009

Et vue over 1000 års dramatisk historie .

Tekst og billeder Erik K Abrahamsen

Københavns historie er hele danmarks historie præget af op- og nedgangsperioder. Lange perioder med økonomisk opblomstring i Middelalderen og i 16-1700 tallet med en mægtig byggeaktivitet af kirker, klostre, palæer, vold-og fæstningsanlæg, torve og smukke borgerhuse. Noget er borte på grund af angreb og plyndringer og de to store ildebrande i 1728 og 1795, der lagde store dele af byen øde. Men utroligt meget er bevaret til i dag.

Åbn dine øjne på vid gab – byen og dens historie ligger for dine fødder, under dig og omkring dig, lige til at indtage!

Jeg vil lede dig gennem byens historie på 4 små ture gennem udvalgte dele af det ældste København indenfor byens volde. Det er ture, hvor du skal bruge øjnene og din fantasi for at fornemme og opleve historiens drama, som det udspillede sig netop på de steder, som vi vil besøge.

Kort over København, Indre by:

Kort over København City. Click på kortet og brug din zoom kontrol og du ser kortet i fuld skærmstørrelse. Foto. Erik K Abrahamsen den 10. oktober 2012

København i 1600-tallet. Model på Københavns bymuseum. Centralt i billedet Gammel Torv, Vor Frue Kirke (Domkirken) og Sct. Petri Kirke. Længst borte i billedet ude på Slotsholmen ses Københavns Slot, Provianthavnen og Børsen bygget af Christian den 4 i 1620´erne og Børsen. Foto. 3. maj 2009.

København i 1600-tallet. Model på Københavns bymuseum. Centralt i billedet Gammel Torv, Vor Frue Kirke (Domkirken) fra 1300-tallet (nedbrændt 1728), Bispegården, Universitetet med Konsistoriebygningen fra 1420 og Sct. Petri Kirke. Rundetårn og Trinitatiskirken opført af Kong Christian den 4 (1588-1648) ses til venstre i billedet. Længst borte i billedet ude på Slotsholmen ses Københavns Slot, Provianthavnen og Børsen bygget af Christian den 4 i 1620´erne. Og på Amagersiden midt i havneløbet har Christian den 4. i 1620 opført et mægtigt fæstningsanlæg og en ny bydel Christianshavn. Fæstningsanlægget var til forsvar for slot og provianthavn mod indvationsstyrker fra Amager. Det ses øverst i billedet. Foto. 3. maj 2009.

Tur 2:

Kristendommen indtager byen –

opblomstring af kunst, kultur og videnskab

Vor tur starter på Københavns ældste torv Gammel Torv/ Nytorv, som har fungeret som markedsplads siden byens grundlæggelse. Lov og orden blev håndhævet med hård hånd og byens gabestok og kag stod permanent på pladsen indtil ca. 1768. Byens første rådhus lå her ,men blev ødelagt i 1368, da Lybeckerne efter en belejring af byen plyndrede den. Lybeckerne jævnede  samtidig Absalons borg  ude på strandholmen med jorden.

På Gammel Torv/Nytorv findes idag en markering af det tredje og fjerde rådhus. Den store københavnerbrand i 1795 gjorde ende på det 4. rådhus.

På Nytorv står vi ansigt til ansigt med et mægtigt bygningsværk Domhuset bygget i romersk empire med gedigne søjler som repræsentant for kongens enevælde. Det er opført af arkitekt C.F.Hansen i 1799, samme arkitekt til Christiansborg Slotskirke og til Vor Frue Kirke. Domhuset var oprindeligt Københavns Rådhus indtil det nuværende rådhus blev taget i brug i 1906.

På Gammeltorv opførte Christian den 4 Caritas Springvand, som en del af Københavns vandforsyning. Her kunne borgerne hente frisk vand. Vandet blev ledt i udhulede egestammer fra de 3 søer uden for voldene: Sortedamssøen, Peblingesøen og Sct. Jørgens Sø. De fik vand fra Ladegårdsåen, Lersø og Emdrup sø.

Nytorv.I 1795 brændte byens rådhus som lå her midt påpladsen og blev i 1799 afløst af Domhuset, tidligere Rådhus ses til højre. Byens kag

Nytorv. I 1795 brændte byens rådhus som lå her midt på pladsen og blev i 1799 afløst af af et nyt rådhus, det nuværende Domhus som ses til højre i billedet ses til højre. Byens kag stod her midt på pladsen. Markering findes. Foto: 02.05.2009

Gammeltorv/Nytorv. Københavns Rådhus brænder ned ved den store brand i 1795. Branden opstod på tømmerpladsen på Gammelholms Orlogsværft og bredte sig til kvateret omkring Sct. Nocolai Kirke hvorfra ilden sprang mod Gammelstrand, Snaregade og Magsstræde og videre hærgede Gammeltorv og Nytorv. Foto fra billde på Københavns Bymuseum. Fota: 03.o5.2009-

Gammeltorv/Nytorv. Københavns Rådhus brænder ned ved den store brand i 1795. Branden opstod på tømmerpladsen på Gammelholms Orlogsværft og bredte sig til kvarteret omkring Sct. Nocolai Kirke, hvorfra ilden sprang mod Gammelstrand, Snaregade og Magsstræde og videre hærgede Gammeltorv og Nytorv. Caritas springvand fra 1608 i forgrunden. Foto fra billede på Københavns Bymuseum. Foto: 03.o5.2009

Caritas springvand fra 16o8:

Caritas springvand. Opført af Christian den 4. i 1634. Vandforsyning for byens borgere. Foto: 02.05.2009

Gammel Torv. Caritas springvand. Opført af Christian den 4. i 1608 på en tidligere brønd. Vandforsyning for byens borgere. Caritas betyder næstekærlighed og barmhjertighed og netop det kan være kongens tilskyndelse, da byens borgere led under dårligt drikkevand fra byens mange individuelle brønde. Nu fik de i det mindste “rindende vand” af en rimelig renhed. Under Københavns ældste fontaine her ligger stadig den 6 m dybe murstensbrønd, der fik sin vandforsyning via udhulede egetræstammer fra søer og vandløb nord for byen. På Dronning Margrethes fødselsdag den 16. april springer det øverste kar med Caritas bronzestatuen med guldæbler, som er kobberkugler overtrukket med 24 karat guld.  I baggrunden Domkirken Vor Frue Kirke. Foto: 02.05.2009

Guldæblerne springer i byens ældste springvand på Dronning Margrethe den 2´s 70 års fødselsdag:

Guldæblerne springer i Caritas springvand på Dronning Margrethe den 2´s 70 års fødselsdag den 16. april 2010. 2 guldæbler ses i det øverste kar på toppen af to vandstråler på begge sider af Caritas bronzestatuen. Klik på billedet og du kan se det i noget større format. Foto: 16.04.2010

Vor Frue Kirke i Nørregade er vort næste stop. Her opførte C.F.Hansen som arkitekt denne smukke kirkebygning fra 1811-29 i græsk romersk smag ovenpå ruinerne af den tidligere kirke, som brændte, da englænderne bombede København under det, som er kaldt verdens første civile terror angreb over 4 dage i september 1807.

Københavns Domkirke Vor frue Kirke opført 1811-29. Der har siden 110-tallet ligget kirker på denne grund. De er alle blevet plyndret eller brændt ned ved den store brand i 1728 og englændernes angreb på byen i 1807. De nuværende kirke er nok den femte opført på den centrale plads i København. Christian den 4 . blev kronet som konge her i 1599 i den daværende Middelalderkirke, som nedbrændte  i 1728. Dens søsterkirke ( en direkte kopi) står stadig i Malmø som et værdigt mindesmærke for dansk bygningsværk i København og det dengang danske Skåne. Skåne blev mistet til Sverige ved freden i Roskilde 1658 og er sammen med Halland og Blekinge siden svensk ejendom incl. øen Hven i Øresund, HvorTycho Brahes observatoriums ø-

Københavns Domkirke Vor frue Kirke opført 1811-29. Der har siden 1100-tallet ligget kirker på denne grund. De er alle blevet plyndret eller brændt ned, bl.a. ved den store brand i 1728. En ny barokkirke blev opført af arkitekt J.C. Krieger 1728-38 og med byens højeste spir på 100 m tegnet af Laurids de Thurah stod den enstående smukke kirke færdig i 1744. Kirken fik kun en levetid på ca. 60 år, idet englænderne under Københavns bombardement brugte spiret som sigtepunkt i 1807. Hele kirken sank i grus og udbrændte  4. september 1807. Den nuværende kirke er nok den femte opført på denne centrale plads i København. Christian den 4 . blev kronet som konge her i 1599 i den daværende Middelalderkirke, som nedbrændte i 1728. Dens søsterkirke ( en direkte kopi) står stadig i Malmø, som et værdigt mindesmærke for dansk bygningskunst og håndværk i København og det dengang danske Skåne. Skåne blev mistet til Sverige ved freden i Roskilde 1658 og er sammen med Halland og Blekinge siden svensk ejendom incl. øen Hven i Øresund, hvor Tycho Brahes med støtte fra Christian den 4 opførte et observatorium. Foto: 2. maj 2009.

Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke. Opført 1811-29 af arkitekt C.F. Hansen. Den græsk-romerske arkitektoniske indflydelse fornægter sig ikke!Det her er bombastisk og mageløst!

Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke. Opført 1811-29 af arkitekt C.F. Hansen. Den græsk-romerske arkitektoniske indflydelse fornægter sig ikke! Det her er bombastisk og mageløst! Foto: 2. maj 2009

Kirkens interiør er rigt udsmykket af Bertel Thorvaldsen (1770-1844) med meterhøje marmorskulpturer af de tolv apostle samt Kristusfiguren med de udbredte arme skabt over teksten.” Kommer hid til mig, alle som lider møje og er besværede, og jeg vil give jer hvile”. Et mesterværk af verdensformat.

Omkring kirken udspillede Reformationens drama sig i 1536. Københavnerne holdt med sine nationale katolske bisper og først efter at have afsat og fængslet 4 bisper indtog kong Christian den 3. byen og indførte den lutherske tro som national statskirke i hele riget. Den daværende Vor Frue Kirke, søsterkirke til eksisterende Sct. Petri kirke i Malmø blev udplyndret, men kort efter ophøjet til rigets hovedkirke. Dette pragtfulde bygningsværk opført i 1300-tallet, som en gotisk basilika sank i grus ved den Københavns storbrand i oktober 1728 og den efterfølgende Domkirke fra 1738 fik som nævnt nådestødet, da den blev ramt af englændernes raketangreb affyret over 4 dage fra orlogsskibe i Øresund i september 1807.

København Universitet oprettet 1479 efter pavelig tilladelse af 19. juni 1475 givet til Kong Christian den 1 efter hans pilgrimsfærd til Rom i 1474:

Vor Frue Plads. Mindesmærke over Reformationen i Danmark i 1536. 4 kobberrelieffer på siden af granit obelisk. Reliefferne illustrerer bl.a. den lutherske lære omkring dåb og prædiken

Vor Frue Plads. Midt i billedet: Mindesmærke over Reformationen i Danmark i 1536: 4 kobberrelieffer på siden af granit obelisk. Reliefferne illustrerer bl.a. den lutherske lære omkring dåb og prædiken. Til venstre Bispegården. I denne bygning startede Københavns Universitet i 1479. Senere var det Københavns Rådhus i en årrække. I Baggrunden Københavns Universitets hovedbygning tegnet af Peder Malling (1781-1865) og opført 1831-36 i halv klassicistisk og halvt gotisk stil. Gennem den store port er der adgang ind til Universitetsgården med Konsistoriebygningen fra 1500-tallet, som er en af Københavns ældste bygninger. Foto: 2. maj 2009.

Konsistoriebygningen fra 1420 i Universitetsgården:

Konsistoriebygningen i den indre gård af Universitetet. Københavns ældste verdslige hus fra Middelalderen!  Huset er bygget 1420 som bolig for Roskilde Bispen, da Kong Erik af Pommerns i 1417 overtog København og bosatte sig på København Slot. Da måtte Bispen forlade slottet og flytte til Roskilde. Men han fik dog dette hus til hans ophold i byen! Fra 1563 blev huset benyttet som samlingssted for Universitetets højeste myndighed: Konsistorium. Indvendigt renoveret i 2002-03 og er stadig i brug som fest- og mødesal.  Konsistoriebygningen er sammen med de 2 røde huse i Magsstræde nr. 17 og 19 fra 1640 og Helligåndshuset fra 1400-tallet (Augustinerklosterets vestfløj fra 1474-1530, derefter hospital) de 4 ældste bygninger i København. Konsistoriehuset her klarede frisag under Københavns brand i 1728, hvor alle professorboligerne, der lå som nabo til huset brændte. Under englændernes bombeangreb mod København undgik huset ødelæggelse, mens Vor Frue kirke udbrændte totalt og Sct. Petri Kirke delvist. Bag de spidse kældervinduer indrettes der i 1626 2 små hvælvede rum som fængselsrum. Et for bønder der havde forbrudt sig på Universitetets godser og et for akademiske borgere, der var idømt disciplinærstraffe .Konsistorium var den straffende myndighed over for de studerende på Universitetet helt frem til 1700-tallet. Af bevarede protokoller fra dengang fremgår at studenternes hovedforseelse var gadeuorden på grund af druk! Det gav et vis antal dage eller uger på “Vand og brød” her i konsistoriebygningens kælder. Universitetsgården er omgivet af Kommunitetsbygningen som ligger ud til Nørregade og af den “ny” universitetsbygning  fra 1836, som ligger ud til Vor Frue Plads og med Peder Malling som arkitekt. Foto: 16. april 2010

Kommunitetsbygningen fra 1643:

Kommunitetsbygningen påbegyndt som mindre bygninger 1641, brændt og genopført 1643 er idag en 36-38 fags lang murstenbygning fra Vor Frue Plads langs Nørregade frem til det gamle hjørne ved kirkegården til Skidenstræde, idag Krystalgade. Opført af kong Christian den 4 bl. a. til bespisning af Universitetets studenter og til professorboliger.  Under Københavns brand i 1728 nedbrændte de fleste universitetsbygninger og  store dele af Kommunitetsbygningen. Med Johan Cornelius Krieger (1683-1755) som arkitekt blev bygningen genopført allerede i 1731. Under englændernes bombeangreb på København september 1807  slap Kommunitetsbygningen  og Konsistoriebygningen for udbombning, mens Universitetets hovedbygning ud til Frue Plads sank i grus. Den ny Universitetsbygning er opført 1831-36 af arkitekt Peder Malling (1781-1865). Den lyseblå forbindelsesbygning til højre i billedet er tegnet af Peder Malling. I baggrunden Sct. Petri Kirkes nyrenoverede spir. Kilde: København før og nu – og aldrig, Bind 4 Nord for Strøget af Allan Tønnesen. Redaktion og billedtekster Bo Bramsen. 1988. Foto: 16. april 2010

100 m længere mod nord forbi Bispegården og ad Nørregade ligger Sankt Petri Kirke, der var den ene af byens 4 sognekirker fra Middelalderen. Den er byens ældste middelalder kirke opført over tidligere kirker i begyndelsen af 1400-tallet af munkesten i gotisk stil.

Sct. Petri Kirke opført i gotisl stil i 1400-tallet.

Sct. Petri Kirke opført i gotisk stil i 1400-tallet. Københavns brand i 1728 ødelagde store dele af kirken: Spiret, taget og alt inventar. Foto. 02.05.2009.

Fløj af det 3-fjøjede gravkapel opført 1681-83. Begravelsplads i krypter for rige borgere af fortrinsvis den tyske menighed.

Sct. Petri Kirkes have. Gravkapel. Del af det 3-fløjede gravkapel opført 1681-83. Begravelsplads i krypter for rige borgere af fortrinsvis den tyske menighed. Sct. Petri Kirke til højre i billedet. Foto: 2. maj 2009.

København fik pavelig tilladelse til at åbne et dansk lærdomssæde i 1475 og i 1479 indviedes Universitetet. Den nuværende universitetsbygning er opført 1831-36. Hovedindgangen er dekoreret med en prægtig ørn, under hvilken der i oversættelse fra latin står:” Den skuer mod det himmelske lys”.

Københavns Universitet til højre i billedet. Grundlagt 1479. Bygning opført 1831-36. I baggrunden Metropolitanskolen. Siden 1200- tallet latinskole for Vor Frue Krike som er til højre i billdet.

Københavns Universitet til venstre i billedet. Grundlagt 1479. Bygning opført 1831-36 tegnet af arkitekt Peder Malling. I baggrunden Metropolitan skolen. Formentlig oprettet som latinskole for Vor Frue Kirke i 1246. Under den store københavnske brand i 1728 udbrændte skolen. Genopført i 1731. Denne bygning udbrændte under englændernes bombardement i 18o7. Så den bygning vi ser på billedet er tegnet og opført af arkitekt C.F.Hansen 1811-16 som nabo til Vor Frue Kirke, som jo også C.F.Hansen ( 1756-1845 ) har tegnet og opført, samt Domhuset på Nytorv og det 2. Christiansborg Slot samt Slotskirken ( 1805-28) Det er lidt af en bedrift! Foto: 2. maj 2009.

Store dele af Kæbenhavns nordlige kvarterer udbrændt efter englændernes bombadement. Billedtekt: kapitulation den 6. september 1807. Affotografering af maleri fra Københavns Bymuseum. Foto: 3. maj. 2009

Store dele af Københavns nordlige kvarterer udbrændt efter englændernes bombardement. Billedtekst: Kapitulation af 6. september 1807.  Til vestre ses rester af kirketårn på Vor Frue Kirke og længst borte i billedets midte Sankt Petri Kirkes spir. Affotografering af maleri fra Københavns Bymuseum. Foto: 3. maj. 2009

Kunst og videnskab har nu for alvor indtaget ” Det høje Nord”, danernes rige som i 826 blev underlagt ærkebispesædet i Hamborg- Bremen med henblik på kristen mission!

Danskere, nordmænd og svenskere havde i Vikingetiden i 7-800 tallet et omfattende handelssamkvem med de kristne naboriger i vest-, syd- og østeuropa. Det var et religion- og kultursammenstød af dimensioner. Vikingerne med den nordiske gudetro oplever en helt ny religion med kun een treenig Gud, med nåde og tilgivelse, med et personligt ansvar for sit liv over for Gud og med mulighed for evigt liv. I disse århundreder går mange vikingehøvdinger over til den kristne tro og lader dig døbe i Nordmandiet, Frankrig, England, Irland og Nordtyskland. Det skete ofte i forbindelse med fredsslutninger efter omfattende plyndringer. Den kristne tro bragte de med til Danmark, Norge og Sverige.

Men det gik langsomt – tog flere hundrede år. I 8-900 tallet etableres bispesæder og kirker i Hedeby ved Ejderen og i Ribe og Århus. Ansgar missionerer ikke kun i Danmark, men virkede også i Sverige, hvor han besøgte Birka nær det nuværende Stockholm.

I Danmark findes nordens første Kristusbillede på den store Jellingesten rejst af den danske konge Harald Blåtand over sin far og mor: Gorm den Gamle og Tyre i år ca. 870.

Norges endelige kristning sker ved kong Olav Haraldsson ved sin hjemkomst fra England i 1015. Han medbragte et stort hold engelske missionærer.

Sverige kom sidst med og år 1100, hvor Sveriges sidste hedenske kultplads i Uppsala opgives, menes riget i hovedsagen at være kristent.

Ansgar. Missionær i Danmark i 800-tallet. Rejser til Hedeby ved Ejderen og Birka i Midtsverige. Satuen foran Den Katolske Sankt Ansgar Kirke i København

Ansgar. Missionær i Danmark i 800-tallet. Rejser til Hedeby ved Ejderen og Birka i Midtsverige. Statuen foran Den Katolske Sankt Ansgar Kirke i København. Foto. 2. maj 2009.

Hele Norden får i de næste århundreder en opblomstring af velfærd-, træ,- og stenkirker skyder op overalt rigt dekoreret af træskulpturer og kalkmalerier. Kristendommen etablerer social- og sygehusvæsen i Middelalderen gennem indvandring af de store munke- og nonneordner. Dette gode kommer også københavn til del. På det nuværende Gråbrødretorv oprettedes i 1238 et Gråbrødrekloster, hvor tiggermunke virkede indtil 1530. Samme år ophørte klosteret under de religiøse kampe under Reformationen.

Gråbrødre Torv. Her lå det store Gråbrødrekloster i tilknytning til Helligåndskirken fra 1238 til 1530. Den store brand i 1728 ødelage alle husene på Gråbrødretorv. De øde hus her er opført efter branden i branden som de såkaldtne "Ildebransdshuse": opført i tegl da bindingsvækshuse ud til gaderne blev forbudt at opføre efter 1728. I det gule hus til højre "Peder Oxe restaurant" ses rester af Gråbrødreklosterets hvælvede kælderlakaler.

Gråbrødre Torv. Her lå det store Gråbrødrekloster i tilknytning til Helligåndskirken fra 1238 til 1530. Den store brand i 1728 ødelage alle husene på Gråbrødretorv. De røde hus her er opført efter branden i som de såkaldte “Ildebrandshuse”: opført i tegl da bindingsværkshuse ud til gaderne blev forbudt at opføre efter 1728. I det gule hus til højre “Peder Oxe restaurant” ses rester af Gråbrødreklosterets hvælvede kælderlokaler. Foto: 2. maj 2009

Gråbrødretorv. Idag er der restauranter og cafeer iden- og udendørs overalt på torvet. Denne lørdag i maj med varme og høj solskind hele dagen er der fyldt ved bordene overalt. Foto: 2. maj 2009.

Gråbrødretorv. Idag er der restauranter og cafeer iden- og udendørs overalt på torvet. Denne lørdag midt på eftermiddagen i maj med varme og høj solskin hele dagen er der fyldt ved bordene overalt. Foto: 2. maj 2009.

Små 100 m herfra ligger Helligåndskirken ud til Amagertorv. I 1296 opførtes et Helligåndshus her stiftet af Roskildebispen, som ejede København på den tid. Først senere i 1400-tallet kommer byen i kongens eje under Erik af Pommern. Den katolske orden Duebrødrene ( duen som symbol på Helligånden) indtog huset med henblik på sygepleje. I 1459 stiftes Helligåndsklosteret, hvor den middelalderlige vestfløj stadig er bevaret og kan ses som nabo til den egentlige kirke. Den er antagelig påbegyndt i 1300-tallet og udvidet igen og igen i de følgende århundreder. Under Københavns brand i 1728 nedbrænder kirken – kun Griffenfelds gravkapel opført af Lambert van Haven i 1672-74 kort før Peder Griffenfeld faldt i kongens unåde og Helligåndshuset reddes intakt. Gravkapellet er idag en del af Helligåndskirkens kirkerum. Kirken genopbygges under arkitekt under Johan Cornelius Kriegers (1683-1755) ledelse.

Helligåndskirken. Til venstre ligger vestfløjen fra Helligåndsklosteret stiftet i 1459. Bygningen bl.a. brugt til sygepleje. Nu udstillingsbygning.

Helligåndskirken. Til venstre ligger vestfløjen fra Helligåndsklosteret stiftet i 1459: Helligåndshuset. Bygningen bl.a. brugt til sygepleje. Helligåndssalen er et af Nordeuropas smukkeste middelalderrum. Nu udstillingsbygning. Foto: 2. maj 2009-

Helligåndskirken have. I baggrunden Helligåndklosterets vestfløj fra 1400- tallet. Helle Klosteret omkransede dette smukke grønne anlæg.

Helligåndskirkens have. I baggrunden Helligåndklosterets vestfløj fra 1400- tallet. Hele klosteret omkransede dette smukke grønne anlæg. Til venstre i billedet bag træet ses Peder Griffenfelds gravkapel opført 1673 af Lambert van Haven. I 1674 falder Griffenfeld i unåde  på et tidspunkt, hvor han beklæder et af landets højeste embeder og han ender i Kastellets fængsel i 4 år og senere i et fængslet Munksholm i Trondheim frem til sin død i 1699 – samme år som Kong Christian den 5 døde efter at være såret af en kronhjort under en parforcejagt i Jægersborg Dyrehave den 19. oktober 1698. Foto: 2. maj 2009.

Helligåndskirken. Kirkens hovedindgangsdør er af træ og har ovennævnte udskårne motiv af Fohannes Døbers dåb af Jesus med følgende undertekst: " Ingen kan kalde Jesus herre uden ved den Helligånd" (1. Korinterbrev kap.12 vers 3.)

Helligåndskirken. Kirkens hovedindgangsdør er af træ og har ovennævnte udskårne motiv af Johannes Døbers dåb af Jesus med følgende undertekst: ” Ingen kan kalde Jesus Herre uden ved den Helligånd” (1. Korinterbrev kap.12 vers 3.) Foto. 2. maj 2009.

Vi slutter vor lille vandring i Købmagergade i Rundetårn opført sammen med Trinitatiskirken og studenterkollegiet Regensen af Kong Christian den 4.  i 1637-1656.

Store kannikestræde. Regensen til højre og Rundetårn og Ttinitatiskirken bagest i billdet. Øverst på Runtårn står Christian den 4 mnogram og udsmiknongen: en såkalt rebus.

Store kannikestræde. Regensen til venstre og Rundetårn og Trinitatiskirken bagest i billedet. Øverst på Rundetårn står Christian den 4. monogram og 1642 og ovenover udsmykningen: en rebus på latin og hebraisk: “Styr lærdommen og retfærdigheden, HERRE, i den kronede Konge Christian den 4. ´s  hjerte”. Foto: 2. maj 2009

Tårnet, en cylinder på ca. 15 m i diameter og næsten 36 m i højden, er opført af små hollandske mursten: mopper. Rundetårn opførtes som observatorium og indgik sammen med kirken og universitetesbiblioteket oppe under kirkeloftet som et samlet bygningskompleks.

På muren af Rundetårn har Christian den 4. selv gjort udkast til udsmykningen, en rebus som tydet lyder: ” Styr lærdommen (Den rette kristelige lære) og retfærdigheden (Justiam= et gyldent sværd), HERRE (JHVH), i den kronede Konge Christians 4. ´s hjerte”.

Trinitatiskirkens indre er et udstyrsstykke inspireret af barokken, altertavle fra 1731 og prædikestol udskåret i træ. Branden i 1728 ødelagde den oprindelige udsmykning. Men Kirken klarede heldigvis frisag under det engelske bombardement i 1807, hvor raketterne ellers faldt tæt i kvarteret rundt om den. Fra toppen af Rundetårn er der en smuk udsigt over hele byen og Øresund mod den gamle danske landsdel Skåne, som Danmark mistede til Sverige i Roskildefreden 1658 og aldrig fik igen. Heller ikke ved fredsslutningen mellem den svenske kong Carl 10. Gustav og den danske kong Frederik den 3. i maj 1660 i svenskernes lejr “Carlstad” i landsbyen Brønshøj tæt på København.

Trinitatiskirken. En del af Rundetårn komplekset sammen med Regensen. Stil arkitektonisk: Barok. Opført 1637-1656 under Christian den 4 (1588-1648), kronet som konge som 18 årig i 1599 i Domkirken..

Trinitatiskirken. En del af Rundetårn komplekset sammen med Regensen. Stil arkitektonisk: Barok. Opført 1637-1656 under Christian den 4 (1588-1648), kronet som konge som 18 årig i 1599 i Domkirken. Foto: 2. maj 2009.

Trinitatis Kirke. Alter. Kunstnerisk udtryk: Barok når det er bedst. På højde med Vor Frelsers Kirke, opført 1680 ´erne på Christianshavn i barok.

Trinitatis Kirke. Alter. Kunstnerisk udtryk: Barok når det er bedst. På højde med Vor Frelsers Kirke, opført 1680 ´erne på Christianshavn i barok.

Oversigt over Tur 2:

Kristendommen indtager byen – opblomstring af kunst, kultur og videnskab

Nytorv, Domhuset, Gammel Torv, Caritas Springvand, Domkirken Vor Frue Kirke, Reformationsmonumentet, Bispegården, Sank Petri kirke, Universitetsbygningen, Konsistoriebygningen, Metropolitanskolen, Gråbrødretorv, Helligåndskirken, Regensen, Rundetårn og Trinitatiskirken.

Kort over København City. Click på kortet og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsen den 10. oktober 2012

Jeg ønsker dig og din familie og venner en rigtig god oplevelsestur.

Du er velkommen til at printe denne artikel til eget brug.

Tag et turist kort med . Byen er let at finde rundt i.

Tekst og fotos Copyright Erik K Abrahamsen 2009

All rights reserved

Artiklen opdateret 10. oktober 2012

Erik Kristian Abrahamsen. Født 1945. Boet i Århus 1945 - 83 med udtagelse af 1964-65, hvor jeg var værnepligtig marinesoldat i Flådestation Grønnedal, Grønland og 1965 - 66, hvor jeg rejste jorden rundt på stop i 1 år. Jeg tjente til rejsen bl.a. som sømand i 5 mdr.i sejlads over Atlanterhavet, Caribiske Hav, Middelhavet, Suez-kananelm

Erik Kristian Abrahamsen. Født 1945. Boet i Århus 1945 – 83 med udtagelse af 1964-65, hvor jeg var værnepligtig marinesoldat i Flådestation Grønnedal, Grønland og 1965 – 66, hvor jeg rejste jorden rundt på stop i 1 år. Jeg tjente til rejsen bl.a. som sømand i 5 mdr. i sejlads over Atlanterhavet 2 gange, Caribiske Hav, Middelhavet, Suez-kanalen, Rødehavet, Aden Bugt, Det Arabiske Hav og Persergolfen. Besøgte 29 lande. Foto: september 2008 i Amager Strandpark, København.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

On my second homepage Danculture.dk  you can read in english 4 articles:

Experience Copenhagen – 1000 years history on walk.

 

Med kærlig hilsen

Erik

Oplev Københavns 1000 års historie gennem 4 gåture. Tur 1: Magtens centrum.

maj 2, 2009

Velkommen til Wonderful Copenhagen – et vue over 1000 års dramatisk historie

Tekst og billeder Erik K Abrahamsen

Ny er byen ikke. Den har mindst tusind års dramatisk historie bag sig. Angreb, plyndringer, storbrande i 1728 og 1795, der udslettede store dele af den oprindelige middelalderby. Angreb af englænderne i 1801 og 1807, hvor byen mistede sin flåde og sine handelsskibe og hvor civilbefolkningen blev udsat for historiens første terrorbombning over 4 dage. Med hjælp fra hollænderne afværgede byen et svensk stormangreb på voldene i 1659 på et tidspunkt, hvor hele landet var besat af den svenske konge Carl 10. Gustav og hans allierede.

Københavns historie er hele Danmarks historie præget af op- og nedgangsperioder. Lange perioder med økonomisk opblomstring i Middelalderen og i 16-1700 tallet med en mægtig byggeaktivitet af kirker, klostre, slotte, palæer, vold- og fæstningsanlæg, torve og smukke borgerhuse. Noget er borte, men utroligt meget er bevaret til i dag. Åbn dine øjne på vid gab – byen og dens historie ligger for dine fødder, under dig og omkring dig, lige til at indtage!

Jeg vil lede dig gennem byens historie på 4 små gåture igennem udvalgte dele af det ældste København inden for byens volde. Det er ture, hvor du skal bruge øjnene og din fantasi for at fornemme og opleve historiens drama, som den udspillede sig netop de steder , som vi vil besøge.

Kort over København City. Clik på kortet og brug din zoomkontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsn den 10. oktober 2012

København ca. midt i 1600-tallet. Model opstillet i Københavns Bymuseum. I forgrunden Slotsholmen med Københavns Slot og den ny opførte Provianthavn.Proviant havnens bygninger er idag: Rigsarkivet, Tøjhusmuseet og Folketingets Proviantbygning (kontorer for Folketingets medlemmer). Til høre ligger Børsen, opført af kong Christian den 4. i 1620´erne.

København ca. midt i 1600-tallet. Model opstillet i Københavns Bymuseum. I forgrunden Slotsholmen med Københavns Slot og den ny opførte Proviant-havn. Proviant- havnens bygninger er idag: Rigsarkivet, Tøjhusmuseet og Folketingets Proviantbygning (kontorer for Folketingets medlemmer). Til højre ligger Børsen, opført af kong Christian den 4. i 1620´erne. Svenskernes hovedangreb mod København 10-11. februar 1659 udspillede sig over det tilisede Havneløb ind mod byens vestvolde her ganske tæt på Slotsholmen med Københavns Slot: Magtens centrum. Foto: 3. maj 2009.

Tur 1 : Magtens Centrum

København – byen bag Absalons Borg

Vi vil starte på den nyrenoverede Højbro Plads under rytterstatuen af biskop Absalon og med udsigt til Christiansborg Slot. Pladsen var i forrige århundrede en summende markedsplads, hvor amagerkonerne solgte deres grøntsager. Den er omkranset af borgerhuse opført i en enkel klassicistisk stil efter den store brand i 1795, hvor ca. 950 huse udbrændte.

Pladsen åbner sig mod Gammel Strand, hvor fiskerkonerne faldbød deres varer. Vi er i hjertet af København, hvor livet har summet af mennekser og trækdyr i århundreder. Her hvor vi står, løb strandkanten ud til den 2-3 km brede sejlrende mellem Sjælland og Amager. Her søgte Øresundsfiskerne og handelsskibene læ for vejr og vind helt tilbage i 8-900 tallet og her handlede købmændene og de første huse, skure og fiskerhytter blev bygget.

I de næste århundreder vrimler det med sild i Øresund og et mægtigt sildemarked ved Skanør nær Malmø i Skåne får en central betydning økonomisk og politisk.

Rytterstatue af Biskop Absalon i hærudrustnig. Absalon er Københavns

Rytterstatue af Biskop Absalon i hærudrustning. Højbro Plads. Absalon er Københavns ” officielle grundlægger” i 1167. Men byen er mange hundrede år ældre, som handels-, markeds- og fiskelandingsplads i Vikingetiden ( 6-900 efter Kristi fødsel). Sct. Nicolai kirke i baggrunden. Foto 2. maj 2009.

Højbro Plads med rytterstatue af Absalon i retning mod Christiansborg Slot og Christiansborg Slotskirke til højre i billedet. Foto: 2. maj 2009.t

Højbro Plads med rytterstatue af Absalon i retning mod Christiansborg Slot og Christiansborg Slotskirke til højre i billedet. Foto: 2. maj 2009.

Gammel Strand. Statue af fiskerkone som minde om de århundreder hvor fiskekonerne solgte frisk fisk sejlet ind fra fangststeder i Øresund. Byen er grundlagt her ud til vandet, hvor de første skure, fiskerhytter og huse er blevet bygget helt tilbage i Vikingetiden fra 6-900 talletn

Gammel Strand. Statue af fiskerkone som minde om de århundreder hvor fiskekonerne solgte frisk fisk sejlet ind fra fangststeder i Øresund. Byen er grundlagt her ud til vandet, hvor de første skure, fiskerhytter og huse er blevet bygget helt tilbage i Vikingetiden i 6-900 tallet. Foto 2. maj 2009.

Gammel Strand i dag er et velbesøgt afslapningsmål med restauranter, cafeer, loppemarkeder, kunstudstillinger og afgange med kanaludflugtsbåde til alle spændende steder i Københavns Havn og Holmen. Københavns Rådhus tårn i det fjerne, Kulturministeriet er i billedets midte og til højre ligger Thorvaldsens Museum

Gammel Strand i dag er et velbesøgt afslapningsmål med restauranter, cafeer, loppemarkeder, kunstudstillinger og afgange med kanaludflugtsbåde til alle spændende steder i Københavns Havn og Holmen. Københavns Rådhus tårn i det fjerne, Kulturministeriet er i billedets midte og til venstre ligger Thorvaldsens Museum. Foto. 2. maj 2009.

Christiansborg Slot ( Arkitekt Thorvald Jørgensen,opført efter brand 1907-26) og Christiansbog Slotskirke (arkitekt C. F. Hansen, som opførte det 2. Christiandborg efter branden i 1795, hor det 1. Christiansborg nedbrændte. Sidefløje og ridebanebygninger blev dog rdeet og står der i dag som et mægtigt minde over det tidligere barokslot opført af Hausser 1733-44.) med soklen af Absalons ryttersatue i forgrunden. Sild indhugget i granitten til minde om Øresunds

Christiansborg Slot ( Arkitekt Thorvald Jørgensen, opført efter brand 1907-26) og Christiansbog Slotskirke (arkitekt C. F. Hansen, som opførte det 2. Christiansborg efter branden i 1795, hvor det 1. Christiansborg nedbrændte). Sidefløje og ridebanebygninger blev dog reddet og står der i dag som et mægtigt minde over det tidligere barokslot opført af arkitekterne Hausser, de Thurah og Nicolai Eigtved under kong Christian den 6. i 1733-49. Soklen af Absalons ryttersatue i forgrunden. Sild indhugget i granitten  ses tydeligt til minde om Øresunds “guld” som indtægtskilde for fiskerne gennem århundreder. Foto: 2. maj 2009.

Fra rytterstatuen er der frit udsyn til Slottet og den nyistandsatte Slotskirke efter en brand i 1992. Slotskirken er opført af arkitekt C.F. Hansen i tilknytning til det 2. Christiansborg slot som C.F.Hansen opførte i 1820 ´erne under kong Frederik den 6.

Slottet – det 3. Christiansborg Slot –  er opført af arkitekt Thorvald Jørgensen i Nybarok i 1907-29 oven på ruinerne af det 2. Christiansborg, som brændte i 1884.

Christiansborg Slot set fra ridebanen med bygningsværker fra alle de 3 slotte. Til højre ridehuset fra 1. Christiansborg 1733-44. Midtfor og længst borte i billedet Slotskirken fra det 2. Christiansborg opført i 1820´erne. Til højre det nuværende Christiansborg opført 1907-28.

Christiansborg Slot set fra ridebanen med bygningsværker fra alle de 3 slotte. Til venstre ridehuset fra 1. Christiansborg 1733-49. Midtfor og længst borte i billedet Slotskirken fra det 2. Christiansborg opført i 1820´erne. Til højre det nuværende 3. Christiansborg opført 1907-28. Foto: o2.o5.2009.

Christiansborg Slots ridebaneanlæg. De kongelige stalde. Staldene står idag som da de blev bygget som del af det 1. Christiansborg Slot (1733-49). Staldene har marmorsøjler overalt og der var plads til 2-300 heste. ET overflødighedshorn som udtryk for enevældens magt og pragt. Fra dets opførelse til det brændte var det Nordeuropask absolut prægtigste bygning, arkitektonisk og æstetisk. Ridebane anlæggene og hovedslottets sidefløje blev reddet ved branden i 1794 - 1år får´ø det store Københavnske brand, der i 1795 udsletted en femtedel af byens huse.

Christiansborg Slots ridebaneanlæg. De kongelige stalde. Staldene står idag, som da de blev bygget som del af det 1. Christiansborg Slot (1733-49). Staldene har marmorsøjler overalt og der var plads til 2-300 heste. Et overflødighedshorn som udtryk for enevældens magt og pragt. Fra dets opførelse til det brændte  i 1794 var det Nordeuropas absolut prægtigste bygning, arkitektonisk og æstetisk. Ridebane anlæggene og hovedslottets sidefløje blev reddet ved branden i 1794 – 1 år får før den store Københavnske brand, der i 1795 udslettede en femtedel af byens huse. Foto: 2. maj 2009

Christiansborg Slot indeholder Folketinget, Statsministeriet, Højesteret og de kongelige repræsentationslokaler og riddersal. Det var oprindelig tanken, at kong Christian den 10 efter genopbygningen i 1920´erne  skulle bo på slottet, men han fortrød og valgte Amalienborg!

Tidligere konger var mindre utilfredse. Da København blev hovedstad i 1400-tallet bosatte kongerne sig på Københavns Slot opført på ruinerne af Absalons udplyndrede borg og forsatte med konstante om- og tilbygninger i perioden 1416-1700. Da blev slottet nedrevet (1730) og det 1. Christiansborg Slot opførtes og indviedes i 1749. Et pragtslot opført af arkitekterne Hausser, de Thurah og Eigtved under kong Christian den 6. i en blanding af wienerbarok og europæisk rokoko. Fra det slot er kun ridebanens smukke barokanlæg bevaret, da det resterende slot brændte i 1794 – året før den store Københavnerbrand i 1795.

Hele området hedder nu Slotsholmen og hvor sejlrenden oprindeligt nåede ind til Højbro Plads er der gennem århundreder fyldt op med sand og jord, så byen langs hele Københavns havneløb har flyttet sig en lille kilometer ud i havneløbet mellem Sjælland og Amager.

Børsen, opført i 1620 ´erne under Christan den 4.

Børsen, opført i 1620 ´erne under Christan den 4. Foto o2.o5.2009.

I Havneløbet og som nabo til Slottet opførte Christian den 4. bygningsværket Børsen, inspireret af tysk og nederlandsk renæssance, og til fremme af skibsfart og handel. Placeringen er  tæt på havnen og Søværnets daværende orlogsværft på Bremerholm.

Orlogsværftet var et af verdens ældste og grundlagt af Kong Hans i 1400-tallet. Tilbage i dag er kun resterne af Ankersmedjen, en bygning Christian den 4. valgte som grundlag til opførelsen af Holmens mandskabs egen kirke Holmens Kirke i 1617-19. Ligesom Børsen i tysk-nederlandsk renæssance. Kirken er med senerr til- og udbygninger unik, også i indretning. Her ligger Peter Wessel Tordenskjold begravet efter sin alt for tidlige død i en duel i Hamborg i 1720.

Holmens Kirke, opført 1617-17. Var tidligere Ankersmedje på Orlogsværftet Bremerholm. Orlogsværftet blytted 1 1867 fra Bremerholm ud på Holmen, nordøst for Christianshavn. Foto. o2.o5.2009

Holmens Kirke, opført 1617-17. Var tidligere Ankersmedje på Orlogsværftet Bremerholm. Orlogsværftet flyttede i 1867 fra Bremerholm ud på Holmen, nordøst for Christianshavn. Foto. o2.o5.2009

Proviantgården. Statue af Peter Griffenfeldt (1635-99), kgl. bibiotekar og ham der udfærdiger Kongeloven i 1665, den som gør Kong Frederik den 3 til enevældig konge. Loven ophæves først, da Junigrundloven træder i kraft i 1849 og som bliver fundamentet for vort nuværende demokrati.. Tøjhuset i baggrunden og Rigsarkivet til højre i billedet. Alle bygninger ligger som nabo til Christiansborg

Provianthaven med Proviantgården og Rigsarkivet. Statue af Peder Griffenfeld (1635-99), kgl. bibliotekar og ham der udfærdiger Kongeloven i 1665, den som gør Kong Frederik den 3. til enevældig konge. Loven ophæves først, da Junigrundloven træder i kraft i 1849 og som bliver fundamentet for vort nuværende demokrati.. Tøjhuset i baggrunden og Rigsarkivet til højre i billedet. Rigsarkivet er det tidligere Det Kgl Bibliotek. Bygningen indviet i 1673 med den bog glade kong Frederik den 3.  20.000 binds private samling. Provianthaven med omtalte bygninger er nabo til Christiansborgs indgang til Folketinget (Rigsdagsgården). Midt i Provianthaven er der et stort springvandsanlæg. Det symboliserer den oprindelig havn her, hvor Søværnets orlogsskibe provianterede. I Haven statue af forfatteren Søren Kierkegaard ( 1813-1855). Han er begravet på Assistens Kirkegård, hvor digteren H. C. Andersen også ligger begravet. Foto 2. maj 2009.

Marmorbroen, bygget i 1740 ´erne. Denne var hovedadgangsvejen til Christians den 6. barokslot, det 1. Christiansborg opført 1733 - 1749 af arkitekterne Hauser, de Thura og Nicolai Eigtved. Riddersal tegnet af Jardin. til

Marmorbroen, bygget i 1740 ´erne. Denne var hovedadgangsvejen til Christians den 6. barokslot, det 1. Christiansborg opført 1733 – 1749 af arkitekterne Hausser, de Thurah og Nicolai Eigtved. Riddersal tegnet af Jardin. Foto: 02.05.2009

Stormbroen. Den forbinder Stormgade med Slotsholmen. Den svenske kong Carl den 10. Gustav satte sit hovedangreb ind her mellem den daværende Stormbro og og bastionerne her ved Vestvolden. Svenskerne angreb her over det isfrostne Havneløb den 11. februar 1659 efter 22 måneders belejring af København.København blev forsvaret af regulære tropper, en borgerbevæbning og et bevæbnet studenterkorps.Forvarerene slå hul overalt og skabte våger i isfrostne Havneløb. Angrebene ved Østervold og Christianshavn blev også slået ned af den Københavns forsvarsbevæbning.Svenskerne trak sig tilbage til deres lejr

Stormbroen. Den forbinder Stormgade med Slotsholmen. Den svenske kong Carl den 10. Gustav satte sit hovedangreb ind her mellem den daværende Stormbro og og bastionerne her ved Vestvolden. Svenskerne angreb hen over det isfrostne Havneløb den 11. februar 1659 efter en 6 måneders belejring af København som startede i august 1658. København blev forsvaret af regulære tropper, en borgerbevæbning og et bevæbnet studenterkorps. Forvarerene slog hul i isen overalt og skabte våger i det isfrostne Havneløb. Dette var een af årsagerne til at svenskerne ikke kunne indtage Københavns Slot. Angrebene ved Østervold og Christianshavn blev også slået ned af den Københavns forsvarsbevæbning. Svenskerne trak sig tilbage til deres lejr ” Carlstad” i landsbyen Brønshøj. Ved fredsslutningen i maj 1660 efter ialt 22 månederes belejring af København fik Danmark Trondhjem len tilbage samt Bornholm, som selv havde smidt svenskerne ud fra øen. Men Skåne, Halland og Blekinge som Danmark mistede til svenskerne i Roskildefreden i 1658 var tabt for altid! Foto. 2.maj 2009.

Slotsholmen. Udsigt mod Nikolai Kirke længst væk. Til højre Thorvaldsens Museum og Ridehallen fra det 1. Cheistianborg. Til højre borgerhuse i Nybrogade og gammelstrand. Ved branden i 1795 nedbrændte alle de daværende huse som lå her samt husene på det nuværende Højbro Plads, alle huse omkring Nicolai Kirke, selve kirken og husene ned mod Orlogsværftet Gammelholm. Ilmen startede netop her i en stor tømmerplads på Gammelhom. 940 huse nedbrændte - det var en femte del af København.

Slotsholmen. Udsigt mod Nicolai Kirke længst væk. Til højre Thorvaldsens Museum og Ridehallen fra det 1. Christianborg. Til venstre borgerhuse i Nybrogade og Gammel Strand. Ved branden i 1795 nedbrændte alle de daværende huse, som lå her samt husene på det nuværende Højbro Plads, alle huse omkring Nicolai Kirke, selve kirken og husene ned mod Orlogsværftet Gammelholm. Ilden startede netop her i en stor tømmerplads på Gammelholm. 940 huse nedbrændte – det var en femte del af København. Foto: 2. maj 2009.

Magsstræde. De fleste huse i Snaredade og Magsstræde nedbrændte til grunden. Dog ikke de to røde nabohuse her i Magsstræde til højre i billedet. De er bygget omkring 1500 og er nogle af de ældste huse i København. Byen er udbrændt, bombet og plyndret så mange gange at der faktisk kun er 2 huse i København fra 1400-tallet: Den middelalderlige vestfløj af Helligåndsklosteret ( til sygepleje) og Konsistoriehuset fra 1500-tallet i Københavns Universitets indre gård. I kælderen af huset fandtes t hvælvede rum som i 1626 blev omdannet til fængselsrum: et til bønderne som arbejdede på Universitetes jorde og eet til studenter, når blev idømt disciplinærstraffe.

Magsstræde. De fleste huse i Snaregade og Magsstræde nedbrændte til grunden. Dog ikke de to røde nabohuse her i Magsstræde til højre i billedet. De er bygget omkring 1640 og er nogle af de ældste huse i København. Byen er udbrændt, bombet og plyndret så mange gange, at der faktisk kun er 2 huse yderligere i København fra 14-1500-tallet: Den middelalderlige vestfløj af Helligåndsklosteret nu nabo til Helligåndskirken ( til sygepleje) og Konsistoriehuset fra 1420-tallet i Københavns Universitets indre gård. Foto: 2. maj 2009

Konsistoriehuset fra 1400-tallet i Universitetsgården, (Indsat billede til orientering – konsistoriehuset ligger ikke på denne rute, men på Tur 2: Kristendommen indtager byen):

Konsistoriehuset fra 1420 i Universitetetsgården, som ud til Nørregade omkrandses af Kommunitetets lange bygning fra oprindeligt 1641 og genopført efter branden i 1728 af Johan Krieger og ud til Frue Plads af Peder Mallings Universitetesbygning opført 1831-36. Konsistoriehuset overlevede Københavns brand i 1728. I 1807 under englændernes bombardement af København brændte alle professorboligerne, som lå som nabo til Konsistoriehuset. Endnu engang klarede Konsistoriebygningen frisag. I kælderen af huset fandtes to hvælvede rum som i 1626 blev omdannet til fængselsrum: et til bønderne som arbejdede på Universitetes jorde og eet til studenter, når blev idømt disciplinærstraffe. Fangehullerne lå inde bag de spidse kældervinduer. Begge huse er åbne for offentligheden. Huset indgår sammen med Helligåndshuset i Tur 2:  “Kristendommen indtager byen “. Foto: 16. april 2010

Vi slutter turen på Gammel Strand.

Her hvor byen udviklede sig fra en lille lade- og handelsplads mod Øresund og til en Middelalderby med forsvarsværker mod havet, Absalons Borg og da den blev jævnet med jorden i 1300-tallet det nyopførte Københavns Slot med senere tilbygninger indtil 1730, hvor Christian den 6. rev det ned og byggede  sit 1. Christiansborg Slot. Og mod land vest, nord og øst jordvolde med grave, senere en murstens mur og fra 1600-tallet de store volde, bastioner og grave, som stadig kan ses rester af i byens store parkanlæg ( Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørsted Parken og Tivoli) og ligger intakte på Christianshavn og Holmen (Christiania), 12 bastioner mod landsiden og 12 bastioner mod vandsiden (Amager). Det centrale forsvarsanlæg var Kastellet, fuldt udbygget i 1665 . Det er verdens ældste kaserne og forsvarsanlæg som stadig er i brug og hjemsted for ca. 500 ansatte i Det Danske Forsvar.

København ca. år 1500. Model opbygget i gården foran Københavns Bymuseum. Københavns Slot i forgrunden bygget på en strandholm og på ruinerne af Absalons borg. Langs vandet ses huse ved Gammel Strand. Højbro Plads blev først anlagt efter den store brand i 1795. Nicolai Kirke ses til højre. Længere tilbage i billedet ses Købmagergade, Helligåndskirken med gråbrødreklosteret, Vor Frue Kirke og Sct. Petri Kirke. Foto: 3. maj 2009.

København ca. år 1500. Model opbygget i gården foran Københavns Bymuseum. Københavns Slot i forgrunden bygget på en strandholm og på ruinerne af Absalons borg. Langs vandet ses huse ved Gammel Strand. Højbro Plads blev først anlagt efter den store brand i 1795. Nicolai Kirke ses til højre og bag det Sct. Clara Klosteret. midt i billedet ses Købmagergade og Helligåndskirken med gråbrødreklosteret. Til venstre Vor Frue Kirke og Sct. Petri Kirke. Foto: 3. maj 2009.

Gammel Strand. Lørdags loppemarked. Tij

Gammel Strand. Lørdags loppemarked. Til venstre i billedet cafeer og restauranter. Nicolai Kirke i baggrunden og Christiansborg slotskirke til højre. Foto: Lørdag den 2. maj 2009.

Overblik over ruten for Tur 1:

Højbro Plads, Christiansborg Slotsplads, Christiansborg Slotskirke, Holmens Kirke, Børsen, Rigsdagsgården med indgang til Folketinget, Rigsarkivet med Proviantgården og Tøjhusmuseet, Det Kongelige bibliotek, Christiansborg Ridebaneanlæg, De Kongelige hestestalde, Det kongelige Ridehus, Marmorbroen, Prinsens Palæ (Det nuværende Nationalmuseet), Stormbroen, Thorvaldsens Museum, Magsstræde, Snaregade, Gammelstrand.

Kort over København. Klik på kortet og brug din zoomkontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsen den 10. oktober 2012

På min anden hjemmeside Danculture.dk har jeg skrevet alle 5 historiske byvandringer på engelsk. Klik under HISTORIE i den øverste bjælke.

Jeg ønsker dig, din familie og dine venner  en rigtig god tur.

Tag et turistkort med eller brug din mobil. Alle lokalitetet er nemme at finde.

Du er velkommen til at kopiere en udskrift af denne artikel, så længe den kun er til eget brug.

Copyright  2009  af Erik K Abrahamsen, tekst og billeder.

Ønsker du at se alle billederne i fuld størrelse: Søg på GOOGLE, skriv tvndk og klik på “billeder”.

tvndk ligger alle ca. 300 billeder i fuld størrelse, som indgår i de  ca. 30 artikler jeg har skrevet på min blog: Erik K Abrahamsen blog og på min hjemmeside : danculture.dk

Opdateret den 12. oktober 2012

Erik Kristian Abrahamsen. Født august 1945 i Skagen. Udsigt fra min altan i min lejlighed på Nørrebro i København.

Erik Kristian Abrahamsen. Født august 1945 i Skagen. Student 1964, Marselisborg Gymnasium i Århus. Værnepligtig marinesoldat aug. 1964- aug. 1965, heraf 9 mdr. på Grønlands Kommando, Flådestation Grønnedal,Grønland. Jorden rundt “på stop” fra sept. 1965 – sept. 1966, hvor jeg rejste igennem 29 lande og arbejdede som sømand i 5 mdr.i udenrigsfart for at tjene til den videre rejse: Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien, Schweiz, Holland, U.S.A., Den Dominikanske Republik, Suez-kanalen, Sudan, Kuwait,Iraq, Iran, Bahrain, Saudi Arabien, Jugoslavien, Grækenland, Tyrkiet, Afghanistan, Pakistan, Indien, Ceylon, Singapore, Thailand, Philipinerne, Hong Kong, Japan, Sovjetunionen og Sverige. Medicinske studier ved Århus Universitet 1966-69. Siden 1970: autodidakt. Udsigt fra min altan i min lejlighed på Nørrebro i København. Foto: 1. maj 2009

.

Kærlig hilsen

Erik